Search for a command to run...
Dato
5. november 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Individuel pension
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
Industriens Pension
Dokument
Sagen omhandler et krav fra klageren, barn af den afdøde forsikrede, mod Industriens Pension (IP) vedrørende udbetalingen fra den afdødes pensionsordning. Tvisten drejer sig om, hvorvidt en depotsikring, der garanterede en udbetaling ved død, gyldigt kunne bortfalde, da pensionsordningen overgik fra Pensionskassen for Håndværk og Industri (PHI) til IP.
Forsikrede var oprindeligt medlem af PHI Pension. Ved fusionen mellem PHI og IP i 2009 blev forsikrede overført til IP som hvilende medlem. Det oprindelige PHI-regulativ fra 2009 fastsatte i § 9, stk. 1, at 60 % af pensionsdepotet (depotsikringen) skulle udbetales ved død før pensionering. Velkomstbrevet fra IP i 2010 forsikrede medlemmet om, at dækningerne ikke ville blive forringet som følge af overgangen.
Efter en periode med arbejdsgiverbetalte bidrag (2012-2013), hvor en ratepension blev oprettet, blev forsikrede hvilende medlem igen fra 1. oktober 2013, og indbetalingerne ophørte. I de efterfølgende pensionsoversigter (frem til 2018) fastholdt ordningen en fast "Dødsfaldssum – tidligere depotsikring" på 131.030 kr.
I 2018 varslede IP forbedringer, hvorefter hele pensionsopsparingen (i 2024 ca. 537.000 kr.) kunne udbetales ved død, forudsat at der var en ratepension til at dække sikringspræmien. I juni 2023 meddelte IP imidlertid forsikrede, at sikringen af den fulde opsparing var bortfaldet, da ratepensionen, som betalte præmien for sikringen, var opbrugt.
Klagerens argumenter
Klageren krævede, at IP udbetalte 60 % af depotets værdi på dødsfaldstidspunktet i henhold til det oprindelige PHI-regulativ § 9. Klageren anførte, at IP ikke havde dokumenteret, at forsikrede aktivt havde accepteret bortfaldet, jf. Aftaleloven § 1. Klageren mente, at bortfaldet af den mangeårige rettighed uden tydeligt og forståeligt varsel var urimeligt og burde tilsidesættes efter Aftaleloven § 36. Klageren henviste desuden til, at uklar varsling var i strid med god skik, herunder Markedsføringsloven § 3 og principperne i Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 3 og Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 4.
Selskabets argumenter
IP fastholdt, at udbetalingen var sket i overensstemmelse med de gældende forsikringsbetingelser på dødsfaldstidspunktet. IP anførte, at i kollektive pensionsordninger har bestyrelsen ret til at ændre vilkår uden individuelt samtykke. Selskabet havde informeret om ændringen, jf. .
IP forklarede, at udbetaling af den fulde opsparing (ud over den faste depotsum) skattemæssigt forudsatte opretholdelse af en rateforsikring, hvis præmie blev trukket fra ratepensionen. Da ratepensionen var tømt, bortfaldt rateforsikringen automatisk. IP fremhævede, at den livslange alderspension (livrente) er en personlig rettighed og bortfalder ved død, jf. Pensionsbeskatningsloven § 2, og derfor ikke kunne udbetales til de efterladte. Selskabet havde desuden udbetalt den oprindelige faste depotsum på 131.030 kr. (100 %) samt aldersopsparingen.
Klageren fik ikke medhold.
Ankenævnet fastslog, at der ikke var grundlag for at statuere, at selskabets opgørelse af udbetalingerne til klageren og klagerens søskende var sket ukorrekt i henhold til aftalegrundlaget for pensionsordningen. Nævnet bemærkede, at i kollektive pensionsordninger kan selskabet og overenskomstparterne aftale ændringer i forsikringsdækningerne, og sådanne ændringer kræver som udgangspunkt ikke den enkelte pensionshavers accept. Det er forsikringsbetingelserne på tidspunktet for forsikredes død, der er afgørende.
Nævnet lagde vægt på, at selskabet havde udbetalt 131.030 kr., svarende til forsikredes "dødsfaldssum – tidligere depotsikring", samt udbetaling fra aldersopsparingen. Dette beløb var opgjort i henhold til forsikringsbetingelsernes § 14, stk. 2 og 3.
Nævnet lagde særlig vægt på forsikringsbetingelsernes § 14, stk. 6, der bestemmer, at:
Udbetalingerne kan nedsættes eller bortfalde, hvis der ikke er tilstrækkelige midler til at etablere eller opretholde forsikringerne, eller hvis det af skattemæssige årsager ikke er muligt at etablere eller opretholde forsikringerne uden at foretage dispositioner, der efter Pensionsbeskatningsloven § 2 udløser betaling af afgift.
