Ejerskifteforsikringsdækning for sundhedsskadelig afgasning af Naftalen og PAH fra imprægnerede gulvstrøer

Klageren påpegede, at Naftalin er kategoriseret som et potentielt karcinogen (H351-stof jf. CLP-forordningen), og at koncentrationen langt oversteg de værdier, der anses for sundhedsmæssigt acceptable i indeluften. Klageren påstod desuden dækning for skimmelforekomsten, som på betondækket under fugtspærren havde en Mycometer-værdi på 371 (Niveau C).

Selskabets afvisning

DBF afviste dækning af begge forhold. Selskabet argumenterede for, at anvendelsen af imprægnerede strøer var sædvanlig byggeskik i 1971 og derfor ikke udgjorde en fejl ved opførelsen. Selskabet hævdede, at lugtgenerne primært skyldtes manglende opvarmning (lav temperatur, ca. 15-18°C) og dermed manglende nedadgående damptryk, som tillod lugten at stige op. DBF fastholdt, at der ved almindelig anvendelse og sædvanlig rumtemperatur (21-22°C) ikke var påvist nævneværdigt nedsat brugbarhed.

Vedrørende skimmelen anførte DBF, at den lå under fugtspærren og derfor erfaringsmæssigt ikke påvirkede indeklimaet i beboelsesrummene, idet der ikke var målt fugt i konstruktionerne over plastfolien.

Klageren gjorde yderligere krav gældende for genhusning, teknisk bistand (analyserapporter) og advokatbistand for at få sagen oplyst.

Ankenævnet for Forsikring gav klageren medhold i, at afgasningen fra gulvstrøerne udgjorde en dækningsberettiget skade, men afviste kravet vedrørende skimmel på betondækket.

Afgasning fra gulvstrøer: Nævnet fandt, at klageren havde bevist, at afgasning af ildelugtende og sundhedsskadelige stoffer (Naftalen/PAH) fra gulvstrøerne på overtagelsestidspunktet nedsatte brugbarheden af beboelseslokalerne i nævneværdig grad, hvorved skadebegrebet i forsikringens forstand var opfyldt. Nævnet lagde vægt på, at indeklimamålingerne viste koncentrationer af Naphthalen og summen af PAH betydeligt over grænseværdien på 10 µg/m³, og at indeklimaet derfor blev vurderet som sundhedsmæssigt utilfredsstillende. Selskabet blev pålagt at dække udbedringen af forholdet, så koncentrationen i beboelseslokalerne bringes ned under grænseværdien på 10 µg/m³.

Skimmel på betondæk: Nævnet fandt ikke, at klageren havde bevist, at skimmelvæksten på betondækket under fugtspærren i sig selv udgjorde en dækningsberettiget skade. Klageren havde heller ikke godtgjort, at skimmelvæksten var en følgeskade til en anden dækningsberettiget skadesårsag. Nævnet henviste til, at der alene var målt skimmelvækst under fugtspærren, og at selskabets besigtigelsesnotat indikerede, at skimmelen erfaringsmæssigt ikke udgjorde en risiko for at påvirke indeklimaet, da gulvkonstruktionerne over fugtspærren var målt tørre.

Følgeomkostninger: Selskabet skulle dække følgende udgifter:

1. Advokatomkostninger: Rimelige og nødvendige udgifter til advokat bistand forud for sagens indbringelse for nævnet, jf. forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3. Nævnet begrundede dette med, at sagens kompleksitet nødvendiggjorde juridisk bistand.
2. Teknisk bistand: Udgifter til prøvetagnings- og analyserapporterne fra indeklimaspecialist og Teknologisk Institut, da disse var nødvendige for at konstatere og afdække den dækningsberettigede skade (afgasning).
3. Genhusning: Eventuelle rimelige og nødvendige merudgifter til genhusning fra skadeanmeldelsen (3/9 2024), indtil udbedringsarbejdet er færdigt, på erstatningsretligt grundlag, da det udgjorde en sundhedsrisiko at bo i huset uden særlige foranstaltninger.

Klageren fik ikke medhold i øvrige påstande.

Gjensidige Forsikring: Afvisning af dækning for fugt og skimmelsvamp i strøgulvskonstruktion

Klagerne har tegnet en ejerskifteforsikring hos Gjensidige Forsikring og klager over, at selskabet har afvist dækning fo...