Search for a command to run...
Dato
5. november 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Nordea Pension
Dokument
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (Klageren) og Nordea Pension (tidligere Topdanmark Livsforsikring) vedrørende et påstået tabt afkast som følge af, at Klagerens pensionsopsparing i ca. fem år var placeret i en lavrisiko pengemarkedsfond, stik imod Klagerens ønske om højrisiko aktieinvestering.
Klagerens pensionsordning blev etableret pr. 1. december 2019. I forbindelse med etableringen underskrev Klageren den 20. november 2019 en begæring, hvori han valgte investeringsmåden "Topdanmark Link Pension" (Eget valg). Dette valg medførte en ansvarsomlægning:
"Husk at du selv skal ændre investeringssammensætningen. Vi placerer dine indbetalinger i en dansk pengemarkedsfond. Du har selv ansvaret for at investere dine indbetalinger, og du bærer derfor også selv investeringsrisikoen."
Den 3. januar 2020 modtog Klageren en pensionsaftaleudskrift, der bekræftede investeringsformen Link Pension, hvor 100% af opsparingen var placeret i fonden "TOPDANMARK PENGEMARKED". Tilsvarerende oplysninger fremgik af en ny aftaleudskrift sendt den 12. januar 2023, efter arbejdsgiveren havde ændret firmaaftalen.
Klageren hævdede, at han i januar 2020 via selskabets selvbetjeningsløsning (Mit Topdanmark) valgte at ændre sin investeringsprofil til højrisiko aktier. Klageren mente, at selvom ændringen blev registreret, blev den aldrig effektueret i systemet, hvilket resulterede i, at midlerne forblev uinvesteret i pengemarkedet i fem år. Klageren krævede kompensation for det betydelige økonomiske tab af afkast. Klageren gjorde også gældende, at selskabet havde svigtet sin loyale oplysningspligt, da de modtagne aftaler (2020 og 2023) ikke tydeligt fremhævede den passive investeringsstatus.
Klageren bemærkede også, at der burde være et alarmsystem eller en varslingsfunktion, som informerede kunden, hvis en investeringsomlægning ikke var blevet gennemført som ønsket. Klageren påpegede desuden, at selskabet ifølge GDPR burde kunne fremvise logfiler og dokumentation for hans loginaktivitet i 2019-2020.
Selskabet fastholdt, at Klageren i henhold til Link Pension-aftalen selv havde ansvaret for at foretage de specifikke fondsinvesteringer via hjemmesiden. En fuld investeringsomlægning kræver, at kunden bekræfter ændringen med MitID, hvorefter kunden modtager en kvittering. Selskabet havde ingen registreringer af, at Klageren skulle have gennemført denne proces i januar 2020, og Klageren kunne heller ikke fremlægge en kvittering. Selskabet afviste at have begået fejl i forbindelse med investeringen.
Selskabet erkendte, at logfiler fra Mit Topdanmark fra 2019 og 2020 ikke længere var tilgængelige grundet datalagringspolitikker og organisatoriske ændringer (udskilning af Nordea Pension fra Topdanmark/If). Selskabet understregede, at de ikke var forpligtet til at have en alarmfunktion, og at rådgivningsansvaret i den relevante periode (2019/2020) lå hos pensionsmægleren, ikke selskabet selv.
Klageren får ikke medhold i sin klage.
Ankenævnet lagde vægt på, at Klageren selv havde valgt investeringsformen Link Pension i begæringen af 20. november 2019, hvor det klart fremgik, at Klageren selv havde ansvaret for at ændre investeringssammensætningen, og at indbetalingerne automatisk blev placeret i en dansk pengemarkedsfond. Pensionsaftaleudskrifterne fra januar 2020 og januar 2023 bekræftede denne placering (100% i pengemarkedsfond).
Nævnet fandt, at Klageren ikke havde bevist, at han i januar 2020 havde afgivet en gyldig ordre i selskabets system om at ændre investeringen fra pengemarkedsfond til andre fonde. Der forelå ingen kvittering eller anden dokumentation for, at Klageren havde gennemført og bekræftet en sådan ordre. Det blev heller ikke sandsynliggjort, at en systemfejl var årsagen til den manglende omlægning.
