Fortolkning af Direktiver 2011/95/EU: Gunstigere standarder for subsidiær beskyttelse skal vedrøre hjemlandets situation

Domstolen bekræftede dog, at selvom EU-direktivet ikke tillader denne udvidede definition af subsidiær beskyttelse, kan medlemsstaterne stadig i medfør af deres nationale ret tildele opholdsret af humanitære grunde til tredjelandsborgere, hvis udsendelse vil krænke deres ret til privatliv. Denne nationale status må blot ikke forveksles med den EU-retligt regulerede subsidiære beskyttelsesstatus.

National rets fortolkning

Domstolen opfordrede den forelæggende ret til at anvende princippet om overensstemmende fortolkning (Pfeiffer-doktrinen) for at sikre EU-rettens fulde virkning, hvilket indebærer, at den nationale lovgivning i videst muligt omfang skal fortolkes i overensstemmelse med direktivets formål. Den nyere, mere restriktive fortolkning fra den øverste domstol, der fokuserer på hjemlandsituationen, blev dermed anset for forenelig med EU-retten.

Afgørelsen cementerer det grundlæggende princip om, at international beskyttelse under EU-retten (direktiv 2011/95/EU) primært er knyttet til beskyttelsesbehov, der udspringer af trusler eller forhold i ansøgerens hjemland.

Rationalet bag international beskyttelse

• Subsidiaritetsprincippet i asyl: International beskyttelse har til formål at erstatte den beskyttelse, ansøgeren ikke kan opnå i sit hjemland (Art. 2(d) og (f)).
• Geografisk referencepunkt: Vurderingen af risikoen for alvorlig overlast skal udelukkende tage hensyn til kendsgerninger vedrørende hjemlandet (Art. 4(3)).

Fortolkning af gunstigere standarder (Artikel 3)

• Medlemsstater kan indføre gunstigere standarder, men de skal være forenelige med direktivet, hvilket betyder, at de ikke må stride mod direktivets generelle opbygning og formål.
• En national standard anses for uforenelig, hvis den tilsigter at give international beskyttelsesstatus til personer, hvis situation savner enhver forbindelse med rationalet bag international beskyttelse. Dette udelukker grunde baseret udelukkende på stærk integration i værtslandet.

Forholdet til Tilbagesendelsesdirektivet og EMRK

• Selvom subsidiær beskyttelse ikke kan tildeles på baggrund af privatlivskrænkelser i værtslandet, er medlemsstaterne fortsat forpligtede til at overholde grundlæggende rettigheder, herunder Chartrets artikel 7 (privatliv), når de træffer afgørelser om tilbagesendelse (Direktiv 2008/115/EF, artikel 5).
• Medlemsstater bevarer retten til at tildele opholdsret eller beskyttelse på rent nationalt grundlag (f.eks. humanitær beskyttelse), så længe denne status ikke forveksles med den EU-retligt harmoniserede flygtninge- eller subsidiære beskyttelsesstatus.

Lignende afgørelser

EU-Domstolen

Tilbagesendelse af tredjelandsborger med alvorlig sygdom: Adgang til effektive retsmidler og dækning af grundlæggende behov

Domstolen behandlede en sag om Moussa Abdida, en nigersk statsborger, hvis socialhjælp blev stoppet af Centre public d’action soci...

18. december 2014Læs mere

EU-Domstolen

Adgang til social bistand og lægehjælp for tredjelandsborgere med opholdstilladelse af lægelige årsager

Mohamed M’Bodj, en mauretansk statsborger, anmodede om social bistand i Belgien efter at have fået opholdstilladelse af lægelige å...

18. december 2014Læs mere

EU-Domstolen

Tilbagekaldelse af flygtningestatus og non-refoulement: Afvejning af hensyn ved tilbagesendelse

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 2011/95/EU om anerkendelse af flygtningestatus og direktiv 2008/115/EF om tilbagesendels...

6. juli 2023Læs mere