Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Denne sag vedrører en vurdering af, hvorvidt en virksomhed havde overtrådt reglerne for sikkerhedsmæssig fuldt forsvarlig planlægning og udførelse af rengøringsarbejde. Sagen tog sit udgangspunkt i en konkret arbejdsulykke, der fandt sted den 29. januar 2018, hvor en ung undervisningspligtig person anvendte produktet Klorin under rengøring.
Ulykken indtraf, da den unge medarbejder benyttede et kemisk rengøringsmiddel, som vedkommende på grund af sin alder og status som undervisningspligtig slet ikke måtte beskæftiges med. Som direkte konsekvens af denne hændelse modtog virksomheden oprindeligt et påbud om, at unge ikke må beskæftiges med farlige stoffer og materialer.
Arbejdstilsynet valgte efterfølgende at træffe en afgørelse uden handlepligt, hvori de konstaterede, at selve arbejdet med rengøring ikke var foregået fuldt forsvarligt. Denne vurdering blev foretaget med henvisning til Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, som fastsætter, at arbejde skal planlægges og udføres, så det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om man kunne statuere en generel overtrædelse af reglerne for arbejdets udførelse for hele rengøringsområdet baseret på den ene ulykke. Myndigheden lagde til grund, at ulykken var et udtryk for mangelfuld planlægning. Virksomheden klagede over denne afgørelse, da de mente, at der ikke var grundlag for at vurdere den generelle rengøring som uforsvarlig, når der var tale om en specifik hændelse med en person, der handlede i strid med de generelle instrukser for unge medarbejdere.
Følgende love og regler var centrale for vurderingen:
| Lovgrundlag | Fokusområde |
|---|---|
| Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1 | Myndighedens hjemmel til at træffe afgørelse |
| Planlægningskrav |
| Kravet om at forebygge risici i alle led af arbejdet |
Arbejdsmiljøklagenævnet har ophævet Arbejdstilsynets afgørelse om, at rengøringsarbejdet ikke var foregået fuldt forsvarligt. Nævnet fandt således, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at fastholde, at virksomheden generelt havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningen på dette punkt.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende forhold:
Nævnet henviste til, at selvom Arbejdsmiljøloven § 48 kræver, at farlige stoffer kun må anvendes ved metoder, der effektivt sikrer mod ulykker, og Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4 kræver fuldt forsvarlig planlægning, kunne den isolerede hændelse ikke bære en generel afgørelse om uforsvarlig rengøring.
I overensstemmelse med Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) § 13/13) skal farlige materialer fjernes eller begrænses, men nævnet vurderede, at da den specifikke anvendelse lå uden for, hvad der var tilladt for den pågældende medarbejderkategori, var forholdet allerede håndteret via reglerne for unges arbejde.
Den 1. januar 2026 trådte en ny bekendtgørelse om unges arbejde i kraft. Den skal skabe flere muligheder for fritidsjob for unge.

Sagen omhandler en arbejdsulykke i en virksomhed, hvor en ansat fik kemiske stoffer i øjnene i forbindelse med afklædning af personlige værnemidler. Ulykken fandt sted efter arbejde med produktet Ampreg 22 Resin, som indeholder epoxyforbindelser og er klassificeret som irriterende for både øjne og hud.
Den 17. december 2014 foretog Arbejdstilsynet en undersøgelse af ulykken. Det blev oplyst, at medarbejderen netop havde afsluttet arbejdet med resin-produktet og var i gang med at tage sine personlige værnemidler af. Ved afklædning af handskerne skete der et såkaldt "svirp", som bevirkede, at produktet blev slynget mod den ansattes ansigt og ramte øjnene. Produktet var mærket med specifikke sikkerhedsanvisninger om brug af beskyttelseshandsker og ansigtsskærm.
Arbejdstilsynet præciserer reglerne for unges fritidsjob, så det er klart, at de gerne må arbejde som fejepersoner i nærheden af maskiner, når sikkerheden er i orden.
Nationalt Risikobillede 2025 kortlægger de mest alvorlige trusler mod Danmark og fungerer som et værktøj til at styrke beredskabsplanlægningen i både offentlige og private organisationer.
Virksomheden klagede over Arbejdstilsynets vurdering og fremførte følgende argumenter:
Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdet – herunder den afsluttende afklædning af værnemidler – var planlagt og tilrettelagt på en sådan måde, at det var sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38 og de tilhørende regler i Bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 4.

Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i fo...
Læs mere
Sagen omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende manuel håndtering af tunge væsker i en industrivirksomhed. Spørg...
Læs mere