Sagen drejer sig om en ansøgning fra en kirke om dispensation fra reglerne om velfærdsforanstaltninger for de ansatte. Ved det pågældende arbejdssted er der aktuelt kun ét toilet til rådighed, som desuden deles med offentligheden. Der findes hverken særskilte omklædningsfaciliteter eller baderum på matriklen.
Arbejdets karakter og de faktiske forhold
De ansatte på stedet fungerer både som gravere og kirketjenere. Arbejdet som graver er karakteriseret ved at være fysisk, herunder ofte tilsmudsende og vådt. Ved højtider og kirkelige handlinger skal de ansatte skifte fra arbejdstøj til pænere beklædning i rollen som kirketjener.
Klagerens argumenter for dispensation
Arbejdsgiveren har anført flere grunde til, at der bør meddeles dispensation:
Afstand til faciliteter: De ansatte har mulighed for at benytte velfærdsfaciliteter ved to andre kirker beliggende henholdsvis 3 og 5 km væk.
Kørselsgodtgørelse: Der ydes godtgørelse for kørsel mellem kirkerne i arbejdstiden, når der er behov for bad og omklædning.
Økonomi: Der er henvist til manglende økonomiske midler i budgettet for 2019 til at etablere nye faciliteter.
Tidsforbrug: Kirken er den mindste i sognet, og det er her, de ansatte opholder sig i kortest tid.
Spørgsmålet i sagen er, om disse forhold udgør sådanne særlige omstændigheder, at det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt at fravige de generelle krav i Arbejdsmiljøloven § 42 og den tilhørende bekendtgørelse.
Arbejdsmiljøklagenævnet har stadfæstet Arbejdstilsynets afslag på dispensation. Nævnet vurderer, at der ikke foreligger særlige forhold, der kan gøre en dispensation rimelig eller forsvarlig efter Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 66.
Nævnets begrundelse og juridiske vurdering
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på følgende punkter:
Mangelfulde faciliteter: Det er ubestridt, at der mangler omklædnings- og baderum, og at det eksisterende toilet deles med offentligheden, hvilket strider mod kravene i Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning § 43.
: Det findes ikke rimeligt, at ansatte på et fast arbejdssted skal køre op til 5 km for at få adgang til bad og omklædning, særligt når arbejdet er tilsmudsende. Dette er i strid med hensynet bag .
Økonomiske hensyn: Nævnet slog fast, at økonomiske begrænsninger ikke kan begrunde en fravigelse af de fundamentale krav til de ansattes velfærd og hygiejne.
Dette lovforslag har til formål at udmønte forslaget om boligtilsyn fra aftalen om en styrket indsats mod social dumping. Det etablerer en ny hovedlov, der fastsætter krav til de boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for ansatte i Danmark, og giver Arbejdstilsynet beføjelser til at føre tilsyn med og håndhæve disse krav. Formålet er at sikre, at ansatte indkvarteres under acceptable og sundhedsmæssigt forsvarlige forhold.
Lovens anvendelsesområde
Loven finder anvendelse på boliger, som arbejdsgivere stiller til rådighed for én eller flere ansatte i Danmark. Der er dog en række undtagelser:
Ny rapport: Det gode kirkeliv i fremtiden for døve og hørehæmmede kirkegængere
En ny undersøgelse fra Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter og Haderslev Stift giver input til folkekirkens betjening af døve og hørehæmmede medlemmer.
Til sommer er der nye krav til arbejdsgivere, som stiller indkvartering til rådighed for deres ansatte
Fra 1. juli 2025 træder en ny lov i kraft, som skal sikre ordentlige boligforhold for ansatte, der får stillet bolig til rådighed. Arbejdstilsynet vil føre tilsyn med om boligen lever op til en række krav.
Skibe og offshoreanlæg er undtaget, da de er omfattet af særlovgivning.
Tjeneste- eller lejeboliger stillet til rådighed af staten, samt boliger fra Forsvarsministeriet eller Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab, er undtaget på grund af eksisterende faste rammer og særlige operative forhold.
Chaufførers regulære ugentlige hviletider og kompenserende hviletider, der afholdes uden for køretøjet, er undtaget, da der allerede er kontrol med disse forhold under køre- og hviletidsforordningen.
Au pair-personer er undtaget, da deres boligforhold er reguleret af udlændingelovens au pair-ordning.
Loven finder desuden ikke anvendelse for arbejdsgivere, der er omfattet af eller har tiltrådt en kollektiv overenskomst, som indeholder tilsvarende bestemmelser om boligforhold, og som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Arbejdsgiveren skal dog dokumentere dette over for Arbejdstilsynet. Hvis den faglige aftalepart ikke agter at iværksætte fagretlig behandling for overtrædelse af overenskomstens forpligtelser, eller hvis ansatte ikke er dækket af overenskomsten, påser Arbejdstilsynet dog fortsat overholdelsen af denne lov.
