Videregivelse af medlemsoplysninger til sponsorer mod vederlag: Fortolkning af »Legitim Interesse« under GDPR (C-621/22)

Domstolens Fortolkning af »Legitim Interesse« og Lovlighedsbetingelserne

Domstolen fastslår, at databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f), ikke kræver, at den legitime interesse, som den dataansvarlige forfølger, er fastsat ved lov. En bred vifte af interesser, herunder kommercielle interesser, kan principielt anses for at være legitime, forudsat at de er lovlige.

Imidlertid er lovligheden af behandlingen betinget af opfyldelsen af tre kumulative betingelser, hvor især afvejningen mellem de registreredes rettigheder og den dataansvarliges interesser er afgørende:

• Strengt Nødvendighed: Behandlingen skal være strengt nødvendig for at virkeliggøre den legitime interesse. Den dataansvarlige skal have overvejet mindre indgribende midler, såsom at spørge medlemmerne forudgående, om de ønsker, at deres oplysninger videregives til reklameformål (Præmis 51).
• Interesseafvejning: Den registreredes interesser eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder må ikke gå forud for den legitime interesse.

Domstolen vejleder den forelæggende ret i interesseafvejningen og påpeger, at der skal lægges særlig vægt på de registreredes rimelige forventninger. Medlemmer af et idrætsforbund kan normalt ikke med rimelighed forvente, at deres personoplysninger videregives mod vederlag til tredjemænd, især til en udbyder af hasardspil, hvilket kan medføre skadelige virkninger som ludomani.

»Selv om den nævnte bestemmelse ikke forudsætter, at en sådan interesse er fastsat ved lov, kræver den, at den angivelige legitime interesse er lovlig.« (Præmis 57)

De centrale spørgsmål, som den forelæggende ret stillede, omhandlede Agenturets status som dataansvarlig, lovligheden af behandlingen af ikke-obligatoriske oplysninger, rækkevidden af retten til sletning i lyset af nationale formkrav, og fortolkningen af ”immateriel skade” under GDPR Artikel 82.