Forholdet mellem præjudiciel forelæggelse og kravet om hurtig sagsbehandling i straffesager med varetægtsfængsling – Beskyttelse mod habilitetsindsigelse

Denne kendelse fra EU-Domstolen om fortolkningen af artikel 267 TEUF stammer fra en tysk straffesag ved Landgericht Berlin I mod M.R., anklaget for narkotikahandel baseret på krypterede data (EncroChat). Sagen er kendetegnet ved, at M.R. er frihedsberøvet, hvilket udløser et skarpt nationalt krav om hurtig sagsbehandling i henhold til tysk forfatningsret og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

Sagens baggrund og stridspunkt

Landgericht Berlin I (den forelæggende ret) havde udsat hovedsagsbehandlingen for at afvente Domstolens svar i en relateret præjudiciel sag (C-675/23) vedrørende lovligheden af EncroChat-beviser og anvendelsen af Den europæiske efterforskningskendelse (direktiv 2014/41/EU).

De tyske appeldomstole (Kammergericht Berlin) ophævede gentagne gange udsættelsen og krævede hurtig sagsbehandling, idet de fandt, at den manglende fremdrift i sagen tilsidesatte de forfatningsretlige krav. Dette førte til, at Kammergericht Berlin ophævede arrestordren mod M.R. på grund af den lange sagsbehandlingstid.

Som reaktion på, at formanden for Landgericht Berlin I fortsat undlod at beramme hovedforhandlingen i afventning af Domstolens svar, fremsatte Staatsanwaltschaft Berlin (anklagemyndigheden) en habilitetsindsigelse. Anklagemyndigheden hævdede, at dommeren bevidst negligerede højere retsinstansers anvisninger og i stedet kun forfulgte sine egne interesser – nemlig at få Domstolens afklaring i den verserende EU-sag – hvilket udgjorde en interessekonflikt og grundlag for mistillid til dommerens uvildighed.

De præjudicielle spørgsmål

Landgericht Berlin I anmodede herefter Domstolen om at afklare:

• Om artikel 267 TEUF giver retten (eller pligten) til at afvente Domstolens afgørelse, før processuelle handlinger, der har forbindelse med de præjudicielle spørgsmål, foretages.
• Om det strider mod artikel 267 TEUF at lægge til grund, at der foreligger en situation, som synes at udgøre en interessekonflikt, udelukkende fordi dommeren afventer Domstolens afgørelse i en straffesag med varetægtsfængsling.

Domstolen afgjorde sagen ved begrundet kendelse i henhold til artikel 99 i procesreglementet, da den fandt, at svarene klart kunne udledes af Domstolens etablerede retspraksis. Domstolen bekræftede den nationale rets prerogative og pligt til at afvente Domstolens fortolkning, samt at udøvelsen af denne ret ikke kan begrunde en habilitetsindsigelse.

Domstolens ræsonnement

Domstolen understregede, at for at sikre den præjudicielle aftales effektive virkning og den ensartede anvendelse af EU-retten, skal den forelæggende ret afvente Domstolens besvarelse. Processuelle handlinger, der har forbindelse med de præjudicielle spørgsmål, må ikke foretages, da de kan tømme Domstolens svar for dets genstand eller relevans.