Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Rumænien, Ungarn, Grækenland, EU’s institutioner og organer, Nederlandene, Tyskland, Polen, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Lenaerts
Sagen vedrører unionsborgeren M.-A.A., der er dobbelt statsborger i Rumænien og Det Forenede Kongerige. M.-A.A. flyttede til Storbritannien som ung, hvor han som led i sin udøvelse af retten til fri bevægelighed lovligt fik anerkendt og registreret ændringen af sit fornavn og sin kønsidentitet til det mandlige køn. Navneændringen skete i 2017 (før Brexit), og kønsidentitetsattesten (Gender Recognition Certificate) blev udstedt i juni 2020 (under overgangsperioden).
Efter at have opnået denne anerkendelse i Storbritannien anmodede M.-A.A. i 2021 de rumænske myndigheder om at indføre de opdaterede oplysninger om køn og fornavn i hans rumænske fødselsattest og personregister. Dette var nødvendigt for at sikre, at alle hans identitetsdokumenter stemte overens, og at han frit kunne rejse og opholde sig.
De rumænske myndigheder afslog anmodningen. Afslaget var begrundet i national lovgivning (lov nr. 119/1996), som kræver, at ændring af køn og navn kun kan ske på baggrund af en endelig retsafgørelse fra rumænske domstole. Denne procedure ville tvinge M.-A.A. til at indlede en ny, uafhængig retslig procedure i Rumænien, der potentielt kunne resultere i et modsatrettet resultat i forhold til anerkendelsen i Storbritannien, og som af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) er blevet anset for uklar og uforudsigelig.
Judecătoria Sectorului 6 Bucureşti (retten i Bukarest) forelagde sagen for EU-Domstolen for at få afklaret, om denne nationale praksis er forenelig med unionsborgerskabets rettigheder (artikel 20 og 21 TEUF) og chartrets beskyttelse af privatlivet (artikel 7), og hvilken betydning Storbritanniens udtræden af EU har for pligten til anerkendelse.
Domstolen fastslog, at artikel 20 TEUF og artikel 21, stk. 1, TEUF, sammenholdt med chartrets artikel 7 og 45, er til hinder for en national lovgivning, der ikke anerkender en ændring af fornavn og kønsidentitet, som er lovligt opnået i en anden medlemsstat som følge af udøvelsen af retten til fri bevægelighed.
Domstolen understregede, at en national lovgivning, der tvinger unionsborgeren til at gennemgå en ny retslig procedure i oprindelsesmedlemsstaten, skaber en reel risiko for uoverensstemmelse mellem identitetsdokumenter (to forskellige navne og køn).
"For en unionsborger, der som sagsøgeren i hovedsagen har udøvet sin ret til at færdes og opholde sig frit i en anden medlemsstat, og som under sit ophold i sidstnævnte stat har ændret sit fornavn og sin kønsidentitet... består der en konkret risiko for, at den pågældende på grund af den omstændighed, at vedkommende har to forskellige fornavne og tillægges to forskellige kønsidentiteter, skal fjerne tvivl med hensyn til sin identitet."
Domstolen bemærkede, at national lovgivning, som tvinger borgeren til at gennemgå en uklar og uforudsigelig procedure, der potentielt kan føre til et modsatrettet resultat, tilsidesætter kravene i Chartrets artikel 7 om respekt for privatlivet, som omfatter beskyttelsen af en persons seksuelle identitet.
Domstolen afgjorde, at Storbritanniens udtræden af Unionen er uden betydning for afgørelsen. Da M.-A.A. erhvervede de relevante identitetsændringer i Det Forenede Kongerige, mens landet enten var medlem eller i overgangsperioden (før 31. december 2020), faldt situationen ind under unionsretten vedrørende fri bevægelighed. Retten til anerkendelse af civilstatus, der blev etableret på dette tidspunkt, skal derfor fastholdes af oprindelsesmedlemsstaten.
Datatilsynet udtaler kritik af Udlændinge- og Integrationsministeriet for utilstrækkelig kontrol med slettefrister og fejl i håndteringen af oplysninger i det fælles europæiske visumsystem.

Sagen omhandler en tysk statsborger, U, der klagede over, at hans fødenavn blev angivet i hans pas på en måde, der skabte forvirring i udlandet. U anførte, at angivelsen af forkortelsen "GEB." (for "geboren", født) efterfulgt af hans fødenavn i rubrikken for efternavn, førte til misforståelser.
Verwaltungsgerichtshof Baden-Württemberg forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om fortolkningen af forordning 2252/2004 om sikkerhedselementer i pas og rejsedokumenter, samt ICAO-dokument 9303 om maskinlæsbare pas.
Udlændingenævnet genoptager nu sagsbehandlingen af sager om familiesammenføring efter TEUF artikel 20, som har været sat i bero siden august 2022 efter en dom fra EU-Domstolen.
En ny dom fra EU-Domstolen om afledt opholdsret til tredjelandsstatsborgere, der er forældre til mindreårige unionsborgere, medfører foreløbig berostillelse af visse familiesammenføringssager.
De centrale spørgsmål var, om medlemsstaterne er forpligtet til at følge ICAO's specifikationer fuldt ud, om de kan angive fødenavnet i passet, og om de i så fald skal angive dette tydeligt.
Den forelæggende ret ønskede svar på:

Sagen omhandler spørgsmålet om foreneligheden mellem den danske indfødsretslovgivning, hvorefter dansk statsborgerskab a...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra en rumænsk domstol vedrørende fortolkningen af artikel 10 i Rå...
Læs mereForslag til Lov om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven, straffeloven og forskellige andre love og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, implementering af bestemmelse i statsborgerretskonventionen, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optag i Schengensamarbejdet, ophævelse af revisionsbestemmelser, ophævelse af Brexit-borgerloven m.v.)