Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Resultat
Underemner
Dokument
Forsikringstype
Selskab
Relaterede love
Sagen vedrører en forsikringsklage over afslag på dækning af skader (vandindtrængning, motorhavari og generatorbrand) på en ældre, ombygget træhusbåd fra 1959, der undergik sin første sejlads i ca. 4,5 år.
Klageren ønskede at flytte husbåden fra [havn1] til [havn2] med henblik på salg og hyrede det professionelle firma, [firma vedr. husbåde], til at klargøre båden og forestå sejladsen.
For at udvide sin forsikring til at omfatte sejlads, fremlagde klageren en "Forsikringsrapport" fra firmaet, der bekræftede, at båden var klargjort, herunder med udskiftet gearkasse og generator, og at:
"Vi har besigtiget skroget indvendigt og udvendigt og finder ingen synlige tegn på skader eller råd. Vi vurderer det er forsvarligt at sejle båden, den ønskede rute."
Selskabet udstedte herefter den udvidede police med dækning for sejlads.
Under sejladsen den 1. marts 2025 i uroligt farvand begyndte båden at tage betydeligt vand ind. Da de indbyggede 12V pumper ikke kunne følge med, blev en medbragt 230V generator startet for at drive større lænsepumper. Generatoren selvantændte og brød i brand. Motoren tog efterfølgende vand ind og gik ud af drift, og båden måtte slæbes til [havn3].
Klageren krævede dækning for reparationer, rengøring og erstatning af ejendele. Hun argumenterede for, at hun havde handlet i god tro ved at hyre professionel assistance, og at selskabet havde godkendt den indsendte rapport.
Selskabet afviste kravet. De fastholdt, at dækning var betinget af, at træbåden var tilstrækkeligt tæt samt sødygtigt – et objektivt dækningskrav, som ikke var opfyldt. Selskabet anførte, at taksatorrapporter dokumenterede utætheder i skroget, der var til stede før sejladsen som følge af slid og ælde, samt at motoren var i dårlig stand.
Selskabet anførte subsidiært, at klageren havde afgivet urigtige oplysninger via sin rådgiver. Risikooplysninger afgivet af rådgiveren, [firma vedr. husbåde], sidestilles med oplysninger givet af klageren, jf. Forsikringsaftaleloven § 10. Hvis selskabet havde modtaget de faktuelle oplysninger, ville de have afslået udvidelsen, hvilket berettigede ophævelse efter Forsikringsaftaleloven § 6, stk. 1 eller Forsikringsaftaleloven § 7.
To taksatorer, [Taksator 1] og [Taksator 2], konkluderede, at båden ikke var sødygtig:
| Taksator | Hovedfund vedr. skroget/tilstand |
|---|---|
| [Taksator 1] | Vandindtrængning via revner/sprækker i fribordet, der var til stede før sejladsen (4,5 års stilstand). Ingen tegn på en hændelse. Motoren i meget dårlig teknisk stand. |
| [Taksator 2] | Skibet sprunget læk ved spunding cirka midtskibs. Båden tog ca. 600 liter vand ind i timen. Motoren havde sandsynligvis smidt en toppakning under belastning. |
Klageren får ikke medhold i klagen.
Nævnet lagde vægt på, at det må lægges til grund, at hovedårsagen til den anmeldte skade var, at træbåden ikke var tilstrækkelig tæt på skadetidspunktet. Dette betød, at båden ikke opfyldte de objektive dækningsbetingelser, der var fastsat i policen og forsikringsbetingelserne for træbåde, som kræver, at fartøjet er tilstrækkelig tæt og sødygtigt.
Nævnet henviste til taksatorvurderingerne, som samstemmende konkluderede, at vandindtrængningen skyldtes utætheder (revner/sprækker i skroget og læk ved spunding), der var til stede allerede forud for sejladsen som følge af slid og ælde. Taksatorerne bemærkede, at der ikke var tegn på, at skroget havde været udsat for en pludselig ulykkelig hændelse.
Nævnet bemærkede desuden, at det forhold, at selskabet udstedte forsikringen efter at have modtaget den sagkyndige erklæring fra klagerens rådgiver, ikke indebar, at selskabet påtog sig risikoen for, at bådens faktiske tilstand var egnet til sejlads.
Da klageren ikke havde godtgjort, at skaden var opstået som følge af en dækningsberettigende forsikringsbegivenhed, kunne Nævnet ikke pålægge selskabet at yde dækning. Nævnet bemærkede, at det faldt uden for deres kompetence at afgøre, om klageren eventuelt kan rette erstatningskrav mod andre involverede aktører (det hyrede firma).

Motorstop er ofte årsagen til, at redningstjenesterne henter et fartøj i havn. Du kan selv gøre meget for at undgå det – blandt andet kan der WOBBLES, inden du sejler ud.



Klageren har en lystfartøjsforsikring i Codan Forsikring A/S og klager over, at selskabet har afvist at dække en anmeldt skade.
Klageren anmeldte en skade, der var sket den 23.-24. maj 2013, og forklarede, at skaden sandsynligvis skyldtes en pakningsfejl i kølevandssystemet, mens båden lå i havn.
Sejlere er mindre tilbøjelige til at tjekke båden og udstyret ordentligt, hvis der kun er få gode sejldage i påsken, hvilket øger risikoen for undgåelige uheld.
Søren Simonsen fra Lynæs Sejl- og Kajakklub har i 2025 tjekket 228 redningsveste. Han oplever, at folk er bange for at gøre noget forkert, når de tjekker deres redningsvest, og at det har betydning for, at det ikke bliver gjort.
Codan Forsikring afviste dækning med henvisning til, at fartøjet ikke var sødygtigt ved havariet. En havarirapport viste, at låget/pakningen på søvandsfilteret ikke var korrekt monteret efter frostsikring i efteråret 2012, og at søvandsfilteret var placeret under vandlinjen. Dette medførte, at vand uhindret kunne trænge ind i båden.
Klageren kræver, at selskabet dækker alle skaderne på båden, da årsagen til vandindtaget muligvis var en forkert montering af motorkølevandspakningen.
Selskabet fastholder afvisningen med henvisning til kaskobetingelsernes punkt 3.2, der undtager skader, der skyldes, at båden ikke er i sødygtig stand under sejlads og henliggen i vandet. Selskabet mener, at båden ikke var sødygtig, da låg/pakning til søvandsfilteret ikke var korrekt monteret, og søvandsfilterets placering under vandlinjen forårsagede vandindtrængningen.

Klageren havde en lystfartøjsforsikring i Søassuranceforeningen "Ærø" G/S og klagede over selskabets afvisning af dæknin...
Læs mere
Klageren havde en lystfartøjsforsikring i Topdanmark Forsikring A/S og klagede over selskabets afvisning af at dække en ...
Læs mere