Arbejdsgivers forpligtelser ved indkvartering af ansatte
En arbejdsgiver, der stiller bolig til rådighed, skal sikre, at indkvarteringen ikke er sundhedsfarlig og opfylder følgende mindstekrav:
Adgang til wc og drikkevand: Der skal være tilfredsstillende adgang til wc og godt og tilstrækkeligt drikkevand, samt behørigt afløb for spildevand. Dette indebærer bl.a. rindende koldt og varmt vand og velfungerende afløb.
Beboermaksimum: Som udgangspunkt må der ikke indkvarteres flere end to personer pr. beboelsesrum. Undtagelser gælder for forøgelse af antallet af beboere med den indkvarteredes børn, ægtefælle eller samlever. Desuden kan det samlede antal personer overstige to pr. beboelsesrum, hvis boligens areal er 20 m² eller mere pr. person.
Beskyttelse mod elementer: Beboelses- og opholdsrum skal yde tilfredsstillende beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj.
Dagslys og luftfornyelse: Rum skal have fyldestgørende adgang for dagslys og forsvarlig adgang for luftfornyelse gennem et eller flere oplukkelige vinduer direkte til det fri.
Opvarmning og indeklima: Rum skal have mulighed for tilstrækkelig opvarmning (mellem 18 og 23 grader) og et tilfredsstillende indeklima, herunder fri for skimmelsvamp.
Tilsyn
Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af lovens krav. Tilsynet vil være risikobaseret og kan omfatte stikprøvekontroller, især i risikobrancher. Arbejdstilsynet kan få viden om boligforhold gennem tilsyn på arbejdssteder, klager eller indberetninger.
Oplysningspligt: Arbejdsgivere og ansatte skal efter anmodning give Arbejdstilsynet de nødvendige oplysninger.
Adgang uden retskendelse: Arbejdstilsynet har til enhver tid adgang til boliger stillet til rådighed af arbejdsgivere uden retskendelse, hvis det er påkrævet for tilsynet. Dette forudsættes ofte at ske uanmeldt for at sikre effektivitet.
Dokumentation: Arbejdstilsynet kan kræve relevant dokumentation udleveret og foretage fotografiske optagelser.
Påbud: Hvis kravene ikke opfyldes, kan Arbejdstilsynet påbyde arbejdsgiveren at bringe forholdene i orden straks eller inden for en frist. Påbud kan også gives for manglende opfyldelse af oplysningspligten.
Tilbagemelding: Arbejdsgiveren skal skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan påbud er efterkommet, og de indkvarterede ansatte skal gøres bekendt med indholdet af denne meddelelse.
Anonymitet: Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at der er modtaget en klage eller indberetning om boligforhold.
Klageadgang
Klage over Arbejdstilsynets afgørelser kan indbringes for Arbejdsmiljøklagenævnet inden 4 uger. Rettidig klage har som udgangspunkt opsættende virkning, medmindre det drejer sig om forhold, der skal udbedres straks.
Straf
Arbejdsgivere, der overtræder lovens krav (§ 3), oplysningspligten (§ 5, stk. 1) eller undlader at efterkomme påbud (§ 6), straffes med bøde.
Bødeniveau: Overtrædelser af boligkravene (§ 3) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 25.000 kr. Manglende opfyldelse af oplysningspligten (§ 5, stk. 1) vil som udgangspunkt medføre en bøde på 10.000 kr. Manglende efterkommelse af påbud følger samme bødeniveauer afhængigt af påbuddets karakter.
Skærpende omstændigheder: Straffen kan forhøjes, hvis der er tale om særlig grove overtrædelser af § 3 (f.eks. åbenbart uegnede boliger, sundhedsfare), gentagne overtrædelser inden for 4 år, eller hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Hver skærpende omstændighed forhøjer bøden med 10.000 kr.
Objektivt bødeansvar: For overtrædelse af § 3 kan arbejdsgiveren pålægges bødeansvar, selvom overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, hvis den kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.
Selskabsansvar: Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter straffelovens regler.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2025. Den vil også finde anvendelse på boliger, der allerede er stillet til rådighed før denne dato, men kravene håndhæves først fra ikrafttrædelsesdatoen.
Ændringer i anden lovgivning
Lovforslaget medfører flere ændringer i eksisterende lovgivning:
Lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v. (medhjælperloven): § 5, der omhandler logiforhold, ophæves, da de nye mindstekrav vil dække dette område.
Lov om udstationering af lønmodtagere m.v.: Den nye lov om indkvartering af ansatte inkluderes i de regler, der finder anvendelse, når en virksomhed udstationerer lønmodtagere i Danmark. Dette sikrer, at udstationerende virksomheder også skal opfylde de nye boligkrav.
Lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter: Arbejdsretten får kompetence til at afgøre sager om, hvorvidt en arbejdsgiver er omfattet af en kollektiv overenskomst med boligbestemmelser, der opfylder lovens krav.
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter
