Mangelfuld projektering af armeringsarbejde ved pier head 15N udløser påbud om sikkerhed

Juridiske spørgsmål og klagers argumenter

Klageren anførte, at de havde overtaget projekteringen på et tidspunkt, hvor de fysiske rammer allerede var låst. De argumenterede for, at deres angivelser i projektet ikke kun bestod af tegninger, men også blev suppleret af løbende dialog, herunder:

• Deltagelse i "toolbox-talks" og arbejdsmiljøworkshops.
• Hurtig respons på tekniske forespørgsler og mailkorrespondance.
• Samarbejde med den udførende virksomhed om metodebeskrivelser.

Klageren mente desuden, at påbuddet byggede på forkerte oplysninger, da den udførende underentreprenør angiveligt ikke havde sat sig ind i det tegningsmateriale, der ifølge klageren indikerede behovet for sikring (eksempelvis udlægning af plader). Det blev anført, at den udførende virksomhed i sidste ende har metodefrihed.

Arbejdsmiljøklagenævnet valgte at fastholde Arbejdstilsynets afgørelse om påbud til den projekterende virksomhed.

Rettens begrundelse og resultat

Nævnet vurderede, at den projekterende virksomhed ikke havde overholdt sine pligter i henhold til Arbejdsmiljøloven § 33 og Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 6, stk. 1.

De centrale punkter i nævnets vurdering var:

• Mangelfuldt materiale: Projektmaterialet om armeringsarbejdet manglede konkrete angivelser af, hvordan sikkerheden kunne varetages ved arbejdet med de store åbninger i armeringen.
• Forebyggelsesprincippet: Formålet med reglerne for projekterende er at sikre, at risici er oplistet på forhånd, så den udførende entreprenør kan træffe de nødvendige forholdsregler, før arbejdet starter.
• Utilstrækkelig mundtlig instruktion: Nævnet understregede, at deltagelse i møder og løbende dialog (som toolbox-talks) ikke kan erstatte kravet om, at de sikkerhedsmæssige løsninger skal fremgå af selve projektets angivelser.
• Risiko for gennemstyrtning: Det blev lagt til grund som en kendsgerning, at de ansatte befandt sig i betydelig fare for gennemstyrtning, og at hverken projektmaterialet eller den udførende virksomhed kunne anvise en sikker arbejdsmetode på tilsynstidspunktet.

Som følge heraf blev det stadfæstet, at klageren som projekterende ikke havde sikret, at reglerne i arbejdsmiljølovgivningen kunne overholdes under projektets gennemførelse, hvilket er et direkte krav efter Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø § 6, stk. 3. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

• Intensiveret tilsyn: Arbejdstilsynet skal have intensiveret sit tilsyn med byggepladsen i ca. 4 uger og forinden skriftligt have meddelt entreprenøren herom.
• Gentagne alvorlige påbud: Entreprenøren og mindst én underentreprenør, eller mindst to underentreprenører, skal i perioden med intensiveret tilsyn have modtaget flere påbud fra Arbejdstilsynet om overtrædelser, der skal bringes i orden straks på grund af betydelig fare for sikkerhed eller sundhed (§ 77, stk. 1).
• Nærliggende risiko: Der skal ud fra overtrædelsernes karakter og antallet af påbud vurderes at være en nærliggende risiko for, at de eksisterende påbud ikke er tilstrækkelige til at forebygge alvorlige arbejdsulykker og sundhedsskadelige påvirkninger.
• Varsel: Arbejdstilsynet skal under det intensiverede tilsyn skriftligt have varslet entreprenøren om risikoen for et entreprenørstop.
• Yderligere påbud: Inden for ca. en uge efter varslet skal Arbejdstilsynet have afgivet yderligere påbud efter § 77, stk. 1, til entreprenøren eller en underentreprenør.

Entreprenøren skal orientere underentreprenørerne om varslet og påbuddet om entreprenørstop. Påbuddet gælder for alle underentreprenører, uanset deres placering i kæden, og selvom de ikke tidligere har modtaget påbud.

Undtagelser fra entreprenørstop:

• Arbejde, der tjener til at efterkomme påbud efter § 77, stk. 1, som skal efterkommes straks, og som er afgivet forud for eller samtidig med entreprenørstoppet, er tilladt.
• Arbejdstilsynet kan i særlige tilfælde, f.eks. ved væsentlige samfundsmæssige hensyn eller i andre enkeltstående tilfælde (f.eks. igangsat betonstøbning, krav i bygningsreglementet, modtagelse af byggevarer), tillade, at dele af arbejdet udføres, forudsat det kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Genoptagelse af arbejde: Efter et entreprenørstop skal entreprenøren skriftligt meddele Arbejdstilsynet, hvordan arbejdsmiljøproblemerne er rettet op, og hvordan samarbejdet om forebyggelse vil sikres. Arbejdstilsynet vil herefter snarest muligt, og senest dagen efter modtagelsen af meddelelsen, foretage en gennemgang af byggepladsen med entreprenøren. Arbejdet kan først genoptages, når Arbejdstilsynet har meddelt entreprenøren herom.

Bygherrens ansvar: Reglerne om entreprenørstop gælder også, hvis bygherren selv er entreprenør og udfører arbejde på byggepladsen.

Forhøjelse af bødeniveau (§ 82 og § 83)

Lovforslaget skærper det eksisterende bødeniveau for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen:

• Materielle overtrædelser: Grundbøden for arbejdsgivere for materielle overtrædelser forhøjes fra 24.600 kr. til 36.900 kr. for overtrædelser med direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. For overtrædelser af større grovhed, hvor faren for skade på liv eller helbred er meget stor, forhøjes grundbøden fra 44.600 kr. til 66.900 kr. Disse forhøjelser gælder også for bødeansvar uden forsæt eller uagtsomhed (§ 83, stk. 1).
• Manglende efterkommelse af entreprenørstop: Hvis en entreprenør ikke efterkommer et påbud om entreprenørstop, kan det udløse en bøde på 100.000 kr. Entreprenøren er ansvarlig for at sikre, at arbejdet forbliver standset.
• Gentagne grove overtrædelser: Bøden forhøjes yderligere, når en fysisk eller juridisk person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Bøden forhøjes med 30.000 kr. ved én tidligere straf og yderligere 20.000 kr. for hver efterfølgende straf inden for perioden.

Klage og ikrafttrædelse

Klage over et påbud om entreprenørstop vil ikke have opsættende virkning, hvilket betyder, at påbuddet skal efterkommes, selvom det er påklaget.

Loven træder i kraft den 1. juli 2025 for så vidt angår forhøjelse af det eksisterende bødeniveau. Reglerne om entreprenørstop (§ 1, nr. 1-5 og 7) træder i kraft den 1. januar 2026, hvilket giver virksomhederne tid til at indrette sig efter de nye bestemmelser. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.