Afslag på fradrag for tab på unoterede aktier, da formel dokumentation pegede på selskabet som ejer frem for klageren personligt, på trods af privat finansiering

Sagen omhandlede klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2016 med henblik på at få fradrag for et tab på 900.000 kr. på unoterede aktier i datterselskabet [virksomhed2] A/S. Aktierne blev anskaffet i 2009 for 900.000 kr. af klagerens moderselskab, [virksomhed1] ApS, som klageren var eneejer af. Begge selskaber ophørte i 2016.

Klageren hævdede at være den reelle køber af aktierne, da købet udelukkende var finansieret via klagerens private økonomi, herunder optagelse af lån i boligen og private overførsler til selskabet.

Skattestyrelsen afviste fradraget og fastholdt, at klageren ikke havde dokumenteret at være retmæssig ejer af aktierne i [virksomhed2] A/S. Skattestyrelsen påpegede, at handlen formelt var indgået mellem [virksomhed1] ApS og sælger, [virksomhed3] ApS, og at betalingen, uanset kilden, var overført fra [virksomhed1] ApS' bankkonto.

Retsgrundlaget og Genoptagelse

Sagen blev genoptaget efter Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2 og Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5. Fradrag for tab på unoterede aktier reguleres af Aktieavancebeskatningsloven § 13, stk. 1, der stiller krav om ejerskab som betingelse for fradragsret.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse og nægtede klageren fradrag for tabet på 900.000 kr. på de unoterede aktier.

Retten lagde vægt på følgende:

• Formelt ejerskab: Aktieoverdragelsesaftalen af 15. april 2009, samt årsrapporterne for 2009 og 2014 for [virksomhed1] ApS, dokumenterede, at selskabet var den formelle ejer af aktierne.
• Bevisbyrde: Da de formelle dokumenter entydigt pegede på selskabet, påhvilede det klageren at løfte bevisbyrden for, at klageren alligevel var den reelle ejer. Dette lykkedes ikke.
• Finansiering: Landsskatteretten anerkendte, at aktierne blev finansieret ved en omlægning af klagerens private økonomi, men fastslog, at dette forhold alene ikke godtgjorde, at klageren var ejer af aktierne. Det fremgik desuden af årsrapporten for 2009, at selskabet havde en gæld til selskabsdeltageren, hvilket indikerer, at de private midler udgjorde et lån til selskabet.

Landsskatteretten bemærkede desuden, at det forhold, at klageren var eneejer af moderselskabet, ikke ændrede ved ejerforholdet af datterselskabets aktier. Retten gjorde opmærksom på, at et eventuelt tab på en fordring på [virksomhed1] ApS (lånet fra klageren) ikke ville være fradragsberettiget, jf. .