Fuld anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien: EU-Domstolen afviser passivitetssøgsmål mod Rådet grundet manglende enstemmighed

Denne kendelse vedrører en appel anlagt af Eugen Tomac, medlem af Europa-Parlamentet og rumænsk statsborger, mod Den Europæiske Unions Råds (Rådet) undladelse af at træffe afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien. Appellen rettede sig mod Rettens kendelse (T-244/23), som afviste Tomacs passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 TEUF.

Sagen omhandler fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår (tiltrædelsesakten). Denne bestemmelse fastsætter, at de resterende Schengenregler først finder fuld anvendelse i disse stater, når Rådet har truffet en afgørelse herom med enstemmighed.

Baggrund og Proces i Første Instans

Rumænien tiltrådte EU i 2007 og opfyldte de tekniske kriterier for Schengenevalueringen. I december 2022 fremlagde Rådets formandskab et udkast til afgørelse (udkast nr. 15218/22), men det lykkedes ikke at opnå den nødvendige enstemmighed blandt repræsentanterne for de berørte medlemsstater, og afgørelsen blev derfor ikke vedtaget.

Tomac sendte i februar 2023 en formel opfordring til Rådet om at handle, idet han hævdede, at den manglende handling udgjorde ulovlig passivitet og tilsidesatte principper som loyalitetspligt og forbud mod forskelsbehandling.

Retten afviste i første instans søgsmålet som åbenbart ugrundet. Retten fastslog, at:

• Tiltrædelsesaktens artikel 4 ikke fastsætter nogen frist for vedtagelsen af afgørelsen.
• Kravet om enstemmighed udelukker, at Rådet har en pligt til at træffe en positiv afgørelse i henhold til artikel 265 TEUF, hvis enstemmighed ikke opnås. Dermed forelå der ikke ulovlig passivitet.

Appellen anfægtede disse konklusioner og hævdede, at Rådets passivitet tilsidesatte grundlæggende EU-principper og indebar en retlig fejl i fortolkningen af tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2.

Domstolens Afgørelse og Begrundelse

Domstolen (Sjette Afdeling) forkastede appellen i sin helhed ved begrundet kendelse i henhold til artikel 181 i procesreglementet, idet den fandt den delvist uantagelig og delvist åbenbart ugrundet.

Domstolen bekræftede i det væsentlige Rettens vurdering af, at Rådet ikke havde handlet ulovligt i henhold til artikel 265 TEUF:

• Vedrørende det første anbringende (frist for afgørelse): Domstolen fastslog, at der ikke forelå nogen retlig fejl, da Retten konstaterede, at tiltrædelsesaktens artikel 4 ikke fastsætter nogen frist for Rådets afgørelse. Rådet er ikke forpligtet til at træffe en afgørelse, når betingelsen om enstemmighed i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2, ikke er opfyldt.