Uenighed om udbedringsmetode for garagetag: Betondæk over for let trækonstruktion

Sagsbehandlingsforløb og øvrige krav

Sagen var præget af et usædvanligt langt forløb på over tre år, hvilket selskabet beklagede og kompenserede for ved at eftergive selvrisikoen. Forsikringstageren krævede herudover dækning til uafhængig byggestyring og rådgivning samt dækning af udgifter til en container til opbevaring af løsøre (genhusning af indbo), hvilket selskabet delvist imødekom under sagens behandling ved at acceptere leje af container i op til to måneder.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold i kravet om, at udbedringen skulle ske som en betonkonstruktion. Nævnet fastslog som et generelt princip, at en forsikringstager efter omstændighederne må tåle udbedringsmetoder, der medfører en vis ændring af den oprindelige konstruktion, så længe den nye løsning opfylder samme funktion.

I den konkrete sag lagde nævnet vægt på, at selskabet havde godtgjort, at der forelå særlige byggetekniske grunde til at fravige kravet om udbedring med 'samme byggemåde'. Nævnet lagde herunder vægt på taksators og de adspurgte murermestres vurderinger af, at en let isoleret tagpapkonstruktion var den rigtige og mest hensigtsmæssige løsning i forhold til nutidig byggeskik og ejendommens stand.

Nævnet fandt desuden, at der ikke var grundlag for at pålægge selskabet at dække udgifter til byggestyring eller entrepriseforsikring. Selvom nævnet kritiserede den lange sagsbehandlingstid, fik det ingen betydning for selve erstatningsopgørelsen. Da selskabet undervejs havde givet indrømmelser vedrørende containerleje og selvrisiko, blev klagegebyret tilbagebetalt.

Plejehjemmet fik nyt tag og styr på brandsikkerheden

Et eftersyn afslørede mangelfuld brandsikring af tagrummet på Nørrevang Centret i Horsens, og plejehjemmets planlagte tagrenovering blev derfor fremrykket. Renoveringsforløbet viser, hvor vigtigt det er at finde de rette løsninger, når taget skal renoveres.

En rapport fra Teknologisk Institut (9/12 2021) foreslog at nedtage betondækket og erstatte det med en lettere træ-/bjælkekonstruktion. DBF opgjorde erstatningen til 235.093,75 kr. inkl. moms baseret på denne anbefaling. Forsikringstageren ønskede dog et nyt betondæk og igangsatte en isoleret bevisoptagelse. Skønsmanden vurderede den 5/7 2022 udbedringsudgiften for et nyt betondæk til 1.593.750 kr. inkl. moms, hvilket inkluderede fjernelse og genopbygning af den eksisterende tagkonstruktion. En supplerende skønserklæring (11/12 2022) opgjorde udgiften til udskiftning med en let trækonstruktion til 1.218.750 kr. inkl. moms. DBF udbetalte sidstnævnte beløb i januar 2023. Forsikringstageren valgte at nedrive huset og bygge nyt, med indflytning den 1/2 2023.

Parternes hovedpåstande og centrale argumenter

Forsikringstagerens påstande:

• Krav på den resterende erstatning op til skønsmandens vurdering af 1.593.750 kr. for et nyt betondæk, fratrukket udgifter til nye lofter.
• Krav på dækning af genhusningsudgifter ud over de 12 måneder, der er dækket af forsikringsbetingelserne, med henvisning til DBF's langvarige og kritisable sagsbehandling.
• Krav på forrentning af både den udbetalte og den resterende erstatning for genhusning og udbedring i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24.
• Krav på dækning af udgifter til juridisk bistand (8.500 kr.) i forbindelse med sagens forløb.
• Argumenterer for, at erstatningen skal fastsættes ud fra en udbedring med samme byggemåde og materialer som det oprindelige betondæk, da en trækonstruktion ikke er tilsvarende i styrke, holdbarhed eller udnyttelsesmuligheder. Henviser til rettens udtalelse i forbindelse med omkostningsafgørelsen ved den isolerede bevisoptagelse, som støtter, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem de to konstruktionstyper.
• Mener, at DBF ikke bør kunne gøre afskrivning gældende på bygningsdele, der ikke er skadede, men som skal udskiftes i forbindelse med udbedringen af betondækket.

Dansk Boligforsikring A/S's påstande:

• Har anerkendt og udbetalt 12 måneders genhusning samt accepteret at betale renter heraf og udgiften til forsikringstagerens repræsentant (8.500 kr.).
• Afviser kravet om erstatning til et nyt betondæk. Argumenterer for, at betondækket efter den nye tagkonstruktion kun fungerer som etageadskillelse, og at en trækonstruktion er fuldt tilstrækkelig og byggeteknisk forsvarlig. Henviser til skønsmandens udtalelser om, at der ikke er væsentlig forskel på styrke, holdbarhed eller levetid mellem en beton- og en trækonstruktion til dette formål.
• Fastholder, at ejerskifteforsikringen ikke dækker eventuelle ønskede bygningsændringer, såsom udnyttelse af loftsrummet til beboelse.
• Fastholder, at erstatningen er opgjort i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og skønsmandens anslåede priser for en håndværksmæssig forsvarlig reparationsløsning.
• Mener, at tiden det har taget at afklare sagen, er DBF's risiko, ikke klagerens, og har derfor anerkendt yderligere genhusning ud over de 12 måneder.
• Bemærker, at rettens omkostningsafgørelse i forbindelse med den isolerede bevisoptagelse, jf. Retsplejeloven § 343, stk. 1, ikke er en materiel retsafgørelse, men en afgørelse om sagsomkostninger.
• Har afvist forsikringstagerens tilbud om forlig, da sagen er principiel for selskabet.

Relevante forhold og dokumentation

Sagen bygger på en tidligere kendelse fra Ankenævnet, rapporter fra Teknologisk Institut, flere skønserklæringer fra en udmeldt skønsmand samt en omkostningsafgørelse fra retten, jf. Retsplejeloven § 343, stk. 3. Forsikringsbetingelsernes punkt 5.2 om erstatningsberegning, der fastsætter erstatning til det beløb, det koster at reparere, genoprette eller genopføre det beskadigede ved brug af samme byggemåde og på samme sted, er centralt for tvisten. Derudover er Renteloven § 3, stk. 2 og Renteloven § 8a relevante for spørgsmålet om forrentning af erstatningsbeløb.