Stadfæstelse af strakspåbud efter ulykke ved mangelfuld sikring mod nedstyrtning fra stillads

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var, om arbejdet var planlagt og udført i overensstemmelse med Arbejdsmiljøloven § 38, stk. 1, herunder om kravene til effektiv sikring i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37 var opfyldt.

Arbejdsmiljøklagenævnet har fastholdt Arbejdstilsynets afgørelse om strakspåbud. Nævnet vurderede, at arbejdet med udbygning af stilladset på ulykkestidspunktet ikke var planlagt, tilrettelagt og udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde afgørende vægt på, at der ikke var etableret effektive kollektive sikkerhedsforanstaltninger til at forebygge risikoen for nedstyrtning. Da arbejdet foregik i en højde af 2,3 meter, var det nødvendigt med rækværk eller lignende sikring. Manglen på både fast rækværk og opskydeligt rækværk på arbejdsstedet betød, at den ansatte var eksponeret for en væsentlig fare, hvilket blev bekræftet af selve ulykkens forløb.

Prioritering af kollektiv sikring

I sin afgørelse præciserede nævnet reglerne i Bekendtgørelse om bygge- og anlægsarbejde § 37, stk. 1:

• Kollektive sikkerhedsforanstaltninger som rækværk, skærme eller net skal prioriteres først.
• Individuelt faldsikringsudstyr kan kun benyttes som en fyldestgørende løsning i de situationer, hvor kollektive foranstaltninger ikke er mulige eller tilstrækkelige.

Nævnet understregede, at arbejdsgiveren bærer ansvaret for, at arbejdet på stilladset altid udføres i overensstemmelse med disse sikkerhedskrav. Da de kollektive foranstaltninger manglede, var forholdene i strid med arbejdsmiljølovgivningen. Afgørelsen er truffet med hjemmel i Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1.

Virksomhedens klagepunkter og argumenter

Virksomheden påklagede afgørelsen og anførte, at arbejdet blev udført i overensstemmelse med branchestandarder og mangeårig praksis. Virksomheden fremhævede blandt andet:

Virksomheden argumenterede endvidere for, at etablering af faldsikring ved så kortvarige opgaver kunne udgøre en større risiko end selve arbejdet, og henviste i den forbindelse til administrative vejledninger om kortvarigt arbejde.