Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en virksomheds pligt til at sikre, at ansatte benytter de foreskrevne faciliteter til at hindre spredning af asbest under nedrivningsarbejde. Sagen opstod i forbindelse med renovering af et højhus, hvor indlejede ansatte udførte arbejde med at fjerne asbestholdige rørisoleringer med kiselgur.
Under et tilsyn på byggepladsen blev det konstateret, at der var opstillet en miljøvogn og en tre-kammersluse til de ansatte. Imidlertid var den "beskidte" del af miljøvognen, som indeholdt håndvask og bruser, låst af og fyldt med kasser og materialer, hvilket gjorde den utilgængelig. Desuden var brusehovedet afmonteret, og bruseforhænget var slynget op over stangen.
De ansatte benyttede udelukkende den "rene" del af miljøvognen til pauser og spisning. Dette betød, at de ansatte gik direkte fra arbejdsområdet ind i den rene del uden at have foretaget den nødvendige afvaskning for at fjerne eventuelle asbestfibre fra huden eller dragterne.
Virksomheden anførte, at de havde opfyldt deres forpligtelser ved at stille de nødvendige faciliteter til rådighed og ved at sikre, at de ansatte havde gennemgået det lovpligtige asbestkursus. Virksomheden gjorde gældende, at:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen er, om arbejdsgiverens ansvar begrænser sig til blot at stille faciliteterne til rådighed, eller om arbejdsgiveren også har en aktiv pligt til at sikre, at de ansatte faktisk benytter disse faciliteter for at undgå sundhedsskadelig påvirkning og spredning af asbest.
Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om et strakspåbud. Nævnet vurderer, at arbejdet med de asbestholdige materialer ikke foregik sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, da de ansatte ikke var effektivt sikret mod indånding eller indtagelse af asbestfibre.
Nævnet lagde vægt på, at faciliteterne i den beskidte del af miljøvognen var gjort utilgængelige og ikke kunne anvendes efter hensigten. Efter Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 60, stk. 4 er det et krav, at ansatte, der risikerer at blive forurenet med farlige stoffer, skal benytte de faciliteter, der tjener til at hindre spredning.
Retten fastslog følgende centrale punkter:
Selvom afgørelsen blev fastholdt, kritiserede nævnet Arbejdstilsynet for et ufuldstændigt retsgrundlag. Nævnet anførte, at der også burde have været henvist til Bekendtgørelse om asbest i arbejdsmiljøet § 15, som specifikt stiller krav om omklædnings- og baderumsfaciliteter ved støvende arbejde med asbest.
Ny viden fra et projekt om luftmålinger af asbeststøv indebærer, at nedrivning af asbestholdige bølgetage fremover skal anmeldes til Arbejdstilsynet, og at der skal bruges åndedrætsværn under arbejdet.



Sagen omhandler en arbejdsulykke i en virksomhed, hvor en ansat fik kemiske stoffer i øjnene i forbindelse med afklædning af personlige værnemidler. Ulykken fandt sted efter arbejde med produktet Ampreg 22 Resin, som indeholder epoxyforbindelser og er klassificeret som irriterende for både øjne og hud.
Den 17. december 2014 foretog Arbejdstilsynet en undersøgelse af ulykken. Det blev oplyst, at medarbejderen netop havde afsluttet arbejdet med resin-produktet og var i gang med at tage sine personlige værnemidler af. Ved afklædning af handskerne skete der et såkaldt "svirp", som bevirkede, at produktet blev slynget mod den ansattes ansigt og ramte øjnene. Produktet var mærket med specifikke sikkerhedsanvisninger om brug af beskyttelseshandsker og ansigtsskærm.
Igen og igen bliver ansatte udsat for livsfarligt asbeststøv på byggepladser i Danmark. Et bredt flertal i Folketinget er derfor enige om en national strategi med markante stramninger. Blandt andet skal de allergroveste tilfælde udløse fængselsstraf.
Fra 21. december 2025 gælder der nye regler på asbestområdet i tre af Arbejdstilsynets bekendtgørelser og i én af Sikkerhedsstyrelsens bekendtgørelser. Få overblikket over de nye regler her.
Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets vurdering og fremførte følgende argumenter:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdet – herunder den afsluttende afklædning af værnemidler – var planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38 og de tilhørende regler i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4.

Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i fo...
Læs mere
Denne sag omhandler et strakspåbud udstedt af Arbejdstilsynet til en virksomhed, der udførte arbejde på en byggeplads. F...
Læs mereForslag til Lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

Fastholdelse af strakspåbud for manglende instruktion i containerlosning efter klemningsulykke