Pressenævnet finder ikke grundlag for kritik af Frihedsbrevet i sag om pædofili og lukning af lokalradio

Sagen omhandler en klage fra formanden for en nu lukket lokalradio over en artikel bragt af Frihedsbrevet i december 2021. Artiklen beskrev, hvordan den statsstøttede radiostation var blevet tvunget til at lukke, efter det kom frem, at en af radioens stiftere og værter var blevet idømt to års fængsel for seksuelle overgreb mod børn og besiddelse af børnepornografi. Frihedsbrevet hævdede i artiklen, at radioens bestyrelse havde dækket over forholdet og holdt dommen hemmelig for bevillingsmyndighederne.

Klageren, der er formand for radioen, anfægtede en række faktuelle oplysninger i artiklen. Herunder blev det bestridt, at bestyrelsen havde dækket over gerningsmanden, da man betragtede dommen som en privat sag uden relevans for radiodriften. Derudover var der uenighed om, hvorvidt den dømte person formelt var medlem af bestyrelsen eller blot fungerede som frivillig hjælper på tidspunktet for ansøgningen om driftstilskud. Klageren anførte desuden, at mediet ikke havde været i kontakt med ofrenes forældre, og at der ikke var forsøgt kontakt til den dømte i fængslet.

Et centralt punkt i klagen vedrørte også mediets arbejdsmetoder. Klageren gjorde gældende, at en journalist fra Frihedsbrevet havde optaget en telefonsamtale uden at oplyse om det, og at oplysninger fra samtalen blev anvendt i artiklen på trods af, at klageren udtrykkeligt havde nægtet at medvirke i et interview eller blive citeret.

Pressenævnet udtaler ikke kritik af Frihedsbrevet i sagen. Nævnet vurderer, at de bragte oplysninger i vidt omfang har dækning i de faktiske forhold, herunder særligt i en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet, som tidligere havde inddraget radioens programtilladelse på grund af urigtige oplysninger.

Vurdering af faktuelle forhold

Nævnet finder, at Frihedsbrevets beskrivelse af, at bestyrelsen dækkede over gerningsmanden, er en journalistisk vurdering med tilstrækkelig dækning. Der blev lagt vægt på, at radioen over for Radio- og tv-nævnet havde undladt at oplyse om straffesagen, selvom ledelsen var bekendt med den. Vedrørende den dømte persons rolle i bestyrelsen fandt nævnet det godtgjort, at han var underskriver på ansøgninger og optrådte som officiel formand udadtil, uanset interne rokeringer.

Journalistik metode og optagelser

I forhold til klagen over den skjulte lydoptagelse og citeringen af klageren, udtaler nævnet følgende:

• En lydoptager betragtes som et almindeligt journalistisk arbejdsredskab.
• Da klageren var bekendt med, at hun talte med en journalist, burde hun være forberedt på, at samtalen kunne blive optaget.
• Der var ikke godtgjort en klar aftale om, at klageren skulle give samtykke til citering, og mediet var derfor i sin ret til at referere fra samtalen.