Afvisning af dækning for manglende mellembjælke i etageadskillelse under udvidet ejerskifteforsikring

Sagen omhandler et krav under en udvidet ejerskifteforsikring tegnet hos Dansk Boligforsikring A/S (DBF) vedrørende en manglende mellembjælke i etageadskillelsen på 1. sal i en ejendom opført i 1976. Klageren overtog ejendommen i februar 2021 og anmeldte skaden i april 2025 i forbindelse med renovering. Ved anmeldelsen konstaterede klageren, at et forstærkningsspær (mellembjælke) manglede et sted, hvilket resulterede i, at spærafstanden var 61 cm.

Klagerens Påstande og Argumenter

Klageren krævede dækning for etablering af det manglende spær med henvisning til, at afstanden på 61 cm overskrider producentens anbefalede maksimale centerafstand på 60 cm for 22 mm spånpladegulve. Klageren argumenterede for, at det manglende spær udgjorde en dækningsberettigende "manglende bygningsdel" og en "ulovlig bygningsindretning" omfattet af den udvidede dækning, idet gulvet på det pågældende sted var eftergivende.

Klageren henviste desuden til Bygningsreglementet fra 1972, hvoraf det fremgår, at byggearbejde skal udføres på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, jf. Bygningsreglementet 1972 § 5.1.1, stk. 1.

Forsikringsselskabets Argumenter

DBF bekræftede, at klageren havde tegnet udvidet dækning (efter først at have afvist det) og beklagede fejlen. Selskabet afviste dog fortsat kravet med følgende centrale argumenter:

1. Ingen Skade/Nærliggende Risiko: DBF's konsulent vurderede, at gulvet kun var lettere eftergivende, at brugbarheden ikke var nedsat, og at forholdet ikke udgjorde nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, jf. vilkår pkt. 3.1.
2. Tilstandsrapporten: Den generelle eftergivenhed og knirken var allerede beskrevet i tilstandsrapportens punkt 10 (grå anmærkning), hvilket udelukker dækning, medmindre beskrivelsen var klart forkert, jf. vilkår pkt. 4.1.
3. Lovlighed: DBF fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret, at spærafstanden på 61 cm var i strid med Bygningsreglementet fra 1972. DBF henviste til forsikringsbetingelserne pkt. 16.1, der klart udelukker producentanvisninger og SBI-anvisninger fra definitionen af "ulovlig bygningsindretning", medmindre de er gjort til lovkrav.

Klageren fik ikke medhold i Ankenævnet for Forsikring.

Nævnet fandt, at klageren ikke havde bevist, at der på overtagelsestidspunktet forelå et forhold ved spærafstanden i etageadskillelsen, der udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade i ejerskifteforsikringens forstand, selv under hensyntagen til den udvidede dækning.

Nævnets begrundelse byggede primært på følgende præmisser: