Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Ungarn, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Generaladvokat
Xuereb
Sagen omhandler fortolkningen af reglerne for Den Fælles Landbrugspolitik (FLP) vedrørende frivillig koblet støtte, nærmere bestemt støtte til hold af ammekøer, og medlemsstaternes kompetence til at fastsætte støttebetingelser samt anvendelsen af administrative sanktioner i EU-retten. Tvisten opstod, da landbrugeren SB ansøgte om koblet produktionsstøtte for 11 ammekøer i Ungarn, men fik afslag fra de nationale myndigheder (Agrárminiszter).
Afslaget skyldtes, at kun 3 af de 11 anmeldte køer havde kælvet, hvilket gav en kælvningsfrekvens på 27%. Ifølge den ungarske nationale lovgivning (Ministerielt dekret nr. 9/2015, § 11, stk. 1, litra e) var det en betingelse for støtteberettigelse, at de anmeldte dyr opfyldte en minimumsfrekvens på 30%.
SB gjorde gældende, at totalt afslag var i strid med proportionalitetsprincippet og de EU-retlige regler i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014, særligt artikel 30, stk. 3, og artikel 31. SB mente, at støtten skulle beregnes ud fra det antal dyr, der rent faktisk opfyldte kravene (mindst 3 dyr, hvilket opfyldte 30%-kravet for 10 dyr), og at eventuelle mangler kun skulle medføre nedsættelse af støtten (administrative sanktioner) frem for fuldt afslag.
Fővárosi Törvényszék (retten i første instans i Budapest) forelagde spørgsmål for Domstolen for at fastslå, om EU-retten var til hinder for en national praksis, der gav totalt afslag på støtten, når det primære krav om kælvningsfrekvens for alle anmeldte dyr ikke var opfyldt, selvom frekvensen blev opfyldt af en mindre gruppe dyr.
Domstolen fastslog, at artikel 30, stk. 3, og artikel 31 i delegeret forordning nr. 640/2014, sammenholdt med relaterede betragtninger og definitioner, ikke er til hinder for en medlemsstats praksis, der resulterer i totalt afslag på koblet støtte, når en grundlæggende, nationalt fastsat betingelse for tildelingen af støtten ikke er opfyldt.
Medlemsstaternes kompetence: Domstolen bekræftede, at medlemsstaterne i henhold til artikel 53, stk. 1, i delegeret forordning nr. 639/2014, har en skønsbeføjelse til at fastsætte kriterierne for berettigelse til koblede støtteforanstaltninger. Den ungarske regel, der fastsatte en kælvningsfrekvens på 30% for alle anmeldte dyr som en betingelse for tildeling, lå inden for denne kompetence (præmis 39-42).
Definition af fastslåede dyr: Hvis det nationale kriterium for støtteberettigelse, som skal opfyldes af samtlige anmeldte dyr, ikke er opfyldt, kan intet dyr betragtes som et "fastslået dyr" i henhold til artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 18), i delegeret forordning nr. 640/2014 (præmis 42).
Uanvendelighed af sanktionsreglerne: Artikel 30, stk. 3 (beregning baseret på fastslåede dyr) og artikel 31 (administrative sanktioner) finder kun anvendelse, når der faktisk er fastslåede dyr, men hvor det anmeldte antal overstiger det fastslåede. Disse artikler regulerer nedsættelser for mindre mangler eller afvigelser i antal, men fastsætter ikke selve betingelserne for støttetildeling. Da ingen dyr var berettigede i det foreliggende tilfælde, var sanktionsreglerne uanvendelige (præmis 46 og 50).
Proportionalitetsprincippet: Afslaget på støtte er ikke en administrativ sanktion, men den simple konsekvens af, at de grundlæggende støttekriterier for berettigelse ikke er opfyldt. Udelukkelse fra støtten i dette tilfælde er derfor ikke i strid med proportionalitetsprincippet (præmis 54).
Europa-Parlamentet har vedtaget nye foranstaltninger, der skal sikre landmænd bedre vilkår over for opkøbere af landbrugsprodukter.
Sagen omhandler en ungarsk landmand, Gergely Szemerey, og Miniszterelnökséget vezető miniszter (premierministerens kancelli), vedrørende afvisning af en ansøgning om arealstøtte og pålæggelse af en økonomisk sanktion.
Szemerey ansøgte om støtte til dyrkning af en sjælden planteart, men undlod at indsende en krævet attest fra den ungarske styrelse for landbrugstjenester sammen med ansøgningen. De ungarske myndigheder afviste ansøgningen og pålagde en sanktion, idet de henviste til reglerne om "anmeldelse af for stort areal".
Den forelæggende ret ønskede at vide, om EU-retten er til hinder for en national ordning, der kræver, at attesten for den sjældne planteart skal vedlægges betalingsanmodningen, og om sanktionen for manglende fremlæggelse af attesten er proportional.
Domstolen fastslog, at EU-retten ikke er til hinder for en sådan national ordning, forudsat at de berørte aktører har haft rimelige muligheder for at tilpasse sig de nye krav. Domstolen præciserede, at sanktionen for manglende fremlæggelse af attesten ikke kan baseres på reglerne om "anmeldelse af for stort areal", men skal vurderes i henhold til de relevante bestemmelser om forsinket indgivelse af dokumentation.
EU-Domstolen fastslår i en ny dom, at medlemsstater har ret til at begrænse eller forbyde dyrkning af genetisk modificerede organismer på deres territorium.
Handelsudvalget har vedtaget nye sikkerhedsklausuler for at beskytte europæiske landmænd i forbindelse med Mercosur-handelsaftalen.
Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk appeldomstol vedrørende fortolkningen af EU-regler for landbr...
Læs mereSzatmári Malom Kft. anfægtede Mezőgazdasági és Vidékfejlesztési Hivatal Központi Szerves afslag på at tildele støtte fra...
Læs mereForslag til Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
