Momsfritagelsesordning for små virksomheder: Anvendelse af EU-rettens generelle misbrugsprincip ved stiftelse af nyt selskab (C-171/23)

Nægtelse af momsfordel ved misbrug

• Domstolen præciserede, at forbuddet mod misbrug er et almindeligt EU-retligt princip, som nationale myndigheder er forpligtet til at anvende for at nægte en ret, der ellers følger af EU-retten, når rettigheden påberåbes med henblik på svig eller misbrug.
• Den momsfritagelsesordning, som små virksomheder kan nyde godt af, har til formål at forenkle administrationen. Oprettelse af et nyt selskab for at omgå omsætningstærsklen strider mod dette formål.

Konsekvenser for national ret

• Skulle national ret mangle specifikke anti-misbrugsbestemmelser, er de nationale myndigheder og domstole ikke desto mindre forpligtet til at nægte at indrømme den pågældende ret (momsfritagelsen).
• Denne nægtelse betragtes ikke som en horisontal direkte virkning (at et direktiv pålægger borgeren en forpligtelse), men er en konsekvens af, at de objektive betingelser for at opnå fordelen (fraværet af misbrug) ikke er opfyldt.

Omdefinering af transaktionen

• Når misbrug er konstateret, skal transaktionen "omdefineres" for at genskabe den situation, der ville have foreligget, hvis misbruget ikke havde fundet sted.
• I den foreliggende sag betyder dette, at UP CAFFE skal pålægges moms, som om det var en fortsættelse af den tidligere virksomhed, men selskabet bevarer samtidig retten til at fradrage indgående moms (hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt).

Baggrund for Fællesregistreringen

GF IT A/S blev stiftet den 28. marts 2008 som et 100% ejet datterselskab af GF Forsikring A/S. Formålet var at udvikle og udleje et nyt IT-system (TIA-systemet) og et telefonisystem til GF Forsikring A/S og forsikringsklubberne. I udviklingsfasen (2008-2009) afholdt GF IT A/S betydelige udgifter, hvoraf der blev foretaget fuldt momsfradrag. GF Forsikring A/S driver primært momsfritaget forsikringsvirksomhed, jf. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 10, og havde derfor kun delvis fradragsret for moms af fællesomkostninger, jf. Momsloven § 38, stk. 1.

Den 26. november 2009 ansøgte de to selskaber om fællesregistrering i medfør af Momsloven § 47, stk. 4, med virkning fra den 1. januar 2010. Ansøgningen blev imødekommet den 8. december 2009. Fællesregistreringen medførte, at udlejningen af IT- og telefonisystemerne fra GF IT A/S til GF Forsikring A/S ikke længere var momspligtig, da transaktioner mellem fællesregistrerede selskaber anses for interne og dermed momsfri.

SKATs Afgørelse og Begrundelse

Den 8. februar 2013 traf SKAT afgørelse om at ophæve selskabernes fællesregistrering med tilbagevirkende kraft fra dens etablering den 1. januar 2010. SKAT begrundede dette med, at den samlede konstruktion – etablering af GF IT A/S, fuldt momsfradrag under udvikling, og efterfølgende fællesregistrering – udgjorde et misbrug af momsreglerne. SKAT mente, at hovedformålet med arrangementet var at opnå en afgiftsfordel, der stred mod formålet med momssystemets fradragsordning og neutralitetsprincippet. Som konsekvens krævede SKAT efterbetaling af moms for perioden 1. januar 2010 til 30. september 2012:

Landsskatterettens Afgørelse

Den 23. oktober 2018 traf Landsskatteretten afgørelse om, at SKATs ophævelse af fællesregistreringen var uberettiget. Landsskatteretten fandt, at der ikke forelå en "transaktion" i momslovens forstand, der kunne kvalificeres som misbrug i henhold til EU-Domstolens praksis. Hjemlen for fællesregistrering findes i momslovens kapitel 12 om registrering, ikke i kapitel 3 om afgiftspligtige transaktioner.

Sagsøgernes Anbringender

GF Forsikring A/S og GF IT A/S gjorde gældende, at SKAT ikke havde hjemmel til at ophæve fællesregistreringen. De anførte, at EU-Domstolens misbrugspraksis alene omfatter transaktioner og ikke selve eksistensen af en afgiftspligtig person eller en fællesregistrering. De fremhævede, at den danske lovgivning på daværende tidspunkt ikke definerede IT-systemer som investeringsgoder, der var omfattet af momsreguleringsforpligtelsen i Momsloven § 43 og Momsloven § 44, hvilket først skete med en lovændring i 2014. De mente, at fællesregistreringen var et kommercielt velbegrundet valg, og at de opfyldte alle betingelser for fællesregistrering i Momsloven § 47, stk. 4.

Skatteministeriets Anbringender

Skatteministeriet fastholdt, at det samlede arrangement udgjorde et misbrug af momsreglerne, da hovedformålet var at opnå en afgiftsfordel, der stred mod momssystemets formål. De argumenterede for, at fællesregistreringen var et centralt og nødvendigt element i misbruget, og at SKAT derfor var berettiget til at ophæve den med tilbagevirkende kraft. Skatteministeriet henviste til EU-Domstolens praksis, der tillader nationale myndigheder at træffe foranstaltninger mod misbrug, selv uden specifik national lovhjemmel, og at misbrug af EU-retten er en vægtig tilbagekaldelsesgrund.