Search for a command to run...
Dato
4. oktober 2025
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20250995825
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en klage fra HOFOR A/S (tidligere Københavns Energi) over artiklen ”Banebrydende opfindelse bremset af falsk rapport”, som Bornholms Tidende bragte den 28. september 2024. Artiklen satte fokus på en rapport fra 2010 om rottespærrer, udarbejdet af HOFOR og Teknologisk Institut.
Artiklen hævdede, at rapporten indeholdt alvorlige fejl, hemmeligholdte kilder og fejlagtige citater. Formålet med artiklen var at belyse, hvordan denne rapport angiveligt havde været en medvirkende årsag til, at en bornholmsk opfinders rottespærre aldrig blev udbredt i stor skala. Avisen baserede sin kritik på:
HOFOR gjorde gældende, at der var tale om faktuelle fejl, der skadede selskabets omdømme. Selskabet fremlagde omfattende dokumentation, herunder mailkorrespondance fra 2010, som ifølge HOFOR viste, at:
HOFOR klagede over, at Bornholms Tidende anvendte det stærkt belastende udtryk ”falsk rapport” uden dækning i de faktiske forhold. Endvidere mente HOFOR, at avisen ikke i tilstrækkelig grad havde efterprøvet beskyldningerne eller inddraget HOFORs dokumentation korrekt, hverken før eller efter offentliggørelsen.
Pressenævnet har udtalt kritik af Bornholms Tidende på flere punkter for overtrædelse af god presseskik, jf. Medieansvarsloven § 34.
Nævnet vurderede, at avisens brug af ordet ”falsk” om rapporten i overskriften og forsideomtalen var en beskyldning af meget alvorlig karakter. Da dette udtryk fremstod som en faktuel vurdering foretaget af avisen selv, og da der ikke var tilstrækkelig dækning for dette i selve artiklen, udtalte nævnet kritik. Det blev herunder vægtet, at avisen afviste at berigtige dette efterfølgende.
Nævnet fandt det kritisabelt, at Bornholms Tidende ikke havde efterprøvet juraprofessorens vurdering og sammenkædningen med en mulig vildledning af ministeren over for HOFOR. Da der var tale om alvorlige beskyldninger fra en kilde med høj troværdighed, burde HOFOR have haft lejlighed til at forholde sig direkte til disse konkrete anklager før offentliggørelse.
| Punkt | Pressenævnets vurdering | Udfald |
|---|---|---|
| Brug af ordet "falsk" | Ingen dækning for så alvorlig en beskyldning | Kritik |
| Omtale af fejlagtige citater | HOFORs afvisning blev bragt i sammenhængen | Ikke grundlag for kritik |
| Juraprofessors vurdering | Manglende forelæggelse af konkrete anklager | Kritik |
| Berigtigelse | Avisen burde have rettet den misvisende overskrift | Kritik |
Som følge af overtrædelserne har Pressenævnet pålagt Bornholms Tidende at offentliggøre en meddelelse om kritikken. Dette skal ske både på mediets digitale platforme og i den trykte avis med en tydelig markering og forsidehenvisning, jf. Medieansvarsloven § 49.

2. juni 2026 Hvidovre
3. juni 2026 Aarhus
Formål og udbytte

Sagen omhandler en klage fra virksomheden Forenede Care A/S over en artikel bragt i Århus Stiftstidende og på stiften.dk i juni 2015. Artiklen bar overskriften ”Kritiske tillidsrepræsentanter truet med fyring” og beskrev et forløb, hvor to tillidsrepræsentanter på plejehjemmet Bøgeskovhus i Viby angiveligt blev stillet over for konsekvenser, efter de havde udtalt sig kritisk om forholdene på plejehjemmet i pressen.
Bøgeskovhus, som drives af Forenede Care A/S, havde i en periode været genstand for kritisk medieomtale. To tillidsrepræsentanter havde i den forbindelse udtalt, at beboerne blev betragtet som numre frem for mennesker, og at der forekom alvorlige fejl i dagligdagen. Kort efter disse udtalelser blev de to medarbejdere indkaldt til et mæglingsmøde i København med deltagelse af Dansk Industri (DI), Forenede Care og fagforbundet FOA.
Forenede Care A/S klagede over, at artiklens overskrift om fyringstrusler ikke var underbygget i selve teksten. Virksomheden påpegede, at hverken de citerede kilder fra FOA eller ledelsen i Forenede Care ville bekræfte, at der var tale om et decideret ”fyringsmøde”. Klageren mente derfor, at rubrikken var misvisende og manglede dækning, hvilket kunne skade virksomhedens omdømme og økonomiske interesser. På den baggrund anmodede virksomheden om et genmæle.
Århus Stiftstidende afviste klagen og anførte, at de var i besiddelse af en konkret mødeindkaldelse. Ifølge mediet fremgik det direkte af denne indkaldelse, at dagsordenen var en ”mulig afskedigelse” af de to tillidsrepræsentanter, og at man skulle drøfte deres ”mulighed for at fortsætte i virksomheden”. Mediet mente derfor, at der var fuld dækning for at anvende ordet ”truet med fyring”.

Sagen vedrører en klage over Ekstra Bladets dækning af et pressemøde i februar 2016, hvor en tidligere skibsinspektør fr...
Læs mere
Sagen omhandler en klage fra et forstanderpar på Bornholms Højskole over en række artikler bragt i Bornholms Tidende i j...
Høring af bekendtgørelser om radio- og fjernsynsvirksomhed og mediestøtte