Landsskatteretten nægter fradrag for administrationsselskabs betaling af konkursramt datterselskabs restskat

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen nægtede fradrag med henvisning til, at regresfordringen først opstod på betalingstidspunktet i 2016 og 2017. Da [virksomhed1] A/S på dette tidspunkt for længst var gået konkurs, blev fordringens kursværdi (anskaffelsessum) vurderet til 0 kr. i overensstemmelse med principperne i SKM2019.305.VLR. Dermed opstod der intet fradragsberettiget kurstab jf. Kursgevinstloven § 26, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse, men med en delvis anden begrundelse. Retten fokuserede på administrationsselskabets særlige retlige status i en sambeskatning.

Retlig forpligtelse og pligtsubjekt

Retten slog fast, at det i henhold til Selskabsskatteloven § 31, stk. 6 påhviler administrationsselskabet direkte at afregne restskat over for myndighederne. Selskabet er således selv det offentligretlige pligtsubjekt for betalingen.

"Landsskatteretten finder, at selskabets betaling af denne skat i overensstemmelse med reguleringen herfor ikke for selskabet udgør en driftsomkostning efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, og betalingen af skatten dermed ikke er fradragsberettiget ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst."

Afvisning af regresfordring

Retten afviste desuden, at der var grundlag for at anse betalingen for at have skabt en regresfordring i kursgevinstlovens forstand. Da selskabet betalte en skat, som det selv hæftede direkte for efter den offentligretlige regulering, kunne manglende udligning fra det konkursramte selskab ikke konverteres til et fradragsberettiget tab.

Begrænsning ved sambeskatning

Som et yderligere punkt bemærkede retten, at selv hvis der var opstået en regresfordring, ville tabet være omfattet af Kursgevinstloven § 4, stk. 1. Da fordringen vedrørte en periode (2013), hvor selskaberne var sambeskattede, ville fradrag for tab på fordringen under alle omstændigheder være afskåret.

Oversigt over aktuelle satser, beløbsgrænser og skatteprocenter i kildeskatteloven for 2025 og 2026.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

SKAT argumenterede oprindeligt for, at tabet ikke var en fradragsberettiget driftsomkostning. Senere i forløbet blev hovedargumentet, at fordringen var stiftet før lovændringen den 27. januar 2010, og at tabet derfor ikke var fradragsberettiget efter de gamle regler.

Landsskatteretten afviste, at SKATs afgørelse var ugyldig. I realiteten fandt retten, at låneaftalen i 2010 udgjorde en så væsentlig vilkårsændring, at den oprindelige fordring måtte anses for indfriet og en ny fordring stiftet. Tabet på den oprindelige fordring var ikke fradragsberettiget. For den nye fordring, stiftet i 2010, fastsatte retten anskaffelsessummen til kurs 0, da komplementaren allerede var insolvent, og K/S'et havde nedskrevet fordringen til nul i regnskabet for 2009. Da afståelsessummen ved komplementarens konkurs i 2013 også var 0, var der intet realiseret tab at fradrage. SKATs afgørelse blev derfor stadfæstet.