Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en dagligvarebutik, der har modtaget et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende sikring af de ansatte mod risikoen for røveri, vold og trusler. Tvisten opstod på baggrund af butikkens procedurer for pengehåndtering, som Arbejdstilsynet vurderede som utilstrækkelige i forhold til at forebygge farlige situationer.
Under et tilsynsbesøg i november 2013 blev det konstateret, at butikkens uddeler og ansatte håndterede kontantbeholdninger på en måde, der ikke var diskret. Når kasserne skulle tømmes, blev beløb på mellem 4.000 og 10.000 kr. taget ud, mens der ofte var kunder i kø. Pengene blev placeret i enten gennemsigtige bankposer eller en sort boks.
Følgende observationer blev gjort vedrørende transporten af pengene:
| Aktivitet | Beskrivelse af praksis |
|---|---|
| Transportvej | Uddeleren gik gennem butiksarealet med pengene i hånden mod baglokalet. |
| Afbrydelser | Uddeleren kunne finde på at gå omveje for at hjælpe kunder eller kolleger, mens vedkommende bar på pengene. |
| Synlighed | Selvom personalet forsøgte at skjule poserne, var indholdet stadig synligt for udenforstående. |
Butikken anførte i klagen, at de anvendte gennemsigtige bankposer var leveret af et anerkendt sikkerhedsfirma, og at medarbejderne derfor anså dem for at være sikre. Virksomheden kritiserede desuden, at Arbejdstilsynet i deres vurdering lagde vægt på uddelerens udtalelser om, at det kun var et spørgsmål om tid, før et røveri ville finde sted, hvilket virksomheden mente var en subjektiv risikovurdering af lokalområdet.
Arbejdsmiljøklagenævnet traf afgørelse om at fastholde Arbejdstilsynets påbud. Nævnet vurderede, at virksomheden ikke i tilstrækkelig grad havde sikret, at arbejdet med pengehåndtering blev udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Nævnet lagde i sin afgørelse afgørende vægt på, at pengehåndteringen ikke foregik diskret. De lagde specifikt vægt på:
Nævnet præciserede, at de ikke lagde vægt på butikkens geografiske beliggenhed eller tidligere røverier, men udelukkende på den konkrete arbejdsproces. Afgørelsen er truffet i medfør af Arbejdsmiljøloven § 38, som kræver at arbejde planlægges og udføres forsvarligt, samt Arbejdsmiljøloven § 77, stk. 1, der giver hjemmel til at give påbud om at bringe forhold i orden.
Virksomheden fik frist til den 6. marts 2015 til at efterkomme påbuddet og forebygge risikoen for røveri og vold gennem ændrede procedurer.
Datatilsynet har vurderet, at overvågningen sker inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne, men understreger samtidig betingelserne for adgang til optagelser. Sagen har været forelagt Datarådet.

Denne sag omhandler et påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende mangelfuld forebyggelse af røveririsiko i en kombineret dagligvare- og postbutik. Tvisten centrerer sig om de interne procedurer for håndtering af kontanter samt anvendelsen af præventive sikkerhedsforanstaltninger.
Under et tilsynsbesøg i februar 2014 blev det afdækket, at butikken foretog fraføring af kontanter fra kasseområdet til et baglokale i åbningstiden. Ifølge observationerne skete denne transport ved, at de ansatte bar pengene manuelt i hånden eller i lommen gennem butikslokalet. Arbejdstilsynet vurderede, at denne metode ikke var tilstrækkelig diskret eller sikker til at modvirke risikoen for overfald.
Chauffører spiller en afgørende rolle for, at vi kan få fragtet vigtigt gods og varer rundt i Danmark. Men tre chauffører kommer i gennemsnit til skade hver dag, mens de udfører arbejdet. Arbejdstilsynet sætter derfor fokus på god sikkerhedskultur i godstransport med bl.a. nye virksomhedsforløb og opsøgende møder der, hvor chaufførerne læsser af og på.
En ny landsdækkende kampagne sætter fokus på muligheden for at kontakte Arbejdstilsynet, hvis man oplever, at ansatte udfører farligt arbejde. Henvendelserne udgør en hjælp til at løfte arbejdsmiljøet i Danmark.
Et andet centralt punkt i sagen vedrører butikkens skiltning. Tilsynet konstaterede, at der var opsat skilte, som informerede om videoovervågning, men at der på daværende tidspunkt ikke var installeret nogen kameraer i lokalerne. Dette skabte en diskrepans mellem det signalerede sikkerhedsniveau og de faktiske forhold.
I relation til den integrerede postbutik opstod der tvivl om det juridiske ansvar for arbejdsmiljøet. Det var uklart, om personalet i postafdelingen var ansat af butiksindehaveren eller af en ekstern postoperatør, samt om postoperatøren lejede sig ind på præmisserne. Disse uklarheder rejste spørgsmål om, hvem der bar det primære ansvar for de ansattes sikkerhed i denne specifikke del af butikken.
Virksomheden anførte i sin klage, at risikoen ved den manuelle pengetransport var minimal pga. lav frekvens, og at transporten efter deres opfattelse kunne foregå skjult. Vedrørende skiltningen blev det forklaret, at skiltene var opsat som forberedelse til en forestående installation af et nyt kamerasystem.

Sagen omhandler en social virksomhed, hvor de ansatte i deres daglige arbejde har kontakt med gadesælgere. Arbejdstilsyn...
Læs mere
Sagen omhandler arbejdsmiljøforholdene i en virksomheds støberi, hvor ansatte foretager manuel håndtering af spande i fo...
Læs mere