Ulykkesforsikring: Afvisning af dækning på grund af grov uagtsomhed ved kendskab til førerens spiritusindtag

Sagen omhandler en forsikringstagers krav om dækning under sin ulykkesforsikring efter at have lidt alvorlig personskade som passager i en bilulykke den 30. oktober 2021. Føreren af bilen kørte med en promille på 1,27 og en hastighed på mindst 140 km/t i en 80 km/t zone, hvilket resulterede i et solouheld. Klageren havde selv en promille på 0,90 og led et svært hovedtraume, som betød, at han ikke huskede noget fra aftenen eller ulykken.

Selskabets oprindelige dækningstilsagn og senere afvisning

Forsikringsselskabet (Vendsyssel A/S) anerkendte oprindeligt skaden som dækningsberettiget den 16. december 2021. Næsten tre år senere, den 13. september 2024, tilbagekaldte selskabet tilsagnet og afviste dækning med henvisning til forsikringsbetingelsernes punkt 5.2 om grov uagtsomhed.

Selskabets centrale påstande

Selskabet gjorde gældende, at klageren havde udvist grov uagtsomhed ved at lade sig befordre i bilen, da han ifølge førerens forklaring havde været sammen med føreren fra ca. kl. 16.00 til uheldet kl. 00.29 og dermed havde konkret viden om førerens omfattende spiritusindtag. Selskabet hævdede, at klageren havde set føreren drikke, hvad der svarede til 10-12 øl.

Selskabet understregede, at denne sag adskilte sig fra to lignende sager vedrørende andre passagerer i samme ulykke, hvor selskaberne (ansvarsselskabet og ulykkesforsikringsselskabet) ikke fik medhold i, at passagererne havde udvist grov uagtsomhed:

Selskabet gør gældende, at selskabet i nærværende sag - i modsætning til den afsagte dom og den afsagte kendelse - kan føre bevis i henhold til pkt. A. Selskabet gør gældende, at det i nærværende sag kan lægges til grund, at føreren og klager havde drukket sammen, således at klager positivt vidste, hvad føreren havde drukket.

Desuden bestred selskabet, at det oprindelige dækningstilsagn var bindende, da klageren i skadeanmeldelsen ikke havde givet fyldestgørende oplysninger om spirituspåvirkning og vidner.

Klagerens centrale argumenter

Klagerens advokat fastholdt, at selskabet ikke havde løftet bevisbyrden for grov uagtsomhed. Det faktum, at klageren ikke kunne huske aftenen, måtte ikke lægges ham til last. Klageren anførte, at andre parters forklaringer viste, at han ikke var sammen med føreren hele tiden, og at han ikke havde set føreren indtage så store mængder alkohol, at det var åbenlyst, at kørsel var uforsvarligt. Han henviste til, at byretten i sagen mod en anden passager (Passager P) fandt, at bevisbyrden ikke var løftet, jf. Færdselsloven § 101, stk. 2. Klageren fremhævede, at føreren ifølge byretsdommen for passager P ikke fremstod synligt beruset ved lugt, gang eller talemåde, hvilket gjorde det umuligt for passagererne at bedømme faren. Han bestred desuden, at anmeldelsen var mangelfuld i en grad, der berettigede selskabet til at tilbagekalde dækningstilsagnet.