Afvisning af ménerstatning efter lavhastighedspåkørsel grundet manglende årsagssammenhæng og forudbestående degenerative nakkelidelser

Lægen vurderede, at de aktuelle gener primært var myoligamentært udløste forhold i nakke/skulderåg og ikke nerverodstryk fra den påviste prolaps. Speciallægen bemærkede desuden, at konservativ behandling ikke var blevet gennemført tilfredsstillende.

Tandskaden

Selskabet anerkendte efter sagens indbringelse for Ankenævnet, at Klageren havde lidt fraktur på tænderne +1 og -1 som følge af at have bidt hårdt sammen under ulykken. Selskabet dækkede derfor udgiften til to plastbehandlinger på i alt 4.074 kr. samt en konsultationsudgift.

Ankenævnet for Forsikring gav ikke Klageren medhold i kravet om erstatning for varigt mén som følge af nakkeskaden, men konstaterede, at klagegebyret skulle tilbagebetales, idet Selskabet delvist havde imødekommet Klagerens krav vedrørende tandskaden efter sagens indbringelse for nævnet.

Begrundelse for afvisning af ménerstatning (Nakkeskade)

Nævnet fandt, at Klageren ikke havde godtgjort, at hendes gener var forårsaget af trafikulykken i et omfang, der berettigede til ménerstatning på 5% eller derover. Begrundelsen byggede på følgende forhold:

1. Uheldets manglende egnethed: Nævnet lagde vægt på uheldets karakter, herunder Dancrash rapportens konklusioner om lav fart (hastighedsændring på 6 km/t) og de beskedne materielle skader (ca. 4.200 kr. reparationsomkostninger). Nævnet konkluderede, at en sådan påkørsel ikke var egnet til at medføre den anmeldte personskade. Dette er i overensstemmelse med forsikringsbetingelsernes Punkt 14 A, stk. 3, der kræver årsagssammenhæng, og at hændelsen skal være egnet til at forårsage skaden.
2. Lægelig årsagssammenhæng: Nævnet støttede sig til den neurologiske speciallægeerklæring af 2/2 2024, der fandt en tvivlsom medicinsk sammenhæng mellem symptomer og objektive fund, og fastslog, at der ikke var tale om en traumatisk opstået diskusprolaps.
3. Forudbestående lidelser: Klagerens lange sygehistorik med kroniske nakkesmerter, tidligere piskesmældslæsion i 2006 og stivgørende operation for diskusprolaps i 2009 blev tillagt vægt. Nævnet bemærkede, at forsikringen ikke dækker følger af ulykkestilfælde, der skyldes forudbestående sygdom, sygdomsanlæg eller lidelse, jf. forsikringsbetingelsernes Punkt 15 A og Punkt 15 B, ligesom den ikke dækker degenerative forandringer, jf. Punkt 16 B, stk. 5.
4. Klagerens indsigelser – herunder om anhængertrækket og sædepositionen – kunne ikke føre til et andet resultat.

Begrundelse for tandskade (Delvis medhold)

For så vidt angår tandskaden, som Selskabet delvist havde dækket, fandt Nævnet, at Klageren ikke havde bevist, at den ydede erstatning var utilstrækkelig. Nævnet fastslog, at alene behandlingsbehovet for tænderne +1 og -1, hvor der var påvist fraktur som følge af trafikuheldet, var dækningsberettiget. Behandlingsbehovet for øvrige tænder skyldtes defekt fyldning, caries eller parodontitis, hvilket er udelukket fra dækning i henhold til forsikringsbetingelsernes Punkt 15.A (sygdom).

Afvisning af yderligere méngodtgørelse efter ulykke grundet manglende årsagssammenhæng

### Baggrund for sagen Klageren blev den *18. oktober 2013* klemt mellem to biler, hvilket i første omgang medførte smer...