Krav om genoptagelse af foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag vurderes efter ulovbestemt remonstration ved manglende dokumentation for afgørelsens meddelelse

Sagen vedrører et selskabs anmodning om genoptagelse af Landsskatterettens foreløbige fastsættelser af A-skat og AM-bidrag for perioden januar til december 2014. Fastsættelserne blev foretaget skønsmæssigt af Skattestyrelsen, da selskabet ikke havde indberettet, selvom selskabet hævdede, at der ikke havde været lønudbetalinger siden 2012.

Skattestyrelsen afslog genoptagelse med henvisning til den 3-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, stk. 1. Styrelsen gjorde gældende, at krav vedrørende indeholdt A-skat og AM-bidrag (som arbejdsgiverindbetaling) ikke er omfattet af genoptagelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven (SFL), men alene af Forældelsesloven. Dette til trods for, at Skattestyrelsen havde genoptaget og ændret perioderne januar til marts 2015 til nulindberetning på grund af systemmæssige beregningsfejl.

Klagerens Argumentation

Selskabets repræsentant anførte, at genoptagelse burde vurderes efter de forvaltningsretlige grundsætninger om ulovbestemt remonstration, da foreløbige fastsættelser efter Opkrævningsloven § 4, stk. 1 ikke har karakter af en skatteansættelse, og SFL derfor ikke fandt anvendelse. Klageren påpegede, at betingelserne for ulovbestemt remonstration var opfyldt, idet:

• Der var fremkommet nye, væsentlige oplysninger (manglende lønudbetalinger siden 2012).
• Der forelå væsentlige sagsbehandlingsfejl, idet Skattestyrelsen ikke havde forholdt sig til de forvaltningsretlige principper, men alene forældelsesloven.
• Selskabet havde gentagne gange kontaktet myndigheden i 2015 og 2017 for at få rettet de fejlagtige ansættelser, hvilket var dokumenteret i interne sagsnotater.

Landsskatteretten fandt, at foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag ikke har karakter af en ansættelse af indkomstskat. Landsskatteretten afviste derfor Skattestyrelsens henvisning til Skatteforvaltningsloven og fastslog, at spørgsmålet om genoptagelse skulle vurderes efter de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger og principper om ulovbestemt remonstration.

Landsskatteretten kritiserede Skattestyrelsens ensidige afslag baseret på forældelsesloven:

"Det er således uberettiget, at Skattestyrelsen har afvist genoptagelse alene med henvisning til forældelsesloven og uden at tage stilling til, i hvilket omfang selskabet har foretaget betaling og dermed etableret et krav på tilbagebetaling, der kan forældes efter loven."