Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
Privatperson
Generaladvokat
Rådet for Den Europæiske Union, EU’s institutioner og organer
Denne kendelse vedrører en appel anlagt af Eugen Tomac, medlem af Europa-Parlamentet og rumænsk statsborger, mod Den Europæiske Unions Råds (Rådet) undladelse af at træffe afgørelse om den fulde anvendelse af Schengenreglerne i Rumænien. Appellen rettede sig mod Rettens kendelse (T-244/23), som afviste Tomacs passivitetssøgsmål i henhold til artikel 265 TEUF.
Sagen omhandler fortolkningen af artikel 4, stk. 2, i akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår (tiltrædelsesakten). Denne bestemmelse fastsætter, at de resterende Schengenregler først finder fuld anvendelse i disse stater, når Rådet har truffet en afgørelse herom med enstemmighed.
Rumænien tiltrådte EU i 2007 og opfyldte de tekniske kriterier for Schengenevalueringen. I december 2022 fremlagde Rådets formandskab et udkast til afgørelse (udkast nr. 15218/22), men det lykkedes ikke at opnå den nødvendige enstemmighed blandt repræsentanterne for de berørte medlemsstater, og afgørelsen blev derfor ikke vedtaget.
Tomac sendte i februar 2023 en formel opfordring til Rådet om at handle, idet han hævdede, at den manglende handling udgjorde ulovlig passivitet og tilsidesatte principper som loyalitetspligt og forbud mod forskelsbehandling.
Retten afviste i første instans søgsmålet som åbenbart ugrundet. Retten fastslog, at:
Appellen anfægtede disse konklusioner og hævdede, at Rådets passivitet tilsidesatte grundlæggende EU-principper og indebar en retlig fejl i fortolkningen af tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2.
Domstolen (Sjette Afdeling) forkastede appellen i sin helhed ved begrundet kendelse i henhold til artikel 181 i procesreglementet, idet den fandt den delvist uantagelig og delvist åbenbart ugrundet.
Domstolen bekræftede i det væsentlige Rettens vurdering af, at Rådet ikke havde handlet ulovligt i henhold til artikel 265 TEUF:
Vedrørende det første anbringende (frist for afgørelse): Domstolen fastslog, at der ikke forelå nogen retlig fejl, da Retten konstaterede, at tiltrædelsesaktens artikel 4 ikke fastsætter nogen frist for Rådets afgørelse. Rådet er ikke forpligtet til at træffe en afgørelse, når betingelsen om enstemmighed i henhold til tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2, ikke er opfyldt.
Vedrørende det andet anbringende (tilsidesættelse af retsprincipper): Domstolen fandt dette anbringende uantageligt, da appellanten ikke præcist havde angivet, hvilke præmisser i den appellerede kendelse der blev anfægtet, i strid med kravene til en appelskrift.
Domstolen afviste også appellantens forsøg på at påberåbe sig EU-traktatens artikel 31, stk. 2, (som vedrører FUSP/FUSK) i et forsøg på at omgå kravet om enstemmighed, da denne bestemmelse er irrelevant for fortolkningen af tiltrædelsesaktens artikel 4, stk. 2.
"Retten begik i øvrigt ikke en retlig fejl i den appellerede kendelses præmis 30, idet den konstaterede, at der i tiltrædelsesaktens artikel 4 ikke er fastsat nogen frist, efter hvis udløb Rådet skal have truffet eller antages at have truffet en afgørelse i henhold til denne artikel."
Et flertal i Det Etiske Råd åbner for brug af GMO til at løse klimakrise og sult, mens et stort flertal anbefaler mærkning af kød fra dyr fodret med genmodificerede afgrøder samt afgifter på oksekød.

Europa-Kommissionen anlagde et passivitetssøgsmål mod Rådet for Den Europæiske Union, fordi Rådet ikke vedtog Kommissionens forslag til forordning om tilpasning af vederlag og pensioner til EU-tjenestemænd for 2011. Kommissionen mente, at Rådet havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til vedtægten for tjenestemænd.
Kommissionen argumenterede for, at Rådet var forpligtet til at vedtage forslaget, da betingelserne for at anvende undtagelsesklausulen i vedtægtens bilag XI ikke var opfyldt.
Rådet anførte, at det havde taget stilling til forslaget ved at vedtage afgørelse 2011/866/EU, hvor det udtrykkeligt afviste Kommissionens forslag. Rådet mente, at Kommissionen burde have fremlagt et forslag baseret på undtagelsesklausulen på grund af den økonomiske krise.
Europa-Parlamentet intervenerede til støtte for Kommissionen, mens Forbundsrepublikken Tyskland, Kongeriget Spanien, Kongeriget Nederlandene og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland intervenerede til støtte for Rådet.
Med overtagelsen af formandskabet for Ministerrådet i EU den 1. juli skal Danmark både videreføre de igangværende forhandlinger med de øvrige medlemslande og igangsætte forhandlinger af nye forslag fra Kommissionen. På transportområdet vil Danmark blandt andet arbejde for grøn omstilling og transporterhvervets konkurrencedygtighed, ligesom der fra dansk side vil være fokus på at lette administrative byrder.
Den danske regering har længe arbejdet for et nyt asylsystem. Over halvdelen af EU’s medlemsstater har underskrevet og sendt et fælles brev til Europa-Kommissionen. I brevet udtrykker de underskrivende lande et fælles ønske om og en opfordring til, at den kommende Kommission vil arbejde for nye løsninger til at stoppe den irregulære migration til Europa.
Rådet havde anmodet Kommissionen om at fremlægge et forslag i henhold til undtagelsesklausulen i bilag XI til vedtægten på grund af den økonomiske krise. Kommissionen fremlagde en beretning, hvori den konkluderede, at der ikke var behov for at anvende undtagelsesklausulen. Rådet var uenig og anmodede Kommissionen om at fremlægge et forslag. Kommissionen fremlagde herefter et forslag baseret på den normale metode for tilpasning af vederlag, men Rådet vedtog en afgørelse om ikke at vedtage forslaget.

Sagen vedrører et passivitetssøgsmål anlagt af Europa-Parlamentet mod Europa-Kommissionen. Tvisten omhandlede, hvorvidt ...
Læs mere
Sagen angår spørgsmålet, om den lov, hvorved Lissabontraktaten er gennemført i Danmark, er vedtaget i strid med [Grundlo...
Læs mereForslag til Lov om overgangen til en ny sundhedsstruktur (overgangsloven)