Vandskade på bindingsværksfacade: Tvist om dækning for østfacade efter bortkomne fugtmålinger

Striden om de bortkomne målinger

Et centralt punkt i klagen er dokumentationen for skaden på østfacaden. Klageren anførte, at der under besigtigelsen den 27. oktober 2023 blev målt forhøjet fugt på østfacaden i alle deltageres påsyn. Disse målinger blev dog aldrig indført i en officiel rapport, og taksatoren erkendte senere, at de ved en fejl ikke var blevet registreret eller var bortkommet. Da der endelig blev foretaget nye målinger i august 2024, var facaden tørret ud som følge af 10 måneders overdækning med stillads. Selskabet afviste herefter dækning med henvisning til, at der ikke kunne konstateres nogen aktuel skade.

Parternes argumenter

Klageren argumenterede for, at de to facader burde behandles ens, da skadesårsagen var identisk. Klageren mente, at selskabets mangelfulde dokumentationshåndtering ikke burde komme dem til skade:

"Det virker usandsynligt, at samtlige målinger og fotos fra den 27.10.23 er bortkommet; sådanne målinger må ikke kunne bortkomme... Vi forventer at Tryg på baggrund af de foretagne besigtigelser behandler de to skadede gavle ens."

Forsikringsselskabet fastholdt afvisningen af østfacaden. De anførte, at dækningen for "udvidet vand" kun dækker selve følgeskaden og ikke udbedring af årsagen (de utætte facader). Da de seneste målinger viste et acceptabelt fugtniveau og ingen skimmel, vurderede selskabet, at der ikke var en dækningsberettiget skade tilbage:

"Man kan med andre ord sige, at en eventuel vandskade på forsatsvæggene på østfacaden har 'helbredt' sig selv, hvorfor der ikke er behov for indgreb for at imødekomme en eventuel fugtskade."

Selskabet understregede desuden, at de i henhold til betingelserne ikke dækker udgifter til at lokalisere eller udbedre selve årsagen til vandindtrængningen, som her skyldtes fejl ved en tidligere renovering af bindingsværket.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold i kravet om dækning for østfacaden. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at det efter almindelige forsikringsretlige principper er klageren, der har bevisbyrden for, at der er sket en dækningsberettiget skade.

Nævnet fandt ikke, at klageren havde godtgjort, at der var tale om reparationskrævende bygningsskader på østfacaden som følge af vandindtrængningen den 21. oktober 2023. Selvom taksatoren i en rapport fra november 2023 generelt havde anført, at "følgeskaderne er omfattet", vurderede nævnet, at dette ikke kunne anses som et bindende tilsagn om dækning af specifikke arbejder på østfacaden (såsom nedtagning af indervægge), medmindre der faktisk blev konstateret skader.

Da målingerne i august 2024 og en intern mail fra september 2024 viste, at der hverken var fugt eller skimmel på østfacaden, og da klageren ikke havde fremlagt anden sagkyndig dokumentation for det modsatte, kunne selskabet afvise dækning. Nævnet bemærkede desuden, at forsikringen i henhold til punkt 5.8 ikke dækker selve udbedringen af årsagen til vandindtrængningen.

Den Danske Pavillon skal klimasikres

Kulturministeren og Realdania har netop sørget for, at Den Danske Pavillon i Venedig kan klimasikres i forbindelse med udstillingen ved arkitekturbiennalen i 2025.

Klageren hævder, at et af selskabet rekvireret skadeservicefirma efterlod et tagvindue åbent under oprydning og rengøring af huset mellem 28. februar 2023 og 11. marts 2023. Dette skulle have medført en ny vandskade på et underliggende loft på 1. sal, opdaget af lejeren den 11. marts 2023. Klageren fremlægger fotos af afskallende maling og fugtmålinger, der viser høj fugtighed (21,1 % og 27,3 %), og mener, at skaden opstod den 7. marts 2023 under regnvejr. Klageren ønsker, at selskabet dækker nedtagning af loftet, eftersyn af isolering for fugt og skimmelsvamp, udbedring og genetablering af loftet. Klageren henviser til forsikringsbetingelsernes dækning for "vandskader, som er en umiddelbar følgeskade af en anden dækket skade" og "pludselig vandskade efter nedbør, der udefra trænger ind i bygningen gennem utætheder/åbninger over en kortere periode (maks. 7 dage)".

Selskabet afviser dækning med den begrundelse, at der er tale om en ældre vandskade, hvilket understøttes af fotos taget den 30. januar 2023, der angiveligt viser tidligere opfugtninger på tagvinduets indfatning og ramme samt på loftet. Selskabet anfører, at skadeservicefirmaet bestrider at have efterladt vinduet åbent, og at klageren ikke har dokumenteret, at skaden er dækningsberettiget eller forårsaget af firmaet. Selskabet henviser desuden til en undtagelse i forsikringsbetingelsernes punkt 5.8, der udelukker dækning for skader som følge af vand, der trænger ind gennem åbne vinduer eller døre. Selskabet påpeger, at klageren i henhold til forsikringsaftalelovens § 22 har bevisbyrden for sit krav.

Krav om vådrumsmembran ved badeværelsesrenovering

Den anden tvist vedrører renoveringen af badeværelset, der støder op til det brandskadede værelse. Klageren ønsker, at udbedringen af badeværelset følger nu gældende regler, herunder installation af en ny vådrumsmembran på gulv og væg. Klagerens byggesagkyndige rådgiver støtter dette krav, da en delvis udskiftning af væggen i et vådrum kan kompromittere vandtætheden.

Selskabet afviser at dække udgiften til en vådrumsmembran. Selskabet anfører, at forsikringen alene forpligter dem til at genoprette badeværelset til nyværdi "på samme sted og med samme byggemåde" som før skaden. Da huset er opført i 1972, og den oprindelige byggemåde ikke inkluderede en vådrumsmembran, mener selskabet ikke, at de er forpligtet til at opgradere til nuværende standarder. Selskabet henviser til, at Bygningsreglementet § 2 ikke finder anvendelse ved denne type renovering, og at dækning for "lovliggørelse" (ekstra byggeudgifter) i henhold til forsikringsbetingelsernes punkt 6.10 kræver, at klageren har søgt og fået afslag på dispensation fra de nye regler, hvilket ikke er sket.