Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Letland, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, EU-medlemsstater, Ungarn
Generaladvokat
Bay Larsen
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra Sofiyski gradski sad (Byretten i Sofia, Bulgarien) vedrørende fortolkningen af artikel 8, stk. 1, i direktiv (EU) 2016/343 om styrkelse af retten til at være til stede under retssagen i straffesager.
Hovedsagen drejer sig om en straffesag mod syv tiltalte, herunder FP, anklaget for alvorlige overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen. Tiltalte FP, som er bosiddende i Det Forenede Kongerige, havde udtrykkeligt anmodet om at fortsætte sin deltagelse i retsmøderne via videokonference, en mulighed han tidligere havde benyttet sig af under en midlertidig bulgarsk undtagelseslovgivning.
Efter at den midlertidige lovgivning udløb, stod den forelæggende ret over for tvivl, da den bulgarske strafferetsplejelov manglede et specifikt retsgrundlag for permanent at tillade fjernadgang i denne type obligatoriske fremmødesager, selv når tiltalte selv anmoder herom.
Det centrale spørgsmål var, om direktiv 2016/343 – hvis formål er at fastsætte minimumsregler for at sikre en retfærdig rettergang – forhindrer nationale domstole i at imødekomme en tiltalts udtrykkelige ønske om at deltage via videokonference, når alle garantier for en retfærdig rettergang, herunder fortrolig kommunikation med den fysisk tilstedeværende advokat, sikres.
Domstolen (Første Afdeling) fastslog, at artikel 8, stk. 1, i direktiv 2016/343 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at en tiltalt efter dennes udtrykkelige anmodning kan deltage i retsmøderne under sin retssag via videokonference, forudsat at retten til en retfærdig rettergang sikres fuldt ud.
Domstolen anvendte følgende ræsonnementer i sin afgørelse:
Domstolen understregede, at selvom national ret kan tillade videodeltagelse, skal de grundlæggende rettigheder altid overholdes. Deltagelse via videokonference er kun tilladelig, hvis:
En 27-årig mand fra København er tiltalt for at have fremmet terrororganisationen Islamisk Stat gennem omfattende spredning af propaganda og administration af profiler på sociale medier.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet har til formål at ajourføre og modernisere retsplejen i Grønland ved at ændre i retsplejeloven og kriminalloven for Grønland. Forslaget er udarbejdet i dialog med Naalakkersuisut og afspejler flere af de forenklinger, der er gennemført i Danmark for at effektivisere domstolenes arbejde og nedbringe sagsbehandlingstider.
Lovforslaget indeholder en række væsentlige ændringer, der berører centrale dele af retsplejen:
1. Domsmænds medvirken i kriminalsager Forslaget sigter mod at begrænse brugen af domsmænd (lægdommere) for at frigive ressourcer.
Auditøren i København har i dag meddelt Retten i Holstebro, at sagen, hvor en dansk kompagnichef har været tiltalt for pligtforsømmelse af særlig grov karakter, trækkes fra retten, idet påtale opgives i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 2.
Færdselsstyrelsen inviterer ladeoperatører og branchen til webinar om AFIR’s datakrav pr. 14. april 2026. Mødet har fokus på krav til dataudveksling, herunder anvendelse af DATEX II.
2. Appelbegrænsninger i civile sager For første gang indføres en beløbsgrænse for anke af civile domme afsagt af Retten i Grønland.
3. Sagsbehandling i tiltaltes fravær Reglerne for at fremme en sag, selvom tiltalte udebliver, udvides.
4. Andre væsentlige ændringer
Loven foreslås at træde i kraft i 2026 med en række specifikke overgangsregler for de forskellige ændringer for at sikre en smidig overgang for verserende sager.

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Constitucional (Spanien) vedrørende fortolkningen af ...
Læs mereDette lovforslag har til formål at implementere en række initiativer fra en myndighedsfælles handlingsplan, der skal imø...
Læs mereLov om opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet og revision af disciplinærstraffesystemet