Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en virksomhed, der som projekterende stod for renoveringen af en tidligere skolebygning opført i 1930'erne. Formålet med projektet var at omdanne skolen til beboelseslejligheder. Under arbejdet med nedrivning og renovering af bygningens loftsrum og tagetage blev der fundet varmerør beklædt med asbestholdigt kiselgur.
Virksomheden havde ikke angivet forekomsten af asbest i projektmaterialet som en særlig risiko. Dette førte til, at de udførende entreprenører påbegyndte arbejdet uden specifikke foranstaltninger mod asbeststøv. Spørgsmålet i sagen var, om den projekterende havde opfyldt sin undersøgelsespligt, og om de faktiske forhold i bygningen kunne fritage virksomheden for ansvaret for at oplyse om disse risici.
Virksomheden argumenterede for, at det var umuligt at påvise asbesten under den indledende screening, da rørføringerne var skjulte:
Arbejdstilsynet påpegede derimod, at den projekterende person ved tilsynsbesøget havde oplyst, at man slet ikke havde forsøgt at besigtige loftrummene eller ledt efter adgangsveje dertil. Da bygningen var fra 1930'erne, var det en kendt risiko, at asbest blev anvendt i næsten alle typer rørføringer og isoleringer fra den periode.
Det centrale juridiske spørgsmål var rækkevidden af Arbejdsmiljøloven § 33 og de tilhørende regler om projekterendes pligt til at forebygge risici. Arbejdstilsynet gjorde gældende, at hvis det er fysisk umuligt at undersøge et område, skal projektmaterialet i det mindste beskrive, hvordan entreprenøren skal forholde sig, når de pågældende bygningsdele blotlægges.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt Arbejdstilsynets vurdering af, at virksomheden havde overtrådt sine pligter som projekterende, men ændrede reaktionsformen til en afgørelse uden handlepligt.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende:
| Punkt | Virksomhedens påstand | Nævnets vurdering |
|---|---|---|
| Adgang til skunk | Umuligt pga. manglende lemme | Projekterende havde ikke ledt efter adgang; pligten var ikke opfyldt |
| Risikoidentifikation | Kunne ikke forudse "gemt" asbest | Forventeligt i 1930'er-byggeri; manglende info skabte farlige situationer |
| Reaktionsform | Påbud bør ophæves | Overtrædelse bekræftes, men ændres til afgørelse uden handlepligt |
Grunden til, at strakspåbuddet blev ændret til en afgørelse uden handlepligt, var, at den specifikke arbejdsproces på byggepladsen var afsluttet eller ikke kunne ændres retroaktivt på tilsynstidspunktet, jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1. Selve konstateringen af retsstridige forhold stod dog ved magt.
I badeværelset, køkkenet, kælderen, loftet og taget. Asbest kan findes mange steder i boliger fra før 1990. Det er derfor vigtigt, at boligejere og håndværkere er opmærksomme på asbesten, når de renoverer.


Anklagemyndigheden anlagde sag mod Tiltalte ApS for overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Sagen omhandlede, at Tiltalte ApS havde igangsat og fortsat arbejde i en bygning, hvor der blev fundet asbest i rørisoleringen, uden tilstrækkelig forudgående undersøgelse af asbestrisikoen.
Retten i Viborg afsagde dom i sagen den 6. januar 2009. Tiltalte ApS ankede dommen til Vestre Landsret med påstand om ophævelse af dommen, subsidiært frifindelse, og mere subsidiært formildelse.
Ny viden fra et projekt om luftmålinger af asbeststøv indebærer, at nedrivning af asbestholdige bølgetage fremover skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og at der skal bruges åndedrætsværn under arbejdet.
Igen og igen bliver ansatte udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget er derfor enige om en national strategi med markante stramninger. Blandt andet skal de allergroveste tilfælde udløse fængselsstraf.
Tiltalte ApS anførte som ankegrundlag, at byretten havde tilsidesat væsentlige retsplejemæssige principper. Dette skyldtes, at byretten fejlagtigt havde opfattet vidnet Person 1 som tiltalt i sagen og undladt at afhøre ham med de pligter, et vidne normalt har. Tiltalte ApS mente, at dette kunne have medført, at hans forklaring blev tillagt uforholdsmæssigt mindre vægt i forbindelse med sagens afgørelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af byrettens dom.
Person 1, der var direktør for Tiltalte ApS, forklarede, at han før arbejdets påbegyndelse spurgte Vidne 1, om der var asbest i bygningen, og fik at vide, at der ikke var. Han tog et forbehold for asbest i sit tilbud. Han antog, at spørgsmålet var blevet undersøgt, da han ikke hørte yderligere. Hans firma havde ikke de fornødne værnemidler til at håndtere asbest. Arbejdet blev senere stoppet af Arbejdstilsynet på grund af fund af asbest. Person 1 var opmærksom på, at ældre installationer ofte kan indeholde asbest.
Vidne 1, der var arkitekt/projektleder, forklarede, at han ikke mente, der var et egentligt formøde med håndværkerne. Han gik rundt i bygningen med Person 1 og talte om arbejdet. Han erkendte, at asbest ofte findes i rørisolering i gamle bygninger (op til 90% af tilfældene), og at han burde have undersøgt det, men gjorde det ikke. Han var sikker på, at han og Person 1 ikke talte om asbest. Han bekræftede, at der var et standardforbehold for asbest i Tiltalte ApS's tilbud. Vidne 1's firma havde ikke ekspertise i at undersøge asbest, men kunne vurdere risikoen og foranledige yderligere undersøgelser. Han var rådgiver for arkitekten, der havde byggeledelsen.
Vidne 2 fra Arbejdstilsynet forklarede, at deres besøg var et opfølgningsbesøg i anledning af en tidligere konstateret nedstyrtningsrisiko. Besøget drejede sig oprindeligt ikke om asbest, men de fandt kiselgur ved fjernvarmerørene under taget. Han forklarede, at kiselgur næsten altid indeholder asbest, og at håndværkerne tydeligt havde bevæget sig rundt i det asbestholdige materiale.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og ETU Forsikring A/S vedrørende dækning under en ejerskifteforsikri...
Læs mere
Klageren har tegnet en ejerskifteforsikring med udvidet dækning hos Dansk Boligforsikring A/S i forbindelse med køb af e...
Læs mere
Afgørelse om dækning af asbestskade i loftrum under ejerskifteforsikring