Search for a command to run...
Dato
5. november 2025
Principiel sag
Nej
Forsikringstype
Auto
Afgørelse
Selskab medhold
Firma navn
If
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler et krav om dækning under en kaskoforsikring, efter at klagerens bil var involveret i et eneuheld den 16. januar 2025, mens klagerens bror var fører. Forsikringsselskabet, If Skadeforsikring, afviste dækning med henvisning til, at klageren havde undladt at oplyse om en væsentlig risikoændring, idet bilen reelt var blevet solgt til broderen i august 2024, og at husstanden var markeret som uønsket i kundesystemet.
Klageren fastholdt, at hun fortsat var den retmæssige ejer af bilen og stod for betaling af forsikring og lån. Hun ønskede erstatning for totalskaden på bilen. Tvistens centrale spørgsmål var, om der reelt var sket et ejerskifte af bilen i august 2024, hvilket ville ændre risikoen for selskabet.
Selskabet fremlagde flere beviser, der pegede på et reelt ejerskifte:
Selskabet dokumenterede, at hele husstanden var markeret som "uønskede" i kundesystemet siden juli 2024 på grund af en belastende skadehistorik. Det betød, at husstanden ikke kunne tegne nye forsikringer ud over lovpligtig ansvarsforsikring. Derudover havde broderen en højere risikoprofil grundet alder og manglende kørselserfaring. Ifølge forsikringsbetingelsernes punkt 10.1 havde klageren pligt til at informere selskabet om ændringer i faste ejere eller brugere. Nævnet vurderede, at klagerens undladelse af at meddele ejerskiftet kunne tilregnes hende som groft uagtsom, jf. Forsikringsaftaleloven § 7, jf. § 6. Selskabet beviste, at de helt ville have afvist at tegne kaskoforsikringen, hvis de rette ejer- og brugerforhold var blevet oplyst.
Ankenævnet lagde vægt på de samlede beviser fremlagt af selskabet, herunder broderens forklaringer og e-mail om overtagelse af bilen i august 2024, samt kontoudtog der modsagde klagerens påstand om, at hun betalte alle bilens udgifter alene.
Nævnet fandt, at klagerens bror måtte anses for at være den reelle ejer og bruger af bilen på skadedagen.
Da forsikringstageren undlod at meddele selskabet om denne væsentlige ændring i risikoen – hvilket nævnet fandt var groft uagtsomt – havde selskabet ret til at afvise dækning. Selskabet havde godtgjort, at de på grund af husstandens skadehistorik og kundemarkering, samt broderens risikoprofil, helt ville have afvist at tegne kaskoforsikringen, hvis de korrekte ejerforhold var blevet oplyst, da broderen overtog bilen.
Selskabet hæftede derfor ikke for skaden i henhold til Forsikringsaftalelovens § 45, stk. 1.
Nævnet bestemte dog, at selskabet skulle opgøre, om klageren havde et tilgodehavende vedrørende for meget betalt præmie i forhold til den pris på ansvarsforsikringen, som klageren i givet fald kunne have indtegnet.
Afgørelse: Klageren fik ikke medhold.
Kursus afholdes:
1. oktober Hvidovre
6. oktober Vejle
8. december Aalborg
Lønmodtagerforhold - Indeholdelsespligt – Afstemnings...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager (klageren) og If Skadeforsikring vedrørende afvisning af kaskodækning og krav om refusion af ansvarsudgifter efter et færdselsuheld.
Klagerens bil var involveret i et færdselsuheld den 2. august 2023, hvilket resulterede i en totalskade. Forsikringsselskabet afviste at udbetale erstatning under henvisning til, at klagerens barn var den reelle primære bruger af bilen og ikke klageren selv. Selskabet påpegede, at barnet tidligere havde gæld til forsikringsselskaber og derfor ikke ville have kunnet tegne en kaskoforsikring.
Klageren fastholdt at være den retmæssige ejer og bruger af bilen og mente, at skaden var dækningsberettiget. Klageren anførte, at barnet bistod med praktiske forhold, herunder bilkøb og forsikring, på grund af klagerens sprogvanskeligheder og en tilnærmelsesvis fællesøkonomi. Klageren fremhævede desuden, at en domstol ikke havde fundet det bevist, at barnet var føreren af bilen på ulykkestidspunktet, og at selskabets beviser var mangelfulde og alene indicier. Klageren krævede fuld erstatning på 210.000 kr. og dækning af nødvendige advokatomkostninger, jf. Forsikringsaftaleloven § 30, stk. 3.
Forsikringsselskabet anførte, at deres undersøgelser viste, at klagerens barn var den reelle ejer og bruger af bilen. Selskabet hævdede, at de ikke ville have tilbudt kaskoforsikring, hvis de korrekte ejer- og brugerforhold var blevet oplyst, da barnet havde restancer til andre forsikringsselskaber. Selskabet henviste til Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 for afvisning af erstatning og Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 2 for krav om refusion af ansvarsudgifterne. Selskabet påpegede også, at barnet gentagne gange havde udgivet sig for at være klageren i kommunikationen med selskabet.
Sagen inkluderede dokumentation for bilens skiftende ejerforhold, lydoptagelser af telefonsamtaler, hvor barnet udgav sig for at være klageren, samt oplysninger om barnets tidligere forsikrings- og betalingshistorik. En byretsdom, hvor barnet blev frifundet for at have ført bilen på ulykkestidspunktet, blev også fremlagt, men selskabet bemærkede, at dommen var anket. Forsikringsbetingelserne vedrørende dækningsomfang og risikoforandring var også centrale for sagen.
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og If Skadeforsikring vedrørende dækning af en bilbrand og opsigelse...
Læs mereKlageren havde en bilforsikring hos Forsikrings-Aktieselskabet Alka og klager over, at selskabet afviste at udbetale ers...