Nævnet bemærkede, at bortfaldet af sikringen af den fulde opsparing (som oversteg den faste dødsfaldssum) skete, fordi denne del var sikret med en rateforsikring, som bortfaldt, da forsikredes rateopsparing blev opbrugt til præmiebetaling. Dette var i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes § 14, stk. 4 og 6. Nævnet kunne derfor ikke kritisere, at selskabet i juni 2023 oplyste forsikrede om, at forsikringsdækningen for hele opsparingen var bortfaldet. Nævnet bemærkede desuden, at selskabet ikke havde tilladelse til at modtage private præmieindbetalinger fra et medlem, der havde været hvilende i ca. 10 år, hvorfor forsikrede ikke kunne opretholde rateforsikringen med private midler. Endelig fandt nævnet ikke, at klageren havde godtgjort, at selskabet havde fejlinformeret forsikrede om dødsfaldsdækningen, efter at ordningen blev overtaget i 2010.
4.000 kr. + moms pr. kursusdag
Kortet giver også adgang til at deltage på samme kursus med op til 3 personer.
Kortet kan benytte...
Læs mere
Denne sag omhandler en klage fra ægtefællen til en afdød forsikret mod PBU Pædagogernes Pensionskasse vedrørende manglende udbetaling af dødsfaldsdækning og depotsikring fra den afdødes arbejdsmarkedspension.
Den afdøde forsikrede blev hvilende medlem af PBU pr. 1. august 2009, da arbejdsgiverens pensionsindbetalinger ophørte. PBU sendte et brev den 10. september 2009 med orientering om valgmuligheder ved ophør af indbetalinger. I december 2010 sendte PBU endnu et brev, hvori de erkendte, at forsikrede ikke tidligere havde modtaget information om ændringer i pensionsordningen. Brevet oplyste, at som hvilende medlem bortfaldt visse forsikringsdækninger, og at "ved død udbetales alene en evt. depotsikring".
I juli 2013 informerede PBU om ændringer pr. 1. januar 2014, herunder at "depotsikring (udbetaling af en del af opsparingen til dine efterladte)" ikke længere ville være gældende, men at "dine efterladte vil få udbetalt et beløb, hvis du dør inden for 10 år efter du går på pension". Den forsikrede afgik ved døden i 2018, hvorefter PBU meddelte klageren, at der ikke ville ske udbetaling fra pensionsordningen.
Klageren kræver udbetaling af en dødsfaldsdækning på 800.000 kr. og en depotsikring på ca. 120.000 kr. Klageren har desuden rejst spørgsmål om ægtefællepension.
Klageren anfører, at PBU har tilsidesat sin rådgivningspligt i henhold til Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 8, idet den forsikrede ikke modtog tilstrækkelig information om konsekvenserne af at blive hvilende medlem. Det fremhæves, at PBU i december 2010 selv erkendte en fejl i informationsudsendelsen, og at PBU's administration telefonisk skulle have bekræftet, at brevet fra 10. september 2009 aldrig var sendt.
Klageren påpeger modstridende information fra PBU; dels i brevet fra december 2010, der lovede udbetaling af depotsikring ved død, dels i senere meddelelser og på PBU's hjemmeside, der også indikerede udbetaling ved død. Klageren henviser til pensionsregulativets § 31, stk. 2, som angiveligt bevarer retten til engangsbeløb ved død for hvilende medlemmer, og til § 40 vedrørende ægtefællepension.
PBU påstår frifindelse og subsidiært afvisning af sagen på grund af usikkerhed om de faktiske oplysninger.
Selskabet fastholder, at brevet af 10. september 2009 blev sendt og indeholdt fyldestgørende rådgivning og opfordring til kontakt. PBU forklarer, at erkendelsen af fejl i december 2010-brevet vedrørte en anden forventet informationsudsendelse (ved et-årsdagen for den bidragsfri dækning), ikke brevet fra september 2009. PBU anfører, at årlige pensionsoverblik konsekvent har vist, at den forsikrede var hvilende medlem uden forsikringsdækninger.
Vedrørende depotsikring anfører PBU, at reglerne blev ændret pr. 1. januar 2014, så udbetalinger til efterladte ved dødsfald før alderspensionering først blev genindført pr. 1. januar 2019. Den forsikrede døde før denne genindførelse. PBU argumenterer for, at pensionsregulativets § 31, stk. 2, skal læses i sammenhæng med § 18, hvilket betyder, at der ikke sker udbetaling ved død før alderspensionering, hvis der ikke er specifik forsikringsdækning. Vedrørende ægtefællepension anfører PBU, at § 40 kun omfatter hvilende medlemmer, der er optaget på et andet regulativ end det, der gjaldt for den forsikrede.
Sagen omhandler en klage fra en forsikringstager over Danica Pensions beslutning om at lade pristalsreguleringen af hend...
Læs mereEn **pensionsordningstager** klagede over **Industriens Pensionsforsikring A/S**'s afslag på at inkludere ham i en ny op...
Høring af udkast til bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringssektoren
