BRRD-direktivet: Udelukkelse af ugyldigheds- og erstatningssøgsmål mod efterfølgerbank efter bankafvikling (Banco Popular/Santander)

EU-Domstolen fastslog, at bestemmelserne i BRRD-direktivet, særligt i lyset af målet om finansiel stabilitet og sikringen af afviklingsforanstaltningernes effektive virkning, er til hinder for, at investorerne anlægger ugyldigheds- eller erstatningssøgsmål mod efterfølgerbanken, Banco Santander.

Vurdering af krav mod nedskrevne aktier (C-779/22 og C-794/22)

Domstolen bekræftede sin retspraksis (fra C-410/20, Banco Santander) og fastslog, at krav om ugyldighed eller erstatning, der anlægges efter afviklingsafgørelsen, ikke udgør "opståede forpligtelser" eller "allerede eksisterende forpligtelser" i henhold til BRRD artikel 53, stk. 3, og artikel 60, stk. 2, litra b).

• Kravet om ensartet fortolkning af EU-retten tilsiger, at disse begreber fortolkes selvstændigt og ikke ud fra national lovgivning.
• Afgørelsen om fuldstændig nedskrivning af kapitalinstrumenterne (bail-in) udslukker retroaktive krav, da sådanne søgsmål ville medføre tilbagebetaling eller kompensation og dermed underminere BRRD's principper om tabsbæring og den øjeblikkelige retsvirkning af afviklingshandlinger.

Vurdering af konverterede og overførte aktier (C-775/22)

For kapitalinstrumenter, der blev konverteret til aktier i forbindelse med afviklingen og straks overført til Banco Santander via virksomhedssalgsværktøjet (artikel 38), gælder den samme udelukkelse af civilretlige søgsmål.

• Artikel 38, stk. 13, i BRRD medfører, at tidligere aktionærer og kreditorer fortaber enhver direkte eller indirekte ret i tilknytning til de overførte aktiver.
• Et ugyldighedssøgsmål med tilbagevirkende kraft (ex tunc) ville ændre bankens kapitalgrundlag og hindre afviklingsproceduren.
• Domstolen bemærkede, at opsigelsesretten (artikel 64, stk. 4, litra b)) kun har virkning ex nunc (fremadrettet) og dermed er uforenelig med et ugyldighedssøgsmål, der kræver tilbagebetaling af købesummen.

Domstolen understregede, at investorerne stadig er beskyttet af "No Creditor Worse Off" (NCWO)-mekanismen (BRRD artikel 73-75), som giver ret til kompensation fra afviklingsfinansieringsordningen, hvis de har lidt større tab, end de ville have gjort ved almindelig insolvensbehandling. Denne beskyttelsesmekanisme er det tilstrækkelige og proportionale alternativ til civilretlige søgsmål mod efterfølgerbanken.