Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, EU’s institutioner og organer, Letland, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Jääskinen
Denne sag om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 82, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen (GDPR) vedrørende retten til erstatning for skade som følge af ulovlig behandling af personoplysninger. Sagen udspringer af en tvist i Letland, hvor en journalist (A) sagsøgte Patērētāju tiesību aizsardzības centrs (Center for beskyttelse af forbrugerrettigheder) for ulovlig brug og formidling af hans personoplysninger.
Centret havde som led i en forbrugeroplysningskampagne om brugte biler afspillet en video, der inkluderede en figur, der efterlignede journalisten A, uden dennes samtykke. A gjorde indsigelse og krævede erstatning for immateriel skade (skade på omdømmet) samt en undskyldning.
De lettiske administrative domstole fastslog, at behandlingen af oplysningerne var ulovlig. Appeldomstolen pålagde centret at bringe handlingerne til ophør og offentliggøre en undskyldning, men afviste kravet om økonomisk erstatning. Retten begrundede afslaget med, at overtrædelsen ikke kunne anses for alvorlig, da videoen tjente et formål i samfundets interesse, og overtrædelsen skyldtes centret, der havde fejlfortolket komplekse lovbestemmelser.
Den forelæggende ret, Augstākā tiesa (Senāts), spurgte Domstolen, om:
Domstolen afgjorde de præjudicielle spørgsmål ved at understrege den udelukkende kompenserende karakter af erstatning i henhold til GDPR artikel 82.
Domstolen fastslår, at retten til erstatning under artikel 82, stk. 1, er betinget af, at der foreligger tre kumulative betingelser (overtrædelse, skade og årsagsforbindelse).
Artikel 82, stk. 1, i forordning 2016/679 [...] skal fortolkes således, at en overtrædelse af bestemmelserne i denne forordning ikke i sig selv er tilstrækkelig til at udgøre »skade« som omhandlet i artikel 82, stk. 1.
Den registrerede skal godtgøre, at den ulovlige behandling faktisk har forvoldt en konkret materiel eller immateriel skade, uanset at behandlingen udgør et uberettiget indgreb i den grundlæggende ret til databeskyttelse.
En undskyldning kan i henhold til national ret anses for at udgøre en passende erstatning for immateriel skade, selv når det er umuligt at genoprette den oprindelige situation. Dette er dog kun lovligt, forudsat at erstatningen – i overensstemmelse med effektivitetsprincippet – gør det muligt fuldstændigt at kompensere for den skade, som den registrerede konkret har lidt.
Domstolen fastslår, at ved fastsættelsen af erstatning under artikel 82, stk. 1, må der ikke tages hensyn til den dataansvarliges holdning og begrundelse (f.eks. hensigten om at udføre en opgave i samfundets interesse, manglende hensigt om at skade personen eller vanskelighederne ved at forstå lovgivningen).
Ny rapport viser, hvordan sociale medier systematisk fastholder brugerne gennem design, data og algoritmer. De mest fastholdte unge i undersøgelsen ser i gennemsnit 895 TikTok-videoer om dagen, hvor hvert klik, ophold og bevægelse registreres og bruges til at fastholde dem.
Sagen vedrører en præjudiciel forelæggelse fra Bulgarien, som omhandler sammenstødet mellem beskyttelse af personoplysninger (GDPR) og forpligtelsen til offentliggørelse af selskabsdokumenter i et nationalt handelsregister, fastsat i henhold til EU’s selskabsdirektiv (nu Direktiv 2017/1132).
Tvisten opstod mellem Agentsia po vpisvaniyata (det bulgarske registreringsagentur, der fører handelsregistret) og en selskabsdeltager, OL. OL anmodede om sletning af visse personoplysninger (såsom identifikationsnummer, detaljer om identitetskort, bopælsadresse og underskrift) fra en selskabsaftale, der var blevet offentliggjort i registret i forbindelse med selskabets stiftelse. Disse oplysninger var ikke lovpligtige i henhold til national lovgivning eller EU-direktivet.
Mange danske hjemmesider anvender tredjepartstjenester, som potentielt kan indsamle data om de hjemmesidebesøgende uden samtykke. Digitaliseringsminister Marie Bjerre vil se på muligheden for at styrke tilsynet med cookiereglerne og stramme reglerne for offentlige myndigheders brug af tredjepartstjenester.
Styrelsen for It og Læring udgiver en miniguide til uddannelsesinstitutioner, der skal hjælpe lærere, skoleledelser og rektorer til at vurdere brug af AI-værktøjer i deres arbejde.
OL gjorde gældende, at offentliggørelsen udgjorde ulovlig behandling og krævede sletning af oplysningerne samt erstatning for immateriel skade som følge af frygt og bekymring over potentielt misbrug. Agenturet afviste sletning med henvisning til, at OL ikke havde indsendt en renset (skjult/redigeret) kopi af aftalen, som krævet af nationale procedureregler, hvilket Agenturet fastholdt var nødvendigt for at opretholde dokumentets integritet.
De centrale spørgsmål, som den forelæggende ret stillede, omhandlede Agenturets status som dataansvarlig, lovligheden af behandlingen af ikke-obligatoriske oplysninger, rækkevidden af retten til sletning i lyset af nationale formkrav, og fortolkningen af ”immateriel skade” under GDPR Artikel 82.
Dette lovforslag udmønter dele af den politiske aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, indgået den 9. april 202...
Læs mere### Formål og baggrund Lovforslaget, kaldet "datadelingsloven", har til formål at supplere og gennemføre Europa-Parlamen...
Læs mere