Oprindelsesmærkning af varer fra Vestsahara: Medlemsstaters forbud mod import og den obligatoriske angivelse af Vestsahara som herkomststed

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den franske Conseil d'État (øverste domstol i forvaltningsretlige sager). Tvisten blev rejst af landbrugsorganisationen Confédération paysanne mod de franske ministre, efter at deres anmodning om et dekret, der forbyder import af kirsebærtomater og Charentaismeloner høstet i Vestsahara, blev implicit afvist.

Confédération paysanne argumenterede for, at importen skulle forbydes, fordi varerne systematisk blev mærket med Marokko som oprindelsesland, hvilket er i strid med EU-reglerne om fødevareinformation, da Vestsahara folkeretligt er et territorium adskilt fra Kongeriget Marokko. Organisationen hævdede, at den udbredte fejlmærkning gjorde kontrol i Frankrig vanskelig, og dermed burde en medlemsstat have beføjelse til at indføre et importforbud i henhold til national lovgivning.

De præjudicielle spørgsmål fokuserede på, hvorvidt EU-retten tillader en medlemsstat ensidigt at vedtage et sådant importforbud, og hvad den korrekte obligatoriske angivelse af oprindelsesland eller herkomststed er for frugter og grøntsager høstet i Vestsahara i henhold til EU’s mærknings- og toldlovgivning.

Centrale spørgsmål til Domstolen

De centrale spørgsmål kredsede om fortolkningen af Forordning (EU) nr. 1169/2011 (fødevareinformation), Forordning (EU) nr. 1308/2013 (fælles markedsordning for landbrugsprodukter) og EU-toldkodeksen (vedrørende oprindelse):

• Kan en medlemsstat ensidigt vedtage et importforbud over for landbrugsvarer med systematisk fejlagtig oprindelsesmærkning?
• Hvis ikke, skal de importerede varers emballage angive Marokko eller Vestsahara som oprindelsesland?

Domstolen afgjorde, at medlemsstaterne ikke ensidigt kan indføre foranstaltninger, der forbyder import af landbrugsvarer, selv ikke ved systematisk fejlmærkning. Domstolen slog endvidere fast, at mærkningen af de pågældende varer (tomater og meloner) høstet i Vestsahara udelukkende skal angive Vestsahara som deres oprindelsesland.

Medlemsstaters kompetence til importforbud (Første spørgsmål)

Domstolen fastslog, at i henhold til artikel 3, stk. 1, litra e), TEUF og artikel 207 TEUF (Den fælles handelspolitik), har Unionen enekompetence. En medlemsstat kan derfor ikke ensidigt vedtage et forbud mod import af varer, som ellers er tilladt og reguleret af en handelsaftale indgået af Unionen, medmindre de er udtrykkeligt bemyndiget hertil. De gældende beskyttelsesforanstaltninger (f.eks. i Forordning 1308/2013) forbeholder Kommissionen kompetencen til at træffe sådanne tiltag.

»artikel 207 TEUF, grundforordningen om beskyttelsesforanstaltninger og forordning nr. 1308/2013 skal fortolkes således, at denne bestemmelse og disse retsakter ikke tillader en medlemsstat ensidigt at vedtage en foranstaltning, der forbyder import af landbrugsvarer, hvis mærkning systematisk ikke er i overensstemmelse med EU-lovgivningen om angivelse af oprindelsesland eller ‑område.«