Search for a command to run...
Dato
4. juni 2024
Myndighed
Pressenævnet
Ministerium
Justitsministeriet
Sagsnummer
W20240935125
Dokument
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage fra en statsautoriseret revisor og hans revisionsvirksomhed over to artikler bragt i NORDJYSKE i november 2023. Artiklerne beskæftigede sig med en konkurs i et nordjysk VVS-firma og koblede denne direkte sammen med revisorens arbejde. I artiklerne blev det anført, at graverende bogføringsfejl begået af revisoren var årsagen til konkursen, og at han herudover var involveret i flere andre problematiske sager.
NORDJYSKE beskrev i deres dækning, hvordan et VVS-firma mistede 1,4 millioner kroner og endte med en ubetalelig gæld til Skattestyrelsen efter et revisorskifte i 2022. Avisen fremhævede, at den nye revisor havde konstateret fundamentale fejl i den tidligere regnskabsføring, herunder forkert bogført moms. Sideløbende omtalte avisen en afgørelse fra Revisornævnet, hvor den pågældende revisor var blevet idømt en bøde på 250.000 kroner og en betinget frakendelse af sin autorisation for overtrædelser af hvidvaskloven i otte andre selskaber.
Revisoren gjorde gældende, at god presseskik var tilsidesat på flere punkter:
NORDJYSKE forsvarede dækningen med, at en statsautoriseret revisor har en rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant og bør opdage så væsentlige fejl, uanset opgavens karakter. De henviste til udtalelser fra eksperter, der støttede opfattelsen af, at revisoren burde have reageret på de åbenlyse fejl.
Pressenævnet fandt grundlag for at udtale kritik af NORDJYSKE på specifikke punkter vedrørende overskrifter og manglende berigtigelse.
Nævnet vurderede, at overskriften i den trykte udgave, ”Revisor skyld i konkurs for VVS-firma: Her er hans øvrige møgsager”, samt underrubrikken om, at revisorens fejl førte til konkurs, fremstod som faktiske konstateringer. Da der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at revisoren alene bar det fulde ansvar for konkursen, havde disse formuleringer ikke dækning i artiklens brødtekst. Dette var i strid med , jf. de presseetiske regler om overskrifters dækning.
Eftersom NORDJYSKE var blevet gjort opmærksom på de faktuelt udokumenterede påstande i overskriften, men ikke havde bragt en korrektion, udtalte nævnet også kritik for manglende berigtigelse. Nævnet lagde vægt på:
Nævnet fandt dog ikke grundlag for kritik på en række andre områder:
| Emne | Pressenævnets vurdering |
|---|---|
| Kildekritik | Det fremgik tydeligt, hvem kilden var, og at hun var part i sagen. |
| Omtale af hvidvasksag | Oplysningerne havde korrekt grundlag i en afgørelse fra Revisornævnet. |
| Digital overskrift | Overskriften om at ”trylle underskud væk” blev anset for en acceptabel journalistisk vurdering. |
| Autorisationsrisiko | Det var faktuelt korrekt, at revisoren risikerede sin autorisation pga. den betingede frakendelse. |
Som følge af afgørelsen blev NORDJYSKE pålagt at offentliggøre Pressenævnets kritik i overensstemmelse med Medieansvarsloven § 49.

Kurset afholdes:
27. november 2025 Hvidovre
2. december 2025 i Vejle
Formål
Kurset giver dig praktisk viden og værktøjer til at ...
Læs mere
Sagen vedrører en klage fra en aarhusiansk forretningsmand over to artikler bragt af Ekstra Bladet i april 2015. Artiklerne beskrev klageren som en "berygtet net-fusker", der angiveligt snød kunder – herunder børn og sportsklubber – ved at modtage betaling for sportsudstyr uden at levere varerne. Ekstra Bladet baserede historien på talrige negative anmeldelser på Trustpilot, oplysninger om politianmeldelser og revisionspåtegninger, der indikerede rod i regnskaberne og manglende indberetning af moms og skat.
Klageren anførte, at artiklerne indeholdt injurierende og urigtige påstande. Han bestred brugen af ordet "fusker", da han ikke er straffet for svindel, og argumenterede for, at han ikke "gemte sig", da han kunne kontaktes via sin virksomheds supportfunktion. Derudover satte han spørgsmålstegn ved rigtigheden af antallet af negative anmeldelser og hævdede, at journalistens forsøg på at kontakte ham var utilstrækkelige eller foregik via blokerede kanaler. Han klagede desuden over, at Ekstra Bladet ikke havde slettet truende kommentarer i artiklens kommentarspor.
Ekstra Bladet forsvarede dækningen med henvisning til væsentlig samfundsmæssig interesse i at beskytte forbrugere mod nethandelssvindel. Mediet dokumenterede deres forsøg på at få en kommentar fra klageren gennem både familie, revisor og fysisk fremmøde, og fastholdt, at dækningen var baseret på faktuelle forhold om virksomhedens drift og de mange utilfredse kunder.

I september 2015 bragte Nordjyske Stiftstidende en erhvervsartikel om en kendt nordjysk gourmetkok, hvis selskab var gåe...
Læs mere
Sagen udspringer af to artikler bragt i Økonomisk Ugebrev i november 2015, som omhandler forsikringsagenturet [Selskab A...