Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Europa-Kommissionen, Letland, EU’s institutioner og organer, EU-medlemsstater
Generaladvokat
Wahl
Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Letland om fortolkningen af Rådets direktiv 2006/112/EF (Momsdirektivet) i forbindelse med en lettisk nonprofitorganisation, Biedrība "Latvijas Informācijas og kommunikasjons tehnoloģijas asociācija" (foreningen).
Tvisten opstod, da den lettiske skattemyndighed (Valsts ieņēmumu dienests) nægtede foreningen fradrag for indgående moms relateret til gennemførelsen af to store uddannelsesprojekter, som var finansieret primært af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU). Skattemyndigheden mente, at foreningens status som nonprofitorganisation, der ikke havde til formål at opnå fortjeneste, betød, at dens aktivitet ikke udgjorde »økonomisk virksomhed« i henhold til Momsdirektivets artikel 9, stk. 1.
Foreningen tilrettelagde og fakturerede uddannelsesydelser til modtagerne, men leverede de faktiske kurser via underleverandører. En del af prisen blev betalt af modtagerne (ca. 30%), mens resten (op til 70%) blev dækket af EFRU-tilskud, udbetalt gennem et nationalt agentur. De præjudicielle spørgsmål fokuserede på, om foreningen var en afgiftspligtig person, om ydelsen var leveret mod vederlag (herunder om agentreglen i artikel 28 var relevant), og om tilskuddet skulle medregnes i moms-afgiftsgrundlaget (artikel 73).
Domstolen fastslog, at den pågældende nonprofitorganisation skal anses for en afgiftspligtig person, der udøver økonomisk virksomhed, og at de leverede uddannelsesydelser udgør levering af ydelser mod vederlag.
Økonomisk virksomhed: Foreningens status som nonprofitorganisation, der udelukkende sigter mod at opnå økonomisk ligevægt og ikke fortjeneste, er ikke afgørende for kvalificeringen af dens aktiviteter som »økonomisk virksomhed«. Begrebet er objektivt og skal vurderes ud fra, om aktiviteten er sammenlignelig med den typiske adfærd hos en erhvervsdrivende i den pågældende sektor. Da foreningen tilrettelagde projekter, søgte kunder og undervisere, og varetog kvalitetskontrol, udøvede den økonomisk virksomhed.
Levering mod vederlag og agenturforhold: De uddannelsesydelser, som foreningen fakturerede, udgør levering af ydelser mod vederlag (artikel 2, stk. 1, litra c)). Domstolen afviste, at foreningen handlede som formidler (artikel 28), idet den handlede i eget navn og for egen regning over for modtagerne, selvom den benyttede underleverandører. Anvendelsen af underleverandører ændrer ikke ved, at foreningen skal anses for leverandøren.
Afgiftsgrundlag: Tilskuddet fra EFRU, der udgør en væsentlig del af betalingen for ydelsen, skal medregnes fuldt ud i afgiftsgrundlaget i henhold til Momsdirektivets artikel 73. Dette skyldes, at tilskuddet er direkte forbundet med prisen for den konkrete tjenesteydelse, uanset at betalingen kommer fra tredjemand (EFRU via et nationalt agentur).
| Spørgsmål (Direktiv 2006/112/EF) | Domstolens svar |
|---|---|
| Er en nonprofitorganisation, der gennemfører EFRU-projekter, en "afgiftspligtig person", der udøver "økonomisk virksomhed" (Art. 9(1))? | Ja, hvis aktiviteten er sammenlignelig med en erhvervsdrivendes adfærd og foregår på markedet. |
| Er der tale om "levering mod vederlag", og er agentreglen (Art. 28) relevant? | Ja, der er levering mod vederlag. Art. 28 finder ikke anvendelse, da foreningen leverer i eget navn og for egen regning. |
| Skal EFRU-tilskuddet medregnes i afgiftsgrundlaget (Art. 73)? | Ja, som en betaling modtaget fra tredjemand, da det er direkte forbundet med transaktionens pris. |
SkattestyrelsenSkattestyrelsen lancerer en kampagne for at hjælpe 470.000 virksomheder med at indberette korrekt moms og undgå typiske fradragsfejl.
Skattestyrelsen
Skatteministeriet
Sagen omhandlede, hvorvidt en forenings modtagelse af offentlig støtte skulle betragtes som leverancer mod vederlag i henhold til Momsloven § 4, stk. 1. Foreningen, H1, havde som formål at understøtte integrationen af unge med anden etnisk baggrund gennem streetbasket og andre aktiviteter. Foreningens aktiviteter var finansieret via finansloven, fonde og offentlige myndigheder, herunder kommuner.
Skattecentret havde afgjort, at tilskud modtaget fra kommuner skulle betragtes som momspligtige leverancer mod vederlag, jf. . Dette blev begrundet med, at tilskuddene var betinget af en leverance, idet foreningen i ansøgningerne beskrev opstilling af basketballanlæg og afholdelse af træningsaktiviteter. Skattecentret mente, at der var en modydelse fra foreningen til kommunen, hvilket gjorde tilskuddet momspligtigt, men fritaget i henhold til . Konsekvensen heraf var, at indtægterne fra disse tilskud skulle indgå i nævneren ved beregning af foreningens fradragsprocent for fællesomkostninger, jf. . Skattecentret henviste til og EF-domstolens praksis, herunder sager som og , samt Landsskatterettens afgørelser i og .
Skatterådet har afgjort, at bridgespil skal betragtes som en kulturel aktivitet og derfor kan fritages for moms. Afgørelsen sikrer, at bridgeklubber fortsat kan undgå moms på kontingenter og turneringsgebyrer.
Oversigt over gældende afgiftssatser, registreringsgrænser og kredittider i forbindelse med momsloven for årene 2025 og 2026.
Foreningens repræsentant nedlagde påstand om, at de kommunale tilskud ikke skulle betragtes som vederlag for en leverance. Det blev anført, at:
Sagen omhandler Væksthus [...]s (fonden) anmodning om tilbagebetaling af moms for perioderne 2010 og 2011, som SKAT har ...
Læs mere
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den polske øverste forvaltningsdomstol vedrørende fortolkninge...
Læs mere