Forslag til lov om ændring af PNR-loven for at tilpasse reglerne for indsamling og opbevaring af passageroplysninger til EU-retten

• Indførelse af to adskilte ordninger for behandling af PNR-oplysninger: én generel ordning og én særskilt ordning for efterretningstjenesterne.
• Indsamling af PNR-oplysninger på flyvninger inden for EU begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt, medmindre der foreligger en specifik terrortrussel.
• Den generelle opbevaringsperiode for PNR-oplysninger nedsættes fra 5 år til 6 måneder som udgangspunkt.
• Krav om forudgående domstolsprøvelse (retskendelse) indføres ved videregivelse af PNR-oplysninger til politi og efterretningstjenester.
• Nyt krav til luftfartsselskaber om at videregive PNR-oplysninger mellem 4 og 6 timer før afgang, udover de eksisterende tidspunkter.
• Etablering af et nyt kapitel 5 a, der specifikt regulerer PET's og FE's adgang til og behandling af oplysninger af hensyn til statens sikkerhed.
• Mulighed for at forlænge opbevaring og indsamling i op til 5 år i tilfælde af en konkret og reel terrortrussel mod Danmark.

3. Domstolskontrol ved videregivelse

En væsentlig retssikkerhedsmæssig ændring er indførelsen af krav om domstolsprøvelse.

"Afgørelse om videregivelse [...] træffes efter PNR-enhedens, Politiets Efterretningstjenestes eller politiets begæring af retten ved kendelse."

Tidligere kunne PNR-enheden administrativt videregive oplysninger. Fremover skal der indhentes en retskendelse før videregivelse til politiet eller efterretningstjenesterne, medmindre der er tale om hastende tilfælde (hvor sagen efterfølgende skal forelægges retten inden 24 timer).

4. Særskilt regime for Efterretningstjenesterne (Ny kapitel 5 a)

Der oprettes et nyt kapitel i loven, der specifikt regulerer PET's og FE's behandling af PNR-oplysninger af hensyn til den nationale sikkerhed.

• Oplysninger indsamlet til dette formål skal opbevares separat fra de almindelige PNR-data.
• Dette sikrer, at data indsamlet under én hjemmel ikke sammenblandes med data indsamlet under en anden, i overensstemmelse med EU-Domstolens krav om formålsbestemthed.

5. Nye krav til luftfartsselskaber

Luftfartsselskaberne pålægges en yderligere forpligtelse til at levere data. Udover de eksisterende tidspunkter (24-48 timer før og ved 'gate closed'), skal der nu også leveres data:

• Mellem 4 og 6 timer før den planlagte flyafgang.

Økonomiske konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre merudgifter til IT-udvikling hos politiet (for at kunne håndtere adskilte datasæt) samt øgede ressourcer til sagsbehandling hos politi, anklagemyndighed og domstole grundet kravet om retskendelser. For erhvervslivet vurderes omstillingsomkostningerne til under 10 mio. kr. og administrative byrder til under 4 mio. kr. årligt.

Danmark deltager i denne forordning gennem sin særordning for Schengensamarbejdet (Schengenteknikaliteten), hvilket betyder, at Danmark på mellemstatsligt grundlag forpligter sig til at følge reglerne. Vedtagelsen af lovforslaget udgør samtidig Folketingets samtykke til, at regeringen tilslutter sig forordningen.

Hovedelementer i den nye ordning

Den mest markante ændring er etableringen af en centraliseret router, som forvaltes af EU-agenturet eu-LISA. I stedet for at flyselskaber skal sende API-data til hver enkelt medlemsstat, skal de fremover kun sende oplysningerne til denne ene router, som derefter distribuerer dem til de relevante nationale myndigheder. Dette forventes at forenkle og effektivisere processen betydeligt for flyselskaberne.

Forordningen fastsætter præcise regler for:

• Hvilke data der skal indsamles (f.eks. navn, fødselsdato, nationalitet, rejsedokumentoplysninger).
• Hvornår og hvordan data skal overføres.
• Opbevaring og sletning af data (som udgangspunkt 48 timer).
• Databeskyttelse og forbud mod forskelsbehandling.

Ændringer i Udlændingeloven

For at implementere forordningen foreslås følgende konkrete ændringer i udlændingeloven:

Sanktioner og konsekvenser

Lovforslaget giver justitsministeren mulighed for at indføre sanktioner mod flyselskaber, der ikke overholder deres forpligtelser. Forordningen kræver, at sanktionerne er effektive og afskrækkende. Ved gentagne og alvorlige overtrædelser kan der pålægges økonomiske sanktioner på op til 2% af flyselskabets globale omsætning.

• For erhvervslivet: Forventes administrative konsekvenser for de få berørte danske flyselskaber, men på sigt en forenkling af processerne.
• For det offentlige: Der vil være IT-mæssige konsekvenser for politiet, som skal tilsluttes den nye centrale router, samt udgifter til tilsyn.
• For borgerne: Ingen direkte administrative konsekvenser.

Ikrafttrædelse

Forordningen træder i kraft, men finder først anvendelse to år efter, at den centrale router er sat i drift, hvilket forventes at ske i 2027. Justitsministeren vil fastsætte det præcise tidspunkt for lovens ikrafttrædelse i Danmark.