Search for a command to run...
Dato
5. december 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20241001925
Dokument
Relaterede love
Sagen udspringer af en artikel bragt af faktatjek-mediet TjekDet med titlen ”De mest brugte fedmeforskere har alle økonomiske forbindelser til Novo Nordisk”. Artiklen satte fokus på de ti mest citerede danske forskere inden for fedme og diabetes og undersøgte deres økonomiske relationer til medicinalkoncernen, herunder både direkte honorarer fra selskabet og bevillinger fra Novo Nordisk Fonden.
Klagerne, der tæller et forskningscenter og to specifikke forskere fra Københavns Universitet, gjorde gældende, at artiklen byggede på en usand præmis ved at sidestille Novo Nordisk Fonden med selve medicinalvirksomheden Novo Nordisk A/S. De argumenterede for, at dette skabte et fejlagtigt indtryk hos læserne om manglende uvildighed og interessekonflikter, som kunne skade forskernes akademiske omdømme.
Centrale punkter i klagen omfattede:
TjekDet forsvarede artiklen med, at det har væsentlig offentlig interesse at belyse økonomiske bånd mellem eksperter og industrien, især når disse eksperter optræder hyppigt i medierne i debatten om vægttabsmedicin. Mediet anførte, at de havde tydeliggjort forskellen på støtte fra fonden og firmaet, og at de havde givet de involverede parter mulighed for at udtale sig.
Pressenævnet udtaler ikke kritik af TjekDet i sagen. Nævnet vurderer, at mediet har holdt sig inden for rammerne af god presseskik og redaktørens redigeringsret.
Nævnet lagde vægt på, at artiklen præciserede karakteren af forskernes økonomiske forbindelser, herunder hvem der modtog støtte fra henholdsvis fonden og selskabet. Retten fandt det godtgjort, at læseren ikke efterlades med et ukorrekt indtryk af interessekonflikter, da artiklen både præsenterede eksperternes kritik og lod fem af de omtalte forskere komme til orde med deres modargumenter.
For så vidt angår udeladelsen af specifikke organisatoriske detaljer om universitetets uafhængighed, vurderede nævnet, at dette faldt under redaktørens ret til at vælge og fravælge materiale. Vedrørende den fejlagtige oplysning om en forskers ansættelsessted, bemærkede nævnet, at TjekDet rettede fejlen hurtigt (samme dag), efter de blev gjort opmærksomme på den, hvilket i sammenhængen blev anset for tilstrækkeligt.
Nævnet fandt, at TjekDet havde udvist tilstrækkelig ihærdighed i forhold til at kontakte forskerne. Selvom svarfristen var relativt kort, vurderede nævnet, at den var rimelig, da henvendelsen vedrørte faktuelle oplysninger om støtte og generelle spørgsmål om interessekonflikter, som forskerne burde kunne svare på uden længere forberedelsestid. Da klagerne ikke bad om udsættelse, men blot afviste at medvirke, fandt nævnet ingen grundlag for kritik.
Behandlingen af sagen skete i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 34 og de presseetiske retningslinjer.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen udspringer af en artikel bragt på landbrugsavisen.dk under titlen ”L&F: Artikel vildleder om kartofler og kræft”. Artiklen var en reaktion på en forudgående dækning i Dagens Medicin, skrevet af en freelancejournalist, som satte spørgsmålstegn ved Kræftens Bekæmpelses samarbejde med konventionelle kartoffelavlere fra Lammefjorden.
I den oprindelige dækning blev det beskrevet, hvordan kartoffelavlerne anvender ukrudtsmidlet Fenix, som af visse kilder blev betegnet som ”muligt kræftfremkaldende”. En professor i mikrobiologi udtalte sig i den forbindelse om de etiske udfordringer ved, at en organisation som Kræftens Bekæmpelse modtager støtte fra producenter, hvis miljøpåvirkning forskningen søger at afdække.
Landbrugsavisen.dk valgte herefter at bringe en citathistorie, hvor direktøren for Landbrug & Fødevarer (L&F) tog kraftig afstand fra kritikken. Direktøren udtalte blandt andet:
Freelancejournalisten klagede til Pressenævnet og anførte, at Landbrugsavisen havde bragt faktuelt forkerte oplysninger. Han dokumenterede, at midlet Fenix i Miljøstyrelsens database er mærket med advarslen ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Journalisten mente desuden, at han blev udsat for et personligt angreb på sin professionelle troværdighed ved, at hans kildevalg blev kritiseret på et fejlagtigt grundlag.
Landbrugsavisen forsvarede sig med, at de blot videreformidlede udtalelser fra en central aktør i landbrugsdebatten. De argumenterede for, at der var tale om en citathistorie, og at de efterfølgende havde fulgt op med en faktuel artikel, der uddybede reglerne for pesticidrester og faremærkninger for sprøjteførere kontra forbrugere. Mediet afviste derfor at bringe et genmæle, da de betragtede direktørens udtalelser som subjektive vurderinger i en løbende debat.

Denne sag omhandler en omfattende klage fra fagforbundet 3F over Jyllands-Postens artikelserie med titlen ”Den beskidte ...
Læs mere
Sagen vedrører en klage over en notits i Kristeligt Dagblads redaktionelle årsrapport fra 2015, "Avisen under lup". Klag...
Lovforslag om delegation af opgaver vedrørende sortslistegodkendelse og certificering til private aktører og gebyrfinansiering