Mangelfuld procesudsugning og ulovlig recirkulation af luft ved glasblæsning

Sagen omhandler indretningen af en virksomhed, hvor der blev benyttet en glasblæser til arbejdsprocesser. Ved et tilsynsbesøg konstaterede Arbejdstilsynet, at procesudsugningen til glasblæseren bestod af en almindelig støvsuger. Denne støvsuger var indrettet således, at den luft, der blev suget ud af glasblæseren, blev ført direkte tilbage til det arbejdsrum, hvor medarbejderne opholdt sig.

Faktiske observationer på arbejdsstedet

Under tilsynet blev det bemærket, at der var synligt støv omkring glasblæseren. Virksomhedens indehaver oplyste, at glasblæseren blev anvendt ugentligt af de ansatte. Det blev desuden fastslået, at den anvendte udsugningsmekanisme (støvsugeren) ikke var forsynet med en kontrolanordning, der kunne signalere, hvis sugeevnen var utilstrækkelig eller funktionen svigtede.

Parternes argumenter og klagepunkter

Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte blandt andet, at tilstedeværelsen af støv ikke i sig selv dokumenterede en overtrædelse. Klageren gjorde gældende, at reglerne kræver, at luftforureningen er enten sundhedsskadelig eller generende, før der kan stilles krav om specifik procesudsugning. Desuden påpegede virksomheden, at Arbejdstilsynet ved tidligere besøg havde set de samme installationer uden at stille krav om ændringer.

Juridiske problemstillinger

De centrale spørgsmål i sagen vedrører fortolkningen af kravene til procesudsugning i henhold til arbejdsmiljølovgivningen, herunder:

• Hvorvidt en almindelig støvsuger kan karakteriseres som effektiv procesudsugning.
• Lovligheden af at recirkulere udsugningsluft til arbejdsrummet.
• Kravet om overvågning af ventilationsanlægs funktion.

Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse uden handlepligt. Nævnet vurderede, at virksomheden havde overtrådt reglerne om indretning af faste arbejdssteder ved ikke at have etableret en tilstrækkelig effektiv procesudsugning.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:

• Manglende effektivitet: Tilstedeværelsen af synligt støv omkring glasblæseren indikerede direkte, at udsugningen ikke var effektiv nok til at fjerne støvet ved kilden. Dette blev kategoriseret som generende luftforurening.
• Forbud mod recirkulation: I henhold til Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 35, stk. 3 må udsugningsluft som hovedregel ikke føres tilbage til arbejdsrummet. Da støvsugeren recirkulerede luften, var dette en klar overtrædelse.