Pressenævnet vurderer Berlingskes dækning af indrejseforbud og svenske sigtelser mod partileder

Sagen omhandler en klage fra en dansk-svensk partileder over en artikel bragt af Berlingske den 20. marts 2023. Artiklen beskrev, hvordan klageren var blevet nægtet indrejse i Storbritannien i forbindelse med planer om en koranafbrænding i byen Wakefield. I artiklen blev klageren omtalt som "aktivist", og det blev nævnt, at han var blevet sigtet i Sverige for blandt andet hetz mod en folkegruppe og fornærmelig tiltale mod tjenestemand.

Klageren har anført, at betegnelsen "aktivist" er ukorrekt og agtelsesforringende. Han påpegede, at han bør omtales som partileder eller politiker, da hans handlinger er knyttet til hans politiske virke og opstilling til valg. Han gjorde gældende, at aktivisme er en nedladende betegnelse i denne kontekst.

Derudover anfægtede klageren brugen af ordet "sigtet" vedrørende de juridiske forhold i Sverige. Han argumenterede for, at der er væsentlig forskel på den danske betegnelse "sigtet" og den svenske status som "misstänkt". Klageren oplyste, at han ikke var blevet formelt meddelt nogen sigtelse af det svenske politi, og at visse af de nævnte lovovertrædelser slet ikke eksisterer i svensk ret eller var knyttet til de forkerte hændelser.

Berlingske forsvarede ordvalget med henvisning til redaktørens ret til at redigere og prioritere indhold. Mediet argumenterede for, at "aktivist" er en dækkende betegnelse for en person, der søger at fremme en sag gennem handlinger i det offentlige rum. Vedrørende de svenske forhold fastholdt mediet, at "sigtet" er den mest meningsfulde oversættelse af det svenske "misstänkt" for danske læsere, da det indebærer specifikke processuelle rettigheder.

Pressenævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske. Nævnet vurderede, at anvendelsen af betegnelsen "aktivist" ligger inden for redaktørens redigeringsret og ikke kan anses for agtelsesforringende i den givne kontekst. Nævnet lagde vægt på, at udtrykket fremstod som mediets vurdering baseret på klagerens offentlige handlinger.

Vedrørende de svenske straffesager bemærkede nævnet, at terminologien var unøjagtig, da klageren retteligt var "misstänkt" og ikke "sigtet" i dansk forstand. Nævnet konstaterede også, at visse detaljer om, hvilke hændelser der knyttede sig til hvilke mistanker, var upræcise. Dog vurderede nævnet, at da en person med status som "misstänkt" i Sverige har betydelige processuelle rettigheder, og da fejlen ikke var tilstrækkelig væsentlig for artiklens samlede indtryk, var der ikke sket et brud på god presseskik efter Medieansvarsloven § 12.