Tvist om udbedringsmetode og dækningsomfang for stabilitetsmæssig svækkelse af etageadskillelse

Klagerne rettede særligt kritik mod tømrertilbuddet indhentet af selskabet, da det indeholdt omfattende forbehold, herunder forbehold for fliser på badeværelset, der kunne falde af under arbejdet. Klagerne mente, at disse forbehold ville efterlade dem i en juridisk usikker position. Selskabet anførte derimod, at forbeholdene var sædvanlige, og at de ville tage fornyet stilling, hvis uforudsete forhold opstod.

Argumenter vedrørende tilstandsrapporten og renter

Selskabet påpegede, at der i tilstandsrapporten allerede var anmærkninger om mangelfuld vedhæftning af gulvklinker og revner i fuger på badeværelset. De mente derfor, at eventuelle skader på badeværelsesgulvet i forbindelse med udbedringen enten ikke skulle dækkes eller ville være omfattet af de udgifter, klagerne selv måtte påregne jf. den oprindelige tilstandsrapport.

Klagerne krævede desuden forrentning af erstatningen fra 14 dage efter taksatorrapporten i august 2023 i henhold til Forsikringsaftaleloven § 24 samt dækning af yderligere advokatudgifter afholdt efter den første kendelse jf. Forsikringsaftaleloven § 32, stk. 3.

Ankenævnet gav ikke klagerne medhold i deres krav om yderligere erstatning. Nævnet fandt, at klagerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at de havde krav på en højere erstatning end de 47.500 kr. (52.500 kr. fratrukket selvrisiko på 5.000 kr.), som selskabet havde opgjort.

Nævnet lagde vægt på, at selskabets erstatningsopgørelse var baseret på et konkret entreprisetilbud fra en tømrermester, der havde påtaget sig at udføre opgaven nedefra i overensstemmelse med de ingeniørmæssige beregninger. Nævnet vurderede, at klagerne ikke havde godtgjort, at denne metode ikke var håndværksmæssigt korrekt eller forsvarlig. Vedrørende de omtalte forbehold i tilbuddet bemærkede nævnet, at disse ikke var af en sådan karakter, at tilbuddet ikke kunne lægges til grund, og at klagerne kunne kontakte selskabet, hvis der under arbejdet opstod faktiske følgeskader.

Omkring badeværelset på 1. sal konstaterede nævnet, at forholdene (løse klinker og revnede fuger) allerede var beskrevet i tilstandsrapporten, og klagerne havde ikke godtgjort yderligere dækningsberettigede følgeskader. Kravet om renter blev afvist, da erstatningen er opgjort efter tilbud og først forfalder ved fremvisning af faktura for udført arbejde. Endeligt afviste nævnet at pålægge selskabet yderligere advokatomkostninger, da den juridiske bistand efter den første kendelse ikke blev anset for nødvendig for at opnå den tilbudte erstatning.

Den Danske Pavillon skal klimasikres

Kulturministeren og Realdania har netop sørget for, at Den Danske Pavillon i Venedig kan klimasikres i forbindelse med udstillingen ved arkitekturbiennalen i 2025.

Tilstandsrapporten af 11. april 2022 indeholdt følgende oplysninger om badeværelset:

Domus Forsikring afviste dækning den 2. februar 2024 med den begrundelse, at indgrebet i den bærende bjælke havde svækket konstruktionen, hvilket over tid havde forårsaget nedbøjning i gulvfladen. Selskabet henviste til, at tilstandsrapporten indeholdt anmærkninger, der kunne relateres til den anmeldte skade, og at forholdet derfor ikke opfyldte skadesbegrebet.

Parternes hovedpåstande og argumenter

Klagerne påstod, at Domus Forsikring skulle anerkende forholdet som dækningsberettiget, erstatte udgifter til byggesagkyndig og juridisk bistand, og forrente erstatningsbeløbet jf. Forsikringsaftaleloven § 24. Klagerne argumenterede for, at den konstaterede svækkelse af den bærende bjælke udgør en dækningsberettiget skade, da den nedsætter bygningens værdi og brugbarhed nævneværdigt og indebærer risiko for sammenstyrtning. De anførte, at tilstandsrapporten var misvisende eller ufyldestgørende beskrevet, jf. Mindstedækningsbekendtgørelsen bilag 1, pkt. 6, litra a, og at de derfor ikke havde mulighed for at vurdere skadens reelle karakter. Klagerne mente, at byggesagkyndig og juridisk bistand var nødvendig på grund af sagens kompleksitet, selskabets lange sagsbehandlingstid og manglende svar, samt at forsikringsformidleren var gået konkurs.

Domus Forsikring fastholdt, at klagerne ikke havde løftet bevisbyrden for, at der forelå en dækningsberettiget skade pr. overtagelsesdagen. Selskabet anførte, at indgrebet i bjælkelagskonstruktionen var sket for mere end 25 år siden, og at forholdet ikke udgjorde en skade eller nærliggende risiko for skade pr. overtagelsesdagen. Domus henviste til tilstandsrapportens anmærkninger (nr. 15, 16 og 18) og mente, at klagerne burde have kunnet konstatere forholdet ud fra disse. Selskabet bestred, at udgifter til juridisk bistand var nødvendige, da sager ved forbrugergodkendte klagenævn typisk ikke kræver dette, og at Domus ikke havde handlet i strid med Bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder § 3.