Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Frankrig, EU-medlemsstater, Rådet for Den Europæiske Union
Generaladvokat
Jääskinen
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den franske Conseil d'État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager). Tvisten blev rejst af landbrugsorganisationen Confédération paysanne mod de franske ministre, efter at deres anmodning om et dekret, der forbyder import af kirsebærtomater og Charentaismeloner høstet i Vestsahara, blev implicit afvist.
Confédération paysanne argumenterede for, at importen skulle forbydes, fordi varerne systematisk blev mærket med Marokko som oprindelsesland, hvilket er i strid med EU-reglerne om fødevareinformation, da Vestsahara folkeretligt er et territorium adskilt fra Kongeriget Marokko. Organisationen hævdede, at den udbredte fejlmærkning gjorde kontrol i Frankrig vanskelig, og dermed burde en medlemsstat have beføjelse til at indføre et importforbud i henhold til national lovgivning.
De præjudicielle spørgsmål fokuserede på, hvorvidt EU-retten tillader en medlemsstat ensidigt at vedtage et sådant importforbud, og hvad den korrekte obligatoriske angivelse af oprindelsesland eller herkomststed er for frugter og grøntsager høstet i Vestsahara i henhold til EU’s mærknings- og toldlovgivning.
De centrale spørgsmål kredsede om fortolkningen af Forordning (EU) nr. 1169/2011 (fødevareinformation), Forordning (EU) nr. 1308/2013 (fælles markedsordning for landbrugsprodukter) og EU-toldkodeksen (vedrørende oprindelse):
Domstolen afgjorde, at medlemsstaterne ikke ensidigt kan indføre foranstaltninger, der forbyder import af landbrugsvarer, selv ikke ved systematisk fejlmærkning. Domstolen slog endvidere fast, at mærkningen af de pågældende varer (tomater og meloner) høstet i Vestsahara udelukkende skal angive Vestsahara som deres oprindelsesland.
Domstolen fastslog, at i henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), TEUF og artikel 207 TEUF (Den fælles handelspolitik), har Unionen enekompetence. En medlemsstat kan derfor ikke ensidigt vedtage et forbud mod import af varer, som ellers er tilladt og reguleret af en handelsaftale indgået af Unionen, medmindre de er udtrykkeligt bemyndiget hertil. De gældende beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. i Forordning 1308/2013) forbeholder Kommissionen kompetencen til at træffe sådanne tiltag.
»artikel 207 TEUF, grundforordningen om beskyttelsesforanstaltninger og forordning nr. 1308/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse og disse retsakter ikke tillader en medlemsstat ensidigt at vedtage en foranstaltning, der forbyder import af landbrugsvarer, hvis mærkning systematisk ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen om angivelse af oprindelsesland eller ‑område.«
Vedrørende den korrekte mærkning henviste Domstolen til EU-toldkodeksens artikel 60, som definerer varers ikke-præferenceoprindelse som det 'land eller område', hvor de er fuldt ud fremstillet (præmis 77). Domstolen bekræftede, at Vestsahara folkeretligt udgør et særskilt territorium fra Kongeriget Marokko, hvilket betyder, at Vestsaharas område skal anses for at være et toldområde i henhold til EU-toldkodeksen.
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den tyske Bundesgerichtshof vedrørende fortolkningen af direktiv 2000/13/EF om mærkning af levnedsmidler. Sagen er anlagt af Bundesverband der Verbraucherzentralen und Verbraucherverbände – Verbraucherzentrale Bundesverband e.V. (BVV) mod Teekanne GmbH & Co. KG vedrørende markedsføringen af en frugtte.
Teekanne markedsførte en frugtte under navnet »Felix Himbeer-Vanille Abenteuer« (»Felix’ hindbær-vanilje eventyr«). Emballagen viste billeder af hindbær og vaniljeblomster, men teen indeholdt hverken hindbær eller vanilje. Ingredienslisten angav "naturlig aroma med vaniljesmag" og "naturlig aroma med hindbærsmag".
Klimaforandringerne er et etisk problem, fordi de udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed, fødevaresikkerhed, biodiversitet og naturen. Derfor mener et stort flertal i Det Etiske Råd, at danskerne bør gøre mere for at nedbringe deres klimabelastninger.
Med gennemførelsesforordning (EU) 2026/194 af 28. januar 2026 ændres reglerne for indførsel af visse ikke-animalske produkter til EU iht. forordning (EU) 2019/1793. Ikrafttrædelsesdatoen er 18. februar 2026.
BVV anlagde sag med påstand om, at emballagen var vildledende, da den gav forbrugeren indtryk af, at teen indeholdt hindbær og vanilje. Landgericht Düsseldorf gav BVV medhold, men Oberlandesgericht Düsseldorf ophævede dommen. Bundesgerichtshof forelagde herefter spørgsmålet for EU-Domstolen.
Det centrale spørgsmål var, om mærkningen og præsentationen af et levnedsmiddel kan give indtryk af, at det indeholder en bestemt ingrediens, selvom dette ikke er tilfældet, og dette kun fremgår af ingredienslisten.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunale di Milano vedrørende fortolkningen af artikel 34-36 ...
Læs mere
Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens afgørelser af 25. april 2017 om forbud mod markedsføring af...
Læs mereAfgørelse i sag om krænkelse af varemærkerettigheder ved import af ris