Fokus på Direktiv 93/13/EØF: Urimelighed og gennemsigtighed af konventionalbøder i tidsbegrænsede energikontrakter (C-749/23)

Denne sag vedrører en præjudiciel anmodning fra Okresní soud v Teplicích (kredsdomstolen i Teplice, Den Tjekkiske Republik) om fortolkningen af EU-retten vedrørende urimelige kontraktvilkår i en tidsbegrænset elektricitetsleveringsaftale. Sagen involverer energiforsyningsselskabet innogy Energie s.r.o. og forbrugeren QS.

QS indgik i januar 2020 en 30-måneders tidsbegrænset fastprisaftale. Aftalen indeholdt en standardklausul, der pålagde forbrugeren en fast konventionalbod, hvis aftalen blev opsagt før tid på grund af forbrugerens misligholdelse af betalingsforpligtelser.

Da QS undlod at betale to månedlige acontobeløb, opsagte innogy Energie aftalen og krævede en bod på 400 CZK (ca. 16 EUR) for hver af de resterende 22 måneder af kontraktperioden, i alt 8800 CZK (ca. 360 EUR). Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt boden var urimelig, fordi den var automatisk og uafhængig af leverandørens faktiske tab. Desuden rejstes spørgsmålet om gennemsigtighed, idet vilkåret var placeret i afsnittet “Andre vilkår” på den første side af en elektronisk standardkontrakt, hvilket gjorde det mindre synligt for forbrugeren.

Præjudicielle spørgsmål

De centrale spørgsmål til Domstolen vedrørte, om artikel 3, 5 og 7 i direktiv 93/13/EØF, sammenholdt med bilagets punkt 1, litra e), er til hinder for et sådant vilkår, både med hensyn til proportionalitet og gennemsigtighed.

Domstolen fastslog indledningsvis, at direktiv 2019/944 (Elmarkedsdirektivet) ikke var relevant, da aftalen blev indgået og opsagt før udløbet af gennemførelsesfristen i tjekkisk ret.

Domstolens afgørelse om proportionalitet og gennemsigtighed

Domstolen afgjorde, at artikel 3, stk. 1, og artikel 5 i direktiv 93/13, sammenholdt med bilagets punkt 1, litra e), og artikel 7, skal fortolkes således, at et vilkår i en tidsbegrænset energileveringsaftale, der automatisk pålægger en forbruger en fast bod uafhængigt af leverandørens direkte økonomiske tab, kan være urimeligt.

Det påhviler den nationale ret at foretage en konkret vurdering af vilkårets urimelighed og gennemsigtighed i lyset af alle sagens omstændigheder:

• Proportionalitet af boden: Den nationale ret skal undersøge, om den faste bod udgør en “uforholdsmæssigt stor godtgørelse” i henhold til bilagets punkt 1, litra e). I denne vurdering skal der tages hensyn til, om leverandøren ved at handle loyalt og rimeligt med rimelighed kunne forvente, at forbrugeren ville acceptere vilkåret efter individuel forhandling. Da boden var fastsat uden bevis for det faktiske tab, kan den betragtes som en automatisk og uforholdsmæssig sanktion.
• Vilkåret opfylder kravene i artikel 5, hvis dets opbygning og placering i aftalen, samt omstændighederne ved den elektroniske indgåelse, gør det muligt for en almindeligt oplyst, opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger at få kendskab til bodens indhold og funktion samt vurdere de økonomiske konsekvenser.