Stadfæstelse af yderligere tinglysningsafgift grundet manglende aflysning af tidligere pant inden for 1-års frist

Selskabets indsigelser

Selskabet anførte, at den manglende aflysning skyldtes en forglemmelse, og at der ikke var tale om forsøg på afgiftsunddragelse. Selskabet argumenterede for, at reglen er en værnsregel, og at det ville være uproportionelt at opkræve fuld afgift, da afgiftsgrundlaget fortsat var til stede på ejendommen og ikke var udnyttet af andre. Selskabet påpegede desuden, at ejendommen var belagt med et salgs- og pantsætningsforbud, som efter deres opfattelse burde have betydning for sagen.

Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse. Retten lagde vægt på, at betingelsen i Tinglysningsafgiftsloven § 5a, stk. 2, nr. 3 er klar og ufravigelig: Det tidligere pant skal være aflyst senest 1 år efter anmeldelsen af det nye pant.

Da aflysningen ikke var sket inden for fristen, var betingelsen for afgiftsfritagelse ikke opfyldt. Retten udtalte i den forbindelse:

"Der kan således ikke ske afgiftsfritagelse, for så vidt angår den variable del af tinglysningsafgiften... Dette uanset, om den manglende aflysning af afgiftspantebrevene skyldtes en fejl. Det fremgår ikke af hverken bestemmelsens ordlyd eller af forarbejderne, at der er mulighed for at dispensere fra fristen på 1 år."

Retten fastslog endvidere, at tinglysning af et salgs- og pantsætningsforbud ikke kan sidestilles med en aflysning af pant. Da der ikke var grundlag for dispensation eller hjemvisning, blev opkrævningen af de 775.900 kr. opretholdt.

Oversigt over de gældende skattesatser og beløbsgrænser i selskabsskatteloven for 2025 og 2026.

Oversigt over de gældende satser og beløbsgrænser for 2025 og 2026 i ligningsloven.

SKAT afviste anmodningen med henvisning til, at betingelsen i Tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2 om, at tinglysning af det nye pantebrev skal ske senest samtidig med aflysning af det gamle, ikke var opfyldt.