Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Spanien, Letland, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Csehi
Sagen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 101, stk. 1, TEUF, specifikt bevisbyrden for en konkurrencebegrænsende virkning i forbindelse med vertikale aftaler i bilsektoren.
KIA Auto, den autoriserede importør af KIA-biler i Letland, og dets autoriserede forhandlere indgik en aftale om garantibetingelser. Disse betingelser forpligtede eller tilskyndede bilejere til udelukkende at lade reparationer og rutinemæssig vedligeholdelse foretage hos KIA's autoriserede repræsentanter og kun anvende originale KIA-reservedele for at bevare bilens garanti.
Den lettiske konkurrencemyndighed (Konkurences padome) pålagde KIA Auto og moderselskabet Tallinna Kaubamaja Grupp en bøde for tilsidesættelse af den nationale konkurrencelov, idet de fastslog, at aftalen begrænsede konkurrencen for reparationsydelser og reservedele. Konkurrencerådet baserede sin afgørelse på aftalens konkurrencebegrænsende virkning, men fremhævede, at de ikke behøvede at påvise reelle eller konkrete virkninger, da de negative virkninger fulgte af selve de begrænsende vilkårs natur.
Den forelæggende ret, Administratīvā apgabaltiesa, ønskede Domstolens afklaring af, hvilket bevisniveau der er påkrævet i henhold til artikel 101, stk. 1, TEUF, når der foreligger en aftale med konkurrencebegrænsende virkning:
Domstolen fastslog, at artikel 101, stk. 1, TEUF ikke pålægger en national konkurrencemyndighed at bevise konkrete og reelle konkurrencebegrænsende virkninger i sager om vertikale aftaler som den foreliggende. Det er tilstrækkeligt at godtgøre, at der foreligger potentielle konkurrencebegrænsende virkninger, forudsat at de er tilstrækkeligt mærkbare.
"Det er således tilstrækkeligt, efter en passende undersøgelse af, hvorledes konkurrencen ville forme sig under forhold, hvor aftalen ikke fandtes, at kunne konstatere potentielle konkurrencebegrænsende virkninger, som er tilstrækkeligt mærkbare."
Konkurrence- og ForbrugerstyrelsenDe årlige direkte forbrugergevinster ved at ophæve karteller, bremse virksomheders misbrug af en dominerende stilling, hindre skadelige fusioner og på anden vis håndhæve konkurrencereglerne kan opgøres til i omegnen af 2 milliarder kroner. Hertil kommer betydeligt større indirekte gevinster. Konkurrencerådet har netop offentliggjort sin beretning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Sagen omhandler prøvelse af Konkurrenceankenævnets kendelse af 9. december 2013, som stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse af 12. juni 2013. Afgørelserne fastslog, at Deutz AG havde misbrugt sin dominerende stilling og indgået en konkurrencebegrænsende aftale med Diesel Motor Nordic A/S (DMN) vedrørende reservedele til DSB's IC3-tog.
Sagerne (BS-72/2014-SHR og BS-73/2014-SHR) blev anlagt af Deutz AG og Diesel Motor Nordic A/S (DMN) for at prøve Konkurrenceankenævnets kendelse. Kendelsen stadfæstede Konkurrencerådets afgørelse, der konkluderede, at Deutz AG havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til TCD2015-motorer ved at nægte levering og hindre parallelimport. Desuden blev det fastslået, at Deutz og DMN havde indgået en konkurrencebegrænsende aftale om at hindre parallelhandel og passivt salg af reservedele fra Deutz' forhandlernetværk.
Konkurrenceankenævnet har afgjort, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den frivillige butikskæde Botex har overtrådt konkurrenceloven, da den tildelte sine medlemmer eksklusive markedsføringsområder.
Konkurrenceankenævnet har afgjort, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den frivillige butikskæde Botex har overtrådt konkurrenceloven, da den tildelte sine medlemmer eksklusive markedsføringsområder. Ankenævnets kendelse falder, efter sagen har været genbehandlet af Konkurrencerådet.
DSB indledte i 2010 en udbudsproces for renovering af 404 TCD2015-motorer til deres IC3-tog. Fleco ApS (en underleverandør til DSB) forsøgte at skaffe reservedele via Deutz' forhandlernetværk, herunder den hollandske forhandler Equipco B.V. Deutz forbød imidlertid Equipco at levere reservedele til Fleco og blokerede leveringskanaler i sit system for at tvinge DSB til at handle med DMN.
Retten tiltrådte Konkurrencerådets afgrænsning af det relevante produktmarked til at omfatte unikke reservedele til Deutz TCD2015-motorer, der kun kan erhverves via Deutz. Det beslægtede marked blev afgrænset til reparation og vedligehold af disse motorer. Retten fandt, at der var tilstrækkeligt bevis for, at disse reservedele var unikke og vanskelige at skaffe fra alternative kilder, hvilket skønsmændenes erklæringer understøttede.
Som en konsekvens af markedsafgrænsningen fandt retten, at Deutz besad en dominerende stilling med en markedsandel på 100 % på markedet for udbud af unikke reservedele til TCD2015-motorer.
Retten fandt det godtgjort, at Deutz AG i sommeren 2010 iværksatte en leveringsnægtelse og hindring af parallelhandel over for Fleco med de unikke reservedele. Dette skete med det formål at forhindre Fleco i at opfylde sin kontrakt med DSB. Misbruget blev systematisk effektueret ved at slette reservedele i Deutz' bestillingssystem, løbende monitorering og kontakt med DMN om blokeringen. Retten konkluderede, at Deutz' adfærd udgjorde et misbrug af dominerende stilling i strid med Konkurrenceloven § 11 og TEUF artikel 102.
Retten fandt det bevist, at DMN og Deutz indgik en mundtlig aftale den 20. juli 2010 om at hindre parallelimport og passivt salg af reservedele fra Deutz' forhandlernetværk, herunder Equipco, til Fleco. Formålet med aftalen var at begrænse konkurrencen og sikre DMN's position. Retten bemærkede, at aftalen var en separat aftale adskilt fra deres vertikale distributionsaftale og havde karakter af en markedsdelingsaftale, der ikke kunne fritages efter Rådets forordning nr. 330/2010 (gruppefritagelsesforordningen for vertikale aftaler) eller Konkurrenceloven § 8. Aftalen blev anset for at være i strid med Konkurrenceloven § 6, stk. 1 og TEUF artikel 101, stk. 1.
Retten vurderede, at leveringsnægtelsen havde skadelige virkninger for forbrugerne (DSB), da den eliminerede DSB's indkøbsmuligheder, tillod Deutz og DMN at fastsætte priser uden hensyntagen til markedet, fordyrede og forsinkede renoveringsopgaven, og førte til havarier af DSB's tog. Retten afviste Deutz' og DMN's indsigelser om procedurefejl og fandt, at påbuddene ikke var for vidtgående.
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Magyar Köztársaság Legfelsőbb Bírósága (Ungarn) vedrørende for...
Læs mereDenne sag om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 101, stk. 1, TEUF, selvom sagen i hovedsagen omhand...
Læs mereErhvervslejekontrakter og konkurrence: Referencelejers vetoret i indkøbscentre
