Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Resultat
Sted
Emner
Eksterne links
Relaterede love
En lejer indbragte en sag for Huslejenævnet, da udlejer efter fraflytning krævede 12.816,90 kr. for malerarbejde. Lejeforholdet havde varet under et år, fra 1. september 2024 til 19. maj 2025.
Lejeren, repræsenteret ved en advokat, bestred størrelsen af malerkravet, som var fratrukket depositummet i flytteafregningen. Ved lejemålets begyndelse var der blevet udarbejdet en omfattende fejl- og mangelliste, som dokumenterede lejemålets stand ved indflytning. Både indflytnings- og fraflytningssyn var blevet afholdt i overensstemmelse med gældende regler. Udlejer fastholdt sit krav og redegjorde for sine synspunkter over for nævnet.
Huslejenævnet gav lejer delvist medhold og nedsatte udlejers malerkrav med 50 %, svarende til 6.408,45 kr., som udlejer skulle tilbagebetale til lejer.
Nævnet baserede sin afgørelse på et skøn over det reelle malerbehov og lagde vægt på følgende punkter:
På baggrund af disse forhold konkluderede nævnet, at det var urimeligt at pålægge lejer den fulde udgift til malerarbejde. Nævnet traf sin afgørelse med hjemmel i Lejeloven § 187, stk. 1 og Lejeloven § 190.
En ny analyse belyser muligheden for, at beboerrepræsentationer kan repræsentere lejere i retssager. Analysen udspringer af en politisk aftale fra maj 2023 om bygge- og boligpolitiske forslag.

Sagen omhandler en tvist mellem en lejer og en udlejer vedrørende lejers fraflytning fra et lejemål. Lejer indbragte sagen for Huslejenævnet, som behandlede spørgsmål om forbrugsregnskaber og fraflytningskrav.
Lejer og udlejer var uenige om udarbejdelsen og rettidigheden af varme-, vand- og elregnskaberne. Huslejenævnet skulle vurdere, om regnskaberne fulgte de gældende regler for regnskabsår, herunder om varme- og vandregnskaberne skulle følge forsyningsselskabernes regnskabsår, jf. Lejeloven § 74, stk. 3 og Lejeloven § 74, stk. 4. For elregnskabet var der uenighed om, hvorvidt det skulle følge lejekontraktens angivelse af indflytningsdatoen eller kalenderåret, som udlejer modtog afregning efter. Derudover skulle nævnet vurdere, om udlejer havde fremsendt regnskaberne rettidigt i henhold til .
Regeringen og Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale om en række initiativer, der skal forbedre huslejenævnenes organisation.
Nævnet har netop publiceret fem nye afgørelser. Her kan du læse mere om afgørelserne og blive klogere på nævnets nyeste praksis.
Lejer bestred flere af udlejers krav i forbindelse med fraflytningen. Huslejenævnet skulle først afgøre sin kompetence til at behandle sagen, idet nævnet kan behandle tvister om fraflytning i henhold til Lejeloven § 190, men ikke spørgsmål om lejers ret til at hæve lejeaftalen, som henhører under boligretten, jf. Lejeloven § 96. Nævnet skulle også vurdere, om udlejer havde overholdt reglerne for indkaldelse og afholdelse af fraflytningssyn samt udarbejdelse af fraflytningsrapport, jf. Lejeloven § 187, stk. 3 og Lejeloven § 187, stk. 4.
De specifikke fraflytningskrav, der var genstand for tvist, omfattede:
Lejer bestred ikke krav vedrørende fjernelse af skruer/søm/lim fra vægge, lukning af huller efter skruer/søm og indkøb af ny emhætte.

Sagen omhandlede en tvist mellem lejer og udlejer vedrørende omfanget af lejers betalingspligt for istandsættelse af et ...
Læs mere
Denne sag omhandler en tvist mellem en udlejer og en lejer vedrørende istandsættelseskrav i forbindelse med lejers frafl...
Læs mereHøring over nye vejledninger til normalvedtægter for ejerforeninger med almene boliger og generelle ejerforeninger