Search for a command to run...
Dato
Myndighed
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Privatperson
Europa-Kommissionen og Rådet for Den Europæiske Union anlagde appel over Rettens dom af 29. september 2021, som annullerede Rådets afgørelse (EU) 2019/441. Denne afgørelse godkendte partnerskabsaftalen om bæredygtigt fiskeri (SFPA) og den tilhørende gennemførelsesprotokol mellem EU og Kongeriget Marokko, for så vidt aftalen fandt anvendelse på farvandene, der støder op til Vestsahara.
Sagen omhandler i al væsentlighed EU’s forpligtelse til at overholde folkeretten, især princippet om folkenes ret til selvbestemmelse og princippet om traktaters relative virkning (pacta tertiis nec nocent nec prosunt), når Unionen indgår internationale aftaler, der berører et ikke-selvstyrende område som Vestsahara.
Domstolen mindede om tidligere domme (C-104/16 P og C-266/16), der fastslog, at Vestsahara har en særskilt og særlig status, der er forskellig fra Kongeriget Marokkos, og at ingen aftale med Marokko kan anvendes på Vestsaharas område uden det vestsahariske folks udtrykkelige samtykke. Den nu anfægtede SFPA af 2019 forsøgte eksplicit at inkludere farvandene ud for Vestsahara i aftalens »fiskerizone«.
EU-institutionerne hævdede, at de havde opfyldt kravene ved at gennemføre omfattende høringer med »den berørte befolkning« for at sikre sig dens godkendelse, jf. betragtning 11 og 12 i afgørelse 2019/441.
Front Polisario, der er anerkendt af FN som repræsentant for Vestsaharas folk i FN-processen, anfægtede afgørelsen og gjorde gældende, at Rådet havde tilsidesat principperne om selvbestemmelse og traktaters relative virkning ved ikke at indhente det vestsahariske folks samtykke gennem dets legitime repræsentant.
Appellerne anfægtede også Rettens anerkendelse af Front Polisarios partsevne (locus standi) og søgsmålskompetence. Institutionerne gjorde gældende, at Front Polisario hverken var en juridisk person i national eller international ret og ikke var umiddelbart og individuelt berørt af retsakten. Domstolen forkastede disse anbringender:
Domstolen (Store Afdeling) forkaster appellerne fra Kommissionen og Rådet og fastholder dermed annullationen af Rådets afgørelse 2019/441, der godkendte SFPA med Marokko.
Domstolen fastslår, at Rådet begik en retlig fejl ved at vurdere, at de gennemførte høringer opfyldte kravet om samtykke fra Vestsaharas folk. Dette skyldes, at de foretagne høringer udelukkende omfattede den lokale »befolkning« på Vestsaharas område, som i stort omfang ikke tilhører det egentlige »folk« (sahariske folk), der har ret til selvbestemmelse. Størstedelen af dette folk lever i flygtningelejre eller andre steder (præmis 157-159).
Domstolen præciserer, at samtykket fra et folk i et ikke-selvstyrende område, som er tredjepart i forhold til en international aftale, ikke nødvendigvis skal være udtrykkeligt. Imidlertid kan et formodet samtykke (implicit samtykke) kun anerkendes, hvis to kumulative betingelser er opfyldt (præmis 180-181):
Domstolen konkluderer, at SFPA 2019 er i strid med folkeretten, fordi den ikke opfylder kriterierne for formodet samtykke:
Domstolen afviser dermed institutionernes påstande om, at Rådet havde en bred skønsmargen, der kun kunne anfægtes ved »åbenbart urigtigt skøn« (præmis 165). Da SFPA ikke sikrer, at det vestsahariske folk modtager en konkret fordel, og da der ikke foreligger et udtrykkeligt samtykke, er Rådets afgørelse ugyldig.
Domstolen afviste desuden Rådets subsidiære påstand om at opretholde afgørelsens virkninger i 12 måneder, da den tilhørende gennemførelsesprotokol allerede var udløbet i juli 2023.
StatsministerietEt juridisk nævn har fastslået, at Færøerne kan blive medlem af WTO i eget navn, hvilket er foreneligt med rigsfællesskabets forfatning.
Statsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Denne præjudicielle sag, anlagt af Western Sahara Campaign UK (WSC UK), omhandler gyldigheden af Fiskeripartnerskabsaftalen (FPA) mellem EU og Kongeriget Marokko, den tilhørende protokol fra 2013 og de EU-retsakter, der godkender og gennemfører dem (forordning nr. 764/2006, afgørelse 2013/785/EU og forordning nr. 1270/2013).
WSC UK, en NGO der fremmer Vestsaharas selvbestemmelsesret, anfægtede den britiske regerings implementering af aftalerne. Organisationen gjorde gældende, at aftalerne, for så vidt de tillader udnyttelse af naturressourcer i farvandene ud for Vestsahara, er i strid med artikel 3, stk. 5, TEU (Unionens forpligtelse til at overholde folkeretten) og princippet om folkenes selvbestemmelse. Dette skyldes, at aftalerne blev indgået uden samtykke fra eller fordel for den sahrawiske befolkning.
Regeringen og det færøske landsstyre har aktiveret § 6-nævnet for at få en juridisk vurdering af, om Færøerne kan opnå selvstændigt medlemskab af WTO.
Den danske regering har længe arbejdet for et nyt asylsystem. Over halvdelen af EU’s medlemsstater har underskrevet og sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen. I brevet udtrykker de underskrivende lande et fælles ønske om og en opfordring til, at den kommende Kommission vil arbejde for nye løsninger til at stoppe den irregulære migration til Europa.
Efter en tidligere dom fra Domstolen (C-104/16 P, Rådet mod Front Polisario), der fortolkede Associeringsaftalen, blev de oprindelige spørgsmål vedrørende handel trukket tilbage. De resterende spørgsmål fokuserede udelukkende på, om FPA’en og Protokollen af 2013 gyldigt kunne omfatte Vestsaharas farvande og dermed berøre de dertilhørende EU-retsakters gyldighed. Domstolen måtte indledningsvist fortolke det geografiske anvendelsesområde for fiskeriaftalen i lyset af gældende folkeretlige principper.
Sagen omhandler en appel af en dom fra Retten vedrørende gyldigheden af Kommissionens forordning (EU) nr. 737/2010 om ge...
Læs mereEuropa-Parlamentet og Europa-Kommissionen anlagde annullationssøgsmål mod Rådet for Den Europæiske Union vedrørende Råde...
Læs mereForslag til Lov om urimelig handelspraksis i relationer mellem virksomheder i landbrugs- og fødevareforsyningskæden