Der var ikke grundlag for at statuere, at selskabet ifaldt et erstatningsansvar for mangler ved rådgivningen eller for, at Klagerens opsparing i ca. 5 år var placeret i en pengemarkedsfond. I Link Pension bærer pensionskunden selv ansvaret for at sikre, at opsparingen er investeret i overensstemmelse med kundens ønske. Selskabet ifalder heller ikke erstatningsansvar ved ikke af egen drift at have gjort Klageren opmærksom på den passive investering i den lange periode.
Nævnet bemærkede endvidere, at spørgsmål vedrørende GDPR-reglernes rækkevidde og selskabets manglende evne til at fremskaffe logfiler, der ligger mere end 5 år tilbage, ikke hørte under nævnets kompetence, men burde rettes til Datatilsynet.
Sagen omhandler en pensionskundes krav mod Danica Pension vedrørende en påstået forkert investeringsændring i en pensionsordning og et efterfølgende krav om erstatning for tabt afkast.
Klageren havde en pensionsordning (forsikringsnummer ...3186), som oprindeligt var investeret i Globale Aktier. Den 3. november 2023 indgik klageren en aftale med en pensionsrådgiver om at ændre investeringen til Danske Invest Danske Korte Obligationer. Klageren anfører, at rådgiveren oplyste, at Danica Link-produkter starter i Korte Obligationer, og at han selv skulle ændre dette til Globale Aktier via netpension, når ændringerne var effektueret.
Den 16. december 2023 (dateret 18. december 2023) modtog klageren et brev fra Danica Pension, som på side 8 angav, at investeringen var i Globale Aktier. Klageren kontrollerede dette på netpension og bekræftede oplysningen.
Den 30. januar 2024 modtog klageren en ny e-boks besked, som indeholdt en note om, at investeringen nu var i Korte Obligationer, hvilket klageren dog ikke opdagede på tidspunktet. Først den 25. marts 2024, ved modtagelse af endnu et brev, opdagede klageren, at investeringen var i Korte Obligationer, og bemærkede et markant lavere afkast. Efter kontakt med Danica den 2. april 2024 blev det oplyst, at ændringen til Korte Obligationer var sket den 21. december 2023. Klageren omlagde herefter selv investeringen til Globale Aktier den 9. april 2024.
Af klagerens udskrift over bevægelser på investeringsdepot fremgår følgende:
| Afreg. dato | Papirnavn | Styk | Kurs | Afr. beløb | Status | Handelstype |
|---|---|---|---|---|---|---|
| 21.12.2023 | Korte Obl. DI DK | +21.622,8400 | 92,24 | 1.994.490,76- | Gennemført | Markedsordre |
| 21.12.2023 | Korte Obl. DI DK | +240,4700 | 92,24 | 22.180,95- | Gennemført | Markedsordre |
| 21.12.2023 | DL Indeks Aktier | -4.482,1043 | 445,13 | 1.995.119,09 | Gennemført | Markedsordre |
Klageren påstår, at Danica Pension skal erstatte det fulde tab af afkast, som om investeringen hele tiden havde været i Globale Aktier. Han argumenterer, at Danica undlod at informere ham om investeringsændringen til korte obligationer, og at brevet af 18. december 2023 bekræftede investering i globale aktier. Klageren anfører desuden, at et bekræftelsesbrev fra Danica dateret 15. december 2023, som skulle have bekræftet omlægningen til korte obligationer, aldrig blev sendt til ham.
Danica Pension afviser erstatningskravet og anfører, at de har investeret ordningen i overensstemmelse med klagerens underskrevne anmodning af 3. november 2023 om investering i Danske Invest Danske Korte Obligationer. Selskabet erkender, at der har været forvirring i kommunikationen, herunder usikkerhed om, hvorvidt bekræftelsesbrevet af 15. december 2023 blev sendt. På kulancebasis har selskabet tilbudt klageren en kompensation på ca. 61.000 kr. for perioden frem til 30. januar 2024, hvor klageren modtog en dækningsoversigt, der viste investering i korte obligationer. Selskabet fastholder, at klageren selv havde adgang til information via netpension og burde have reageret tidligere. De afviser ansvar for rådgivning fra klagerens pensionsmægler, da denne ikke er tilknyttet selskabet.
Denne sag omhandler en tvist mellem en pensionskunde og Danica Pension vedrørende manglende effektuering af et pensionsv...
Læs mereDenne sag omhandler en klage fra en forsikringstager over utilfredsstillende afkast på sin pensionsordning hos Velliv, P...
2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte
