Krav om genoptagelse af foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag på grund af Skattestyrelsens manglende dokumentation for afsendelse og bekendtgørelse af afgørelserne.

Sagen omhandler en klager, der drev en virksomhed registreret som arbejdsgiver (vinduespolering) og som anmodede om genoptagelse og ændring til nulindberetning af foreløbige fastsættelser (FF) af A-skat og AM-bidrag for perioderne august 2013 til juni 2015. Skattestyrelsen havde foretaget FF'er på 7.000 kr. A-skat og 1.000 kr. AM-bidrag pr. måned, da virksomheden ikke foretog de lovpligtige indberetninger, jf. Opkrævningslovens § 4, stk. 1.

Klageren anførte, at virksomheden ikke havde haft aktivitet i de pågældende perioder. Anmodningen om genoptagelse blev indsendt i december 2021.

Skattestyrelsens Argumenter

Skattestyrelsen afviste genoptagelse med henvisning til, at kravene var forældede efter den 3-årige frist i Forældelseslovens § 3, stk. 1. Styrelsen gjorde gældende, at reglerne i skatteforvaltningsloven ikke fandt anvendelse på A-skat og AM-bidrag krav, og at klageren burde have haft kendskab til kravene grundet tilsigelser om udlægsforretning og rykkerbreve, hvilket udelukkede suspension efter Forældelseslovens § 3, stk. 2.

Klagerens Argumenter

Klagerens repræsentant gjorde gældende:

• For den ubetalte del af gælden var formueretlig forældelse ikke indtrådt.
• For den betalte del (inddrivelse/modregning) løb forældelsesfristen for tilbagesøgningskravet først fra betalingstidspunktet, jf. Højesterets dom SKM2008.417.HR. Dermed var Skattestyrelsens afvisning baseret på indberetningsfristens udløb forkert.

Landsskatteretten (LSR) fandt, at spørgsmålet om genoptagelse af de foreløbige fastsættelser skulle vurderes efter de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om ulovbestemt remonstration, da Skatteforvaltningslovens regler ikke gjaldt.

LSR fastslog, at en afgørelse først er retlig virksom, når den er bekendtgjort over for adressaten. Manglende meddelelse er en væsentlig retlig mangel, der gør afgørelsen ugyldig og ikke kan håndhæves.

LSR lagde vægt på, at Skattestyrelsen ikke kunne dokumentere, at afgørelserne om foreløbig fastsættelse for perioderne august 2013 til juni 2015 var sendt til virksomheden. Dette skyldtes, at Skattestyrelsen ikke havde gemt kopier eller journaliseret afgørelserne for den pågældende periode, ligesom log-oplysninger fra Digital Post før 1. juni 2016 ikke kunne fremskaffes.