Fastholdelse af strakspåbud for mangelfuld vejrbeskyttelse på arbejdsplatforme i vinterhalvåret

Virksomhedens synspunkter og praksis

Virksomheden anførte, at de i samarbejde med arbejdsmiljøorganisationen havde fastsat en grænse for vintersikring ved en chillfaktor på minus 10 grader. De argumenterede desuden for, at de ansatte var instrueret i at holde flere varmepauser på kolde dage, og at arbejdet kunne planlægges, så det i højere grad foregik indendørs ved ekstreme temperaturer. Endelig fremhævede virksomheden, at de havde et generelt lavt sygefravær blandt de ansatte.

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets strakspåbud til virksomheden. Nævnet vurderer, at arbejdsstedet ikke var indrettet fuldt forsvarligt, da de ansatte ikke var tilstrækkeligt beskyttet mod kulde og træk, hvilket er i strid med Arbejdsmiljøloven § 42, stk. 1.

Nævnets begrundelse for afgørelsen

Nævnet lagde vægt på, at arbejdet på de åbne platforme i tredje sals højde ved en chillfaktor på minus 2 grader udgjorde en sundhedsmæssig risiko. Da arbejdet foregik over en længere periode i vinterhalvåret, var det nævnets vurdering, at der burde være foretaget inddækning af platformene.

I afgørelsen blev der lagt vægt på følgende juridiske betragtninger:

• Præventiv virkning: Arbejdsmiljølovgivningen er af forebyggende karakter, hvorfor virksomhedens lave sygefravær ikke kan fritage dem for at overholde de sikkerhedsmæssige krav.
• Inddækningspligt: På stilladser og lignende åbne konstruktioner skal der i vinterhalvåret foretages inddækning til beskyttelse mod vejrliget, når det er muligt og rimeligt.
• Myndighedens beføjelser: Arbejdstilsynet har hjemmel til at træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven, og kan påbyde, at forholdene bringes i orden straks, jf. Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Nævnet afviste virksomhedens interne grænse på minus 10 grader som værende utilstrækkelig til at imødegå de konkrete risici ved det udførte arbejde under de givne vejrforhold.

De faktiske omstændigheder ved kranarbejdet

Kranføreren forklarede under tilsynet, hvordan løfteopgaverne blev håndteret i forhold til de trange pladsforhold og de omkringliggende områder. De juridiske spørgsmål i sagen centrerede sig om, hvorvidt transporten af byrder udgjorde en konkret risiko for personerne uden for byggepladsens afspærring.

Oversigt over håndtering af byrder

Virksomheden anfægtede påbuddet med henvisning til, at arbejdet blev tilrettelagt således, at de mest risikofyldte løft skete i sikker afstand fra offentligt tilgængelige arealer.