Search for a command to run...
Dato
4. november 2019
Emner
Designret, Produktefterligning, Markedsføringsloven, Modebranche, Erstatning
Dokument
Parter
v/ Søren Danelund Reipurth
v/ Søren Wolder
Dommere
Relaterede love
Sagen omhandlede en tvist mellem modevirksomheden Baum und Pferdgarten A/S (sagsøger) og DK Company Vejle A/S (sagsøgte) vedrørende påstået krænkelse af designrettigheder. Kernen i sagen var Baum und Pferdgartens frakke med modelnavnet "Bellona", som blev lanceret i august 2017. Frakken var karakteriseret ved en kombination af imiteret leopardpels, et specifikt snit, og markante orange manchetter (colourblocking) med matchende for.
I august 2018 lancerede DK Company Vejle A/S under brandet ICHI en frakke, der ligeledes var udført i imiteret leopardpels med orange manchetter. Baum und Pferdgarten gjorde gældende, at ICHI-frakken udgjorde en krænkelse af deres rettigheder som et ikke-registreret EF-design samt en overtrædelse af markedsføringsloven.
Baum und Pferdgarten argumenterede for, at Bellona-frakken havde individuel karakter og var nyskabende ved lanceringen, især gennem kombinationen af leopardprint og den specifikke orange kontrastfarve. De anførte, at ICHI-frakken var en nærgående efterligning, der lå for tæt på Bellonas unikke "DNA", og at der var risiko for forveksling blandt forbrugerne. De henviste til, at selvom elementerne (leopard, fake fur, colourblocking) var kendte hver for sig, var den specifikke sammensætning unik for Bellona.
DK Company Vejle bestred krænkelserne og anførte, at ICHI-frakken var udviklet som en del af en "ekspreskollektion" baseret på en leverandørprøve og generelle modetrends. De argumenterede for, at der var funktionelle og visuelle forskelle (længde, krave, lukning), og at colourblocking var en generel trend i modebilledet. De gjorde desuden gældende, at Bellona-frakken ikke længere blev markedsført aktivt, da ICHI-frakken kom på markedet, hvorfor der ikke kunne være tale om en krænkelse efter markedsføringsloven.
Under sagen blev der fremlagt skitser, Instagram-opslag og fysiske eksemplarer af begge frakker. Retten lagde vægt på, at DK Company Vejle påbegyndte designarbejdet meget kort tid efter, at Baum und Pferdgarten havde haft frakken i handlen, og at ligheden var slående trods mindre detaljeforskelle.
Sø- og Handelsretten gav sagsøger, Baum und Pferdgarten A/S, medhold i sagen.
Rettens begrundelse: Retten fandt, at Bellona-frakken nød beskyttelse som et ikke-registreret EF-design, da den besad individuel karakter. Ved sammenligning af de to frakker udtalte retten:
"ICHI-frakken uanset enkelte detailforskelle udgør en så nærgående efterligning af Bellona, at det ikke med rimelighed kan formodes, at DK Company Vejle har udviklet ICHI i en selvstændig proces uden kendskab til Bellona-frakken."
Retten fandt dermed, at der forelå en krænkelse af EF-designforordningen. Endvidere fandt retten, at handlingen var i strid med Markedsføringsloven § 3, selvom der var en kort periode, hvor Bellona ikke blev markedsført aktivt, idet der var tale om en sæsonvare.
Afgørelsens resultat:

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen angik, hvorvidt DIXIE ApS (Sagsøgte) ved markedsføring og salg af en serie af tasker havde krænket DEPECHE & CO A/S' (Sagsøger) rettigheder og handlet i strid med god markedsføringsskik ved at efterligne Sagsøgers karakteristiske design og varemærke-lignende elementer, specifikt på en populær taskemodel.
Sagsøgeren, som er en veletableret spiller inden for lædervarer, hævdede, at de pågældende tasker fra DIXIE ApS udgjorde en utilbørlig efterligning af Sagsøgerens beskyttede eller indarbejdede design og unikke stil. Sagsøger gjorde gældende, at taskerne ikke blot var funktionelt ens, men også visuelt så tæt på Sagsøgerens produkter, at det skabte risiko for forveksling blandt forbrugerne.
Sagsøgeren påberåbte sig overtrædelse af Markedsføringsloven § 3, stk. 1, idet efterligningen blev anset for at være i strid med god skik. Sagsøger krævede:
Sagsøgte argumenterede for, at der ikke forelå nogen overtrædelse af markedsføringsloven eller andre rettigheder. De hævdede, at designet var generisk og inden for de almindelige rammer for modebranchen, hvor tendenser naturligt følges. Sagsøgte understregede, at deres tasker bar tydelige varemærkeangivelser, som klart differentierede dem fra Sagsøgerens produkter, og at de relevante forbrugere var i stand til at skelne mellem de to mærker.
DIXIE ApS fremførte, at det af Sagsøger påberåbte design ikke havde opnået den fornødne særprægsdygtighed, og at forbrugerne derfor ikke ville associere det generelle taskedesign med DEPECHE & CO alene.
Retten foretog en sammenligning af de to taskemodeller, hvor der blev fokuseret på specifikke designelementer såsom placering af lynlåse, remmes udformning og materialevalg. Selvom retten anerkendte visse ligheder, fandt man, at DIXIE ApS' tasker var tilstrækkeligt differentierede, navnlig grundet de forskelle, der var synlige i varemærkeplacering og mindre detaljer i hardwaren. Retten konkluderede, at der ikke var risiko for umiddelbar forveksling hos den almindelige, oplyste og rimeligt agtpågivende gennemsnitsforbruger.
Retten vurderede dog også, hvorvidt DIXIE ApS havde snyltet utilbørligt på Sagsøgers indsats, jf. principperne i Markedsføringsloven § 1. Retten fandt, at Sagsøger havde investeret betydeligt i markedsføring af det specifikke design, men at DIXIE ApS' handlinger faldt inden for rammerne af, hvad der måtte accepteres som legitim konkurrence.
| Part | Påstand | Resultat | Kommentar | |------|---------|----------|-----------| | DEPECHE & CO A/S | Forbud og 250.000 kr. | Frifindelse (hovedkrav) | Ikke utilbørlig efterligning | | DIXIE ApS | Frifindelse | Medhold | Legitimation for salg |

Sagen angår, hvorvidt ni trøjemodeller fra den tyske streetwearproducent Naketano GmbH (Sagsøger) nyder ophavsretlig, de...
Læs mere
Sagen omhandlede påstået krænkelse af god markedsføringsskik og ulovlig efterligning af Sagsøgerens, Thats Mine, populær...