Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler et tilsynsbesøg hos en virksomhed den 16. oktober 2018, hvor Arbejdstilsynet undersøgte arbejdsforholdene for unge under 18 år. Under besøget konstaterede tilsynet, at der var ansat to 15-årige unge, som stadig var omfattet af undervisningspligten. En væsentlig del af deres daglige arbejde bestod i at betjene en elektrisk brødskæremaskine i virksomhedens butik til udskæring af blandt andet rugbrød.
Arbejdstilsynet vurderede på stedet, at arbejdet med den elektriske maskine ikke var foreneligt med reglerne for unge under undervisningspligten. Virksomheden blev derfor mødt med et strakspåbud om at sikre, at disse unge kun beskæftiges med de former for lettere arbejde, der er specifikt tilladt i lovgivningen.
Virksomheden påklagede afgørelsen med den begrundelse, at maskinen var sikkerhedsmæssigt forsvarlig. De fremhævede følgende punkter:
Virksomheden argumenterede for, at risikoen var minimal, og at de derfor ikke kunne følge Arbejdstilsynets vurdering af, at de unge ikke måtte udføre dette arbejde.
Sagen rejste spørgsmålet om, hvorvidt betjening af en elektrisk brødskærer i en butik kan karakteriseres som "lettere arbejde" for unge under undervisningspligten, jf. Arbejdsmiljøloven § 60, stk. 2. Derudover skulle det vurderes, om en sådan maskine falder under undtagelsen for ufarlige husholdningsmaskiner, som unge ellers må betjene.
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets strakspåbud. Nævnet fandt, at virksomheden ikke havde overholdt reglerne for beskæftigelse af undervisningspligtige unge.
Nævnet lagde vægt på, at hovedreglen i Arbejdsmiljøloven § 60, stk. 2 er et generelt forbud mod, at undervisningspligtige arbejder, medmindre der er tale om specifikt undtaget lettere arbejde.
I den konkrete vurdering lagde nævnet følgende til grund:
| Myndighedens vurdering | Resultat | Begrundelse |
|---|---|---|
| Er arbejdet "lettere"? | Nej | Maskinel udskæring er ikke på positivlisten |
| Er maskinen ufarlig? | Nej | Elektrisk skæreudstyr indebærer iboende risici |
| Afgørelse | Fastholdt | Overtrædelse af Ungebekendtgørelsen § 29 |
Nævnet konkluderede enstemmigt, at strakspåbuddet var berettiget i medfør af Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.
Arbejdstilsynet præciserer reglerne for unges fritidsjob, så det er klart, at de gerne må arbejde som fejepersoner i nærheden af maskiner, når sikkerheden er i orden.
Dette lovforslag har til formål at implementere dele af en politisk aftale om flere unge i fritidsjob, nedlægge arbejdsmiljøcertifikatordningen og justere reglerne om årsløn i arbejdsskadesikringsloven samt foretage en række administrative ændringer i forskellige love. Formålet er at fjerne barrierer for unge, der ønsker fritidsjob, modernisere arbejdsmiljølovgivningen og sikre et mere retvisende og forenklet arbejdsskadesystem.
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at flere unge skal have et fritidsjob og ophæver blandt andet forbudslisten mod maskiner. I stedet skal arbejdsgiveren vurdere, hvilke maskiner de unge må arbejde med. Det åbner for, at unge kan udføre langt flere typer arbejdsopgaver, fx betjene en gulvvaskemaskine eller græsslåmaskine.
Den 1. januar 2026 trådte en ny bekendtgørelse om unges arbejde i kraft. Den skal skabe flere muligheder for fritidsjob for unge.
Lovforslaget ændrer arbejdstidsreglerne for unge, så 15-17-årige, der ikke længere er omfattet af undervisningspligten, kan arbejde i tidsrummet mellem kl. 6 og kl. 22 eller mellem kl. 7 og kl. 23. Dette giver arbejdsgivere større fleksibilitet i placeringen af arbejdstiden, dog med fortsat fokus på den unges samlede arbejdstid og sikkerhed.
Arbejdsmiljøcertifikatordningen nedlægges, hvilket betyder, at virksomheder ikke længere kan opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter arbejdsmiljølovgivningens regler. Virksomheder vil fremover indgå i Arbejdstilsynets risikomodeller for tilsyn, og undtagelsen fra grundtilsyn bortfalder. Beskæftigelsesministeren får dog mulighed for at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om virksomheder med et internationalt arbejdsmiljøcertifikat (f.eks. ISO 45001).
Arbejdstilsynets opgaver og beføjelser udvides. Tilsynet får mulighed for at vejlede direkte til ansatte og andre målgrupper, f.eks. nyuddannede eller forældre til unge med fritidsjob. Der skabes hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan indsamle oplysninger fra indkomstregistret til brug for denne vejledning. Desuden får Arbejdstilsynet et klart retsgrundlag for at begrænse retten til oplysning og indsigt efter databeskyttelsesforordningen, når det er nødvendigt for tilsynets virksomhed, for at sikre fortrolighed for ansatte. Endelig får beskæftigelsesministeren hjemmel til at fastsætte regler om Arbejdstilsynets anvendelse af kunstig intelligens i opgaveløsningen, f.eks. til at identificere risikobrancher eller forbedre sagsbehandling.
En række justeringer foretages i reglerne for fastsættelse af årsløn for at sikre en mere retvisende beregning af erstatning for tab af erhvervsevne. Dette omfatter præciseringer for:
Desuden præciseres det, at uddannelsesgodtgørelse ikke kan tilkendes fra et tidspunkt før arbejdsskadens anmeldelse, og at arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes årslønnen ved beregning af både erstatning og uddannelsesgodtgørelse. Voldsskadeforsikringen vil fremover omfatte hændelser, der kan anerkendes som en arbejdsulykke, hvilket giver forsikringsselskaber og selvforsikrede enheder mulighed for at udbetale erstatning uden en formel anerkendelsesafgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, hvilket forventes at nedbringe sagsbehandlingstiden. Endelig tydeliggøres det, at både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen kan forlange oplysninger af betydning for sagsbehandlingen.
Loven opdaterer organisationsnavne i Arbejdsrettens sammensætning som følge af fusioner (f.eks. til Fagbevægelsens Hovedorganisation). Der indføres hjemmel til, at retsformanden kan beslutte, at en sag behandles uden medvirken af ordinære dommere eller suppleanter, hvis parterne er enige herom. Desuden kodificeres praksis for forrentning af bod, så bod forrentes fra fuldbyrdelsesfristens udløb, hvilket letter international inddrivelse af renter.
Loven opdaterer ligeledes organisationsnavne i forligsmandsloven. Forligsinstitutionens årlige indberetningspligt til beskæftigelsesministeren ophæves for at afbureaukratisere. Endelig ændres sprogbrugen fra 'hæfte' til 'fængsel' i straffebestemmelserne for at modernisere lovteksten.
Undervisningspligtens ophør fremrykkes fra den 31. juli til med udgangen af den 30. juni i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet 9. klassetrin. Dette gør det muligt for unge at påbegynde fritidsjob fra den 1. juli, hvor de overgår til arbejdsmiljøreglerne for 15-17-årige, der ikke er undervisningspligtige.
Loven præciserer, at den kommunale vejledning til unge kan inddrage fritidsjob med henblik på at give den unge erfaringer, der kan bidrage til at kvalificere den unges uddannelsesvalg.
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Dog har visse ændringer i arbejdsskadesikringsloven, især vedrørende årsløn og voldsskadeforsikring, bagudrettet virkning for sager om arbejdsulykker indtrådt fra den 1. juli 2024 (eller 1. januar 2025 for voldsskadeforsikring) og erhvervssygdomme anmeldt fra den 1. juli 2024. Dette sikrer, at de begunstigende ændringer får virkning for flest mulige sager og retter op på utilsigtede konsekvenser af tidligere lovændringer.
Sagen omhandler en virksomhed, der modtog et strakspåbud fra Arbejdstilsynet efter en alvorlig arbejdsulykke den 24. okt...
Læs mereSagen omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte byggearbejde i umiddelbar nærhe...
Læs mereOphævelse og hjemvisning af strakspåbud om arbejdstid på Maersk Guardian
