Tvist om krav om samtykke til indhentning af forsikringshistorik og berostillelse af ulykkessag under indtegningskontrol

Parternes argumenter

Klageren anførte, at selskabet forsøgte at obstruere en anerkendt sag gennem en uvedkommende kundekontrol. Hun mente, at kravet om et bredt samtykke stred mod god forsikringsskik jf. Lov om finansiel virksomhed § 43 og var i strid med databeskyttelsesreglerne. Hun fremlagde medicinsk dokumentation fra [hospitalet], der beskrev hendes tilstand som stationær og invaliderende (svær CRPS), og krævede derfor sagen færdigbehandlet straks.

Selskabet fastholdt, at de var berettigede til at undersøge indtegningsforholdene jf. Forsikringsaftaleloven § 6. De påpegede, at klageren ved tegningen havde svaret nej til tidligere skader, på trods af oplysninger om en tidligere méngrad på 8 % hos et andet selskab. Selskabet anførte desuden, at den endelige ménvurdering sædvanligvis afventer årsdagen for ulykken for at sikre, at tilstanden er stabil jf. Forsikringsaftaleloven § 24, stk. 1.

Under sagens behandling i Ankenævnet udarbejdede selskabet på sekretariatets opfordring en mere afgrænset samtykkeerklæring, som klageren dog fortsat nægtede at underskrive, da hun mente, at hun allerede havde givet de nødvendige samtykker.

Ankenævnet gav ikke klageren medhold og fandt, at selskabets håndtering var berettiget. Nævnet fastslog, at selskabet har ret til at undersøge, om en forsikringstager har afgivet urigtige oplysninger ved forsikringsaftalens indgåelse i henhold til Forsikringsaftaleloven § 4 til § 7.

I begrundelsen lagde nævnet vægt på følgende:

"Efter en gennemgang af sagen finder nævnet, at selskabet er berettiget til at undersøge, om klageren har afgivet urigtige oplysninger i forbindelse med indtegningen, og at selskabet i den forbindelse kan bede klageren om at underskrive den i oktober 2025 fremsendte samtykkeerklæring. Nævnet kan derfor ikke kritisere, at selskabet har sat ulykkessagen i bero."

Nævnet vurderede desuden, at det reviderede samtykke fra oktober 2025 var sagligt afgrænset til formålet. Da klageren nægtede at underskrive dette, forhindrede hun selskabet i at foretage den nødvendige undersøgelse, hvilket retfærdiggjorde berostillelsen af sagen. Endelig fandt nævnet det ikke kritisabelt, at selskabet på daværende tidspunkt kun havde udbetalt 5 % i a conto-erstatning, da den endelige vurdering afhang af den manglende undersøgelse og tidspunktet for skadens stationære manifestation.

Genhusning og indbo

Klageren krævede erstatning for udgifter til genhusning af hendes kæreste, dennes børn og udenlandske gæster, da de ikke kunne bo i huset. Selskabet afviste dette med henvisning til, at kæresten og børnene ikke var tilmeldt Folkeregisteret på forsikringsadressen og derfor ikke var omfattet af forsikringen. Gæster var heller ikke dækket. Selskabet havde dog betalt 7.768 kr. for genhusning på et genhusningssted, hvoraf 5.826 kr. blev refunderet, da klageren fraflyttede uden at informere selskabet. Yderligere 6.000 kr. blev udbetalt for genhusning hos venner og familie.

Vedrørende indbo, herunder gardiner og kasserede genstande, afviste selskabet yderligere erstatning. Gardinerne blev vurderet til at være mindst 7 år gamle med en forventet levetid på 28 år, og erstatningen blev afskrevet med 25 %. Selskabet fastholdt, at kasserede genstande enten var totalskadet eller ikke havde særlig affektionsværdi, som ikke dækkes af forsikringen. Klageren fik tilbudt at besigtige de kasserede genstande hos skadeservice.

Opsigelse af forsikringer

Klageren har anført, at hun selv opsagde forsikringerne, før selskabet opsagde dem, og at selskabet har "sortlistet" hende, så hun ikke kan tegne forsikringer andre steder. Selskabet opsagde klagerens indboforsikring pr. 16. januar 2018 og ulykkesforsikring, husforsikring og bilforsikring pr. 1. januar 2019. Selskabet begrundede opsigelsen med "dårligt samarbejde" og klagerens "uregelmæssigheder" i skadesagen, som de betragtede som forsøg på forsikringssvindel. Selskabet fastholdt, at opsigelsen skete i overensstemmelse med forsikringsbetingelserne og at klageren ikke skriftligt havde opsagt forsikringerne forinden. Videregivelse af skadeoplysninger til et andet forsikringsselskab skete med klagerens samtykke